MS: Dræb babyen Quicktime
Under torsdagens krydsforhør af Apples Avie Tevanian fortalte han, at Christopher Phillips en mellemleder i Microsoft under et møde i august 1997 havde sagt til Peter Hoddie fra Apple, at Microsoft ønskede at Apple dræbte babyen dvs. Apple's multimedia playback program QuickTime, som modydelse for at dele Internet-multimediemarkedet. Senere under krydsforhøret konfronterede Microsofts advokat Theodore Edelman Tevanian med et Apple dokument kaldet 'What to do about Microsoft ' fra d. 21 august 1996, hvor Apple ville bruge truslen med at gå til justitsministeriet for at opnå indrømmelser fra Microsoft. Tevanian sagde nej til denne udlægning af dokumentet. Apple ville ikke gå til justitsministeriet for at presse Microsoft, de ville kun gøre det, hvis nogen startede med mobbe dem. Under onsdagens afhøring kom det frem, at Apple ville presse Microsoft for $1.2 milliarder for krænkelse af patentrettigheder. Apple overvejede også, at presse Microsoft til at gøre Quicktime til en multimediestandard. Under krydsforhøret præsenterede Edelman Tevanian for en pressemeddelse for Mac OS 8.5, hvor Mac OS 8.5 blev præsenteret som det mest kløgtige operativsystem mht. Internettet, da det tillod brugeren at søge på hardiske, netværk og Internettet uden at bruge en browser ved hjælp af faciliteten Sherlock. Som svar på dette kom Tevanian med en længere forklaring på, at han tidligere havde brugt at bundte og indbygge i flæng. Han ville ikke indbygge denne facilitet i operativsystemet, men bundte det med operativsystemet. Og ved bundte forstod han nu, at den let kunne fjernes. Desuden sagde han, at man ikke kunne sammenligne Micosofts fremfærd på grund af Windowsmonopolet med Apples fremfærd.
05-11-1998 Enterprise arkitektur
Det er sjældent, at en virksomhed udskifter alle sine systemer på en gang for dernæst at begynde forfra med helt nye systemer. Det almindelige er, at der udvikles nye applikationer, som kommunikerer med virksomhedens gamle kernesystemer. Denne