IBM får J2EE licens
Sun og IBM har sluttet fred i striden om IBMs Java 2 Enterprise Edition licens. IBM mente ikke at de havde brug for en licens til J2EE, men var dækket af deres eksisterende licens til Java. Det førte til mange spekulationer om fragmentering af Java, selv om IBM sagde at de ville implementere al teknologien, men ikke ville bruge varemærket.
Nu har IBM fået en licens, men det er ikke klart præcist på hvilke betingelser. Angående årsagen til ændringen spekuleres på at den manglende licens skadede salget af IBMs WebSphere applikationsserver, eller at det er Microsofts nye C# sprog der har fået Sun og IBM til at rykke tættere sammen.