Home Email Email
september 1999


 

Nyheder for september 1999

Nyheder for uge 39 (27-09-1999 - 03-10-1999)

Nyheder for uge 38 (20-09-1999 - 26-09-1999)

Nyheder for uge 37 (13-09-1999 - 19-09-1999)

Nyheder for uge 36 (06-09-1999 - 12-09-1999)

Nyheder for uge 35 (30-08-1999 - 05-09-1999)

30-09-1999

iMac efterligning fra IBM

IBM hopper nu også på den vogn, der kører med farvede PC og Notebooks. IBM vil i næste uge frigive deres Thinkpad "i" notebooks, som altså vil kunne fåes i flere farver. Farvevalget bliver selvsagt IBM Blue men brugeren får også valget imellem sølv, grøn, rød og flere er på vej. Et farveskift vil koste omkring $30. Farveskift trenden er ikke kun kendt fra PC markedet også mobil-telefoner, mus og printere kan i dag fåes i alskens farver. Læs mere om color på tilværelsen her.

30-09-1999

Baan i samarbejde med IBM og HP

IBM hjælper nu Baan software ved at gøre IBM computere rede til at køre Baans produkter. Baan håber på at dette tiltag vil give dem et større marked. Iflg. Baan er også HP blevet en stærk samarbejdspartner. Baan har ikke haft et godt regnskabsår. Deres aktier faldt $1.59. Baan undskylder deres manglende salg med at de store virksomheder i det forløbne år har brugt alle investeringspenge på år 2000 sikring, og det er nok mere sandhed end man kunne ønske. Læs mere om samarbejdet her.

30-09-1999

To nye fejl i Internet Explorer

Internet Explorer 5 er så sandelig ikke kommet godt fra start. Der har næsten månedligt været fundet mere eller mindre grove fejl i den populære browser (læs: Internet Explorer-bug rettet). Denne gang er det en fejl omkring sikkerheden hvor hackere vil kunne tvinge sig adgang til html sider - selv gennem en firewall. Desuden er der en fejl omkring behandling af html tags, hvor quote-tegn bliver smidt væk når man gemmer html sider lokalt. Dette er ikke en grov fejl, men det betyder at bl.a. XML data indlejret i html filen bliver ulæselig for XML parsers, idet disse kræver quote-tegnene. Læs mere om fejlene her.

30-09-1999

EJB applicationserver fra Inprise

Inprise annoncerer, at de ved udgangen af 1999 vil frigive WebCore, der er en EJB-enabled applicationserver med CORBA 2.3 support. WebCore vil kunne fåes til både Windows NT og Sun Solaris og den vil blive J2EE (læs: Næste generation af Java på vej fra Sun) kompatibel. Fremtidige versioner af WebCore vil udbygge WebCore's XML support og vil også omfatte en Linux version. Presys er beta-tester for Inprise's applicationserver til p.t. Windows NT, men senere også Solaris. Vi vender tilbage med vores erfaringer med produktet i nær fremtid.

30-09-1999

Efter Internet kommer .... ingenting !

Oracle's adm. direktør Larry Ellison er her kommet med en udtalelse på linie med Bill Gates' "640 K må være nok til enhver brug af PC'en". Direkte adspurgt har Ellison svaret på hvad den næste data arkitektur (tilgang og deling af data) efter Internet vil blive. Ellison svarede at "Internet vil blive grundlaget for tilgang til data ud i al fremtid. Der vil ikke komme et alternativ til Internet. Internet vil blive modellen som applikationer bliver bygget på fremover". Ellison svarede også på andre mere jordnære spørgsmål omkring fremtidige releases fra Oracle. Læs mere her.

30-09-1999

iPlanet Enterprise Edition 4.0 i handlen

Sun-Netscape har her tirsdag frigivet deres næste version af webserveren, iPlanet Enterprise Edition 4.0. Sun lover bedre performance og større skalerbarhed med deres nye version, der desuden indeholder Java support. Det er altså nu muligt at addere egne Java Servlets til webserveren. Blandt andre features nævnes Java administration af såvel server som Servlets, samt support for distribueret administration. Læs mere om iPlanet her.

30-09-1999

Interview med SAP's leder

I dette interview med Infoworld indrømmer SAP's leder Hasso Plattner, at SAP var for langsom til at erkende Internet's betydning. Men nu er de ved indhente det forsømte ved hjælp af deres nye portal mysap.com.

30-09-1999

Jesux var en joke

Forleden dag skrev Presys om en ny Linux-site (læs: Linux for fundamentalister), der bygger på fundamentalistiske kristne principper. Det viser sig dog nu at siten var en joke, men skaberen af siten siger, at det ikke er nogen dårlig ide. Du kan læse mere her.

30-09-1999

CIA bliver venturekapitalist

CIA har startet et ventureselskab kaldet In-Q-IT. De har fået bevilliget $28,5 millioner af den amerikanske kongres. Lederen vil blive Gilman Louie, der kommer fra IT-spilbranchen. In-Q-IT vil ikke kun investere i klassificerede virksomheder. Du kan læse mere her. Du kan læse et interview med Gilman Louie her.

30-09-1999

Microsoft vil komme med et højhastighedsnet

Microsoft afslørede i går, at de planlægger at komme med et højhastighedsnet baseret på bredbånd. Planen kaldes Broadband Jumpstart. Du kan læse mere her.

29-09-1999

Omgang med vira forbudt ved lov i Finland

Det finske parlament godkendte i sidste uge en lov omkring vira, der gør det ulovligt at omgås vira. Dette drejer sig både om udvikling, men også om bevidst spredning af vira. Straframmen er fra bøde til hæfte i op til 2 år. Loven forventes gennemført så hurtigt som muligt. Loven er primært rettet mod de der har virus til fri download fra Internet, uanset hvem forfatteren til virusen måtte være, og uanset om virusen er uskadelig eller om den endnu ikke har haft effekt nogen steder. Det er hensigten der straffes og ikke den fysiske skade. Læs mere her.

29-09-1999

Inprise og Corel i strategisk alliance

Inprise (Borland), kendt for deres JBuilder og Delphi, og Corel, kendt for CorelDraw og WordPerfect Office, har indgået en strategisk alliance omkring Linux udvikling. Alliancen, der går på research og udvikling, skal bane vejen for en Linux på højde med Windows - hvad angår applikationer. Inprise og Corel vil senere udvide samarbejdet med fælles marketing og distribution. Læs mere her. Aktiemarkedet har taget godt imod nyheden hvor Inprise aktier ved markedets åbning steg betydeligt.

29-09-1999

Sun frigiver specifikation for real-time Java

Suns real-time specifikation for Java er blevet frigivet til Java Community Process. Real-time Java anvendes til at styre elektronisk udstyr som mikrobølgeovne og webTV. Nu kan de omkring 300 virksomheder der deltager i Java Community Process kommentere den nye specifikation før den endeligt vedtages. Tidligere på ugen udgav J Consortium (læs: Nyt Javakonsortium) deres specifikation for real-time Java. Ifølge Sun er de to standarder meget forskellige. Sun's version underbygger flere apparater end J Consortiums. J Consortium har inkluderet funktioner i deres real-time Java, der afviger fra den grundlæggende Java standard, så deres real-time Java ikke kan compileres med en standard Java Compiler. Læs mere her. Standarden ventes endeligt vedtaget og frigivet midt i år 2000.

29-09-1999

IBM service til Dell computere

IBM og Dell Computer Corp. har indgået en aftale til $6 milliarder. Ifølge aftalen skal IBM yde service til Dell Hardware i de næste 7 år. IBM vil bl.a. foretage installationer og garanti service for Dell. Med den nye aftale har Dell aftaler for $22 milliarder med IBM (læs: IBM og Dell vil samarbejde), dette gør Dell til IBM's største kunde. Læs mere om den nye aftale her.

29-09-1999

Microsoft kommer med NT-baseret tynd klient

Microsoft vil udgive en ny version af sin Windows-based Terminal, kaldet Windows-Based Terminal Professional. Den nye version vil være baseret på NT-embeded, og vil understøtte bl.a. Internet Explorer 5.0. Compaq vil udsende computere med Windows-based terminal i Oktober. Begge programmer er tynde klienter, der henter deres programmer hos en central server. Læs mere her.

28-09-1999

Standard på e-handelsområdet

En af de store problemer med de mange applikationsservere, der kan bruges til e-handel-applikationer, er at de alle har hver deres måde at manipulere (hente og gemme) data på. Dette gør at to virksomheder, der bruger hver deres applikation ikke kan udveksle data. Oracle, Unisys, IBM, NCR og Hyperion er nu ved at tage hånd om dette problem ved at udvikle en fælles "varehus-standard" kaldet CWMI. Dette har de anmeldt overfor Object Management Group, der i forvejen står for standarden XMI, der er XML for Interchange - altså XML tilpasset et bestemt udvekslingsformat. Du kan læse mere om standarden her.

28-09-1999

Delphi til Linux på vej

Inprise (Borland) annoncerer deres Kylix projekt, der går ud på at udvikle et nyt RAD til Linux. Kylix vil omfatte de bedste features fra Delphi og C++Builder fra Windows miljøet. Sammen med Borland's C, C++ og Object Pascal compiler til Linux vil dette give det første RAD til Linux - formentlig omkring sommeren 2000. Eftersom den nuværende VCL (Component Library) til Delphi og C++Builder er designet til Windows bliver det største arbejde at få lavet et tilsvarende til Linux. Kylix grupper lover dog, at det vil blive nemt for applikationsprogrammøren at porte sin kode fra Windows VCL til Linux VCL. Den første version af den nye RAD vil have support for mySQL, men andre og større databasesystemer vil blive supporteret kort efter. Læs mere om den nye RAD her.

28-09-1999

Næste generation af Java på vej fra Sun

Sun har netop frigivet en betaversion af den næste generation af Java - Java 2 Enterprise Edition (J2EE). J2EE konkurrerer med Microsofts model, der hedder Windows Distributed Internet Applications. J2EE har dog den fordel, at applikationer bygget med denne model kan køre på mange platforme under flere operativsystemer, hvorimod Microsofts model kun kører under Windows og dermed primært på Intels processor. J2EE modellen indeholder bl.a. Enterprise Java Beans (EJB), Servlets og Java Server Pages. Den endelige version af J2EE vil blive frigivet omkring december, og til den tid vil de store applicationserver udviklere være klar med J2EE support. Det drejer sig bl.a. om Oracle, IBM og Inprise. Læs mere her.

28-09-1999

Millennium OS forsinket

Microsoft's Millennium OS, der skal afløse privatbrugerens Windows 95/98 er blevet forsinket. Microsoft havde ellers lovet en beta version ude i fredags, men det skete altså ikke alligevel. Med kendskab til Microsofts tidligere produkter Windows NT (i mange år kendt som Windows Not There yet), Windows 2000 og Windows 98, er den nye forsinkelse ikke noget nyt. Den nye forsinkelse er ikke grundet fejl i software lover Microsoft - blot en fejlestimering af hvor lang tid der skulle bruges på at gøre versionen klar. Millennium OS bliver den sidste forbruger-version af Windows. Windows 2000, der p.t. opfattes som et serversystem, vil langsomt overtage Windows 95/98. Læs mere om forsinkelsen her.

28-09-1999

Linux for fundamentalister

En ny version af Linux kaldet Jesux er klar til kristne hackere, skoler, familen og kirken. Den nye version er baseret på Red Hat Linux, og historien skulle være sand nok. Forskellene til den originale Linux er rent kosmetiske: bibelske citater, kristne helligdage i kalenderen og kristne baggrundsbilleder er blandt de største ændringer. Andre ændringer er ønsket om ændring af typiske Unix kommandoer og termer som "kill ", "abort " og "deamon", samt tilføjelse af en proxyserver, der forhindrer surfing af visse internet sider. Kryptering er også fjernet fra Jesux, idet kristne ikke har noget at skjule. Læs mere om Jesux her.

28-09-1999

Forskningsministeren: Det offentlige har altid åbent

Forskningsminister Birte Weiss har fået en ny vision: En offentlig sektor på borgernes præmisser. Visionen omfatter bl.a.



Du kan læse mere
her.

27-09-1999

MP3.com i kraftig stigning på børsen

Efter annonceringen af en MP3 enabled Sony Walkman i sidste uge (læs: Ny walkman fra Sony) har MP3.com's aktier taget et kraftigt ryk opad. Stigningen blev i fredags på $9.5 op til $44.56 pr. aktie. Dette er mere end en fordobling når man ser på de forrige 3 måneders udvikling. MP3.com er blevet hovedstedet for (især) unge, der leder efter musik til deres PC eller walkman. Dog er indholdet på MP3.com hovedsageligt af relativt ukendte kunstnere. Læs mere her.

27-09-1999

Microsoft på spillemarkedet ?

Microsoft har p.t. forhandlinger i gang med amerikanske og japanske spil-udviklere om at lave en "spillemaskine", á la Sony's PlayStation og Nitendo's N64'er. Den nye maskine har p.t. kodenavnet X-Box og vil formentlig komme til at indeholde en Intel eller AMD processor. Den drives desuden af en version af Windows operativsystemet samt en grafik accelerator, som f.eks. 3DFX laver dem. Sony forventes at få stor konkurrence af dette tiltag, idet deres næste generation af PlayStation end ikke vil være så hurtig som Microsofts. Læs mere her.

27-09-1999

Vi kan lære af år 2000 problemet

Denne artikel bearbejder det problem det ofte er for os (som mennesker og som software-udviklere) at lære af vores dårlige erfaringer, og ikke blot at glemme det og så gå videre - blot for at gentage fejlen senere i livet. Med udgangspunkt i år 2000 problemet - og dets forhåbentlige fuldstændige løsning - opfordrer forfatteren os til at genbruge den viden vi har tilegnet os under løsningen af problemet. Dette kaldes med et fint ord for brug af mønstre. Hvis man først en gang har løst et givent problem og så støder på det igen, så er der ingen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til. År 2000 problemet bl.a. har lært os at udvikling af et system ikke bør baseres på teknologi, men på forretningsgange. Havde datidens programmører og IT chefer ikke været så ivrige for at spare nogle få bytes så havde vi sparet en god del arbejde her omkring år 2000. Et arbejde, der formentlig ikke er færdiggjort endnu. Ser vi på den umiddelbare fremtid har vi snart igen et år 2000 lignende problem, der hedder IP adressering. IP adresser er i dag 32 bit, hvilket max. giver plads til omkring 4 milliarder forskellige adresser. Disse er ved at være opbrugt og afløseren IPv6 (128 bit) er da også på vej, men... Microsoft har valgt ikke at understøtte dette i deres Windows 2000, og der vil derfor formentlig være en del nuværende og nær-fremtidige applikationer som om nogle få år skal gennemgåes for IP-32 til IP-128 problemer.

27-09-1999

Linus Torvalds Sveriges yngste æresdoktor

Linus Torvalds blev i fredags udnævnt til æresdoktor ved Stockholms Universitet. Han er med sine 29 år den yngste æresdoktor nogensinde i Sverige. Han sagde i forbindelse med udnævnelsen, at Linux 2.4 er fastfrossen, således at den snart vil blive frigivet. Han sagde også, at han ikke opfattede sig som en ny Bill Gates, men som en programmør, der var godt betalt. Ifølge IDC bliver Linux mere og mere brugt af virksomhederne. Du kan læse mere her.

27-09-1999

Aftale mellem Ford og Microsoft viser fremtiden

Produktion foregår i øjeblikket efter Henry Ford's hundrede år gamle mantra, "I køber hvad vi producerer." Med den ny aftale mellem Microsoft og Ford (læs: Microsoft og Ford i samarbejde), bliver der bytte om på rollerne, så det bliver "I producerer hvad vi køber". Når kunden bestiller en varer, før varen bliver produceret, kan man give kunden en større grad af valgmuligheder, og virksomhederne kan begrænse deres lagre. Skiftet fra den nuværende salgsmodel til den nye vil dog have store omkostninger for mindre firmaer, idet produktionsmønstret og distributionskanalerne skal ændres, så det tillader den større individualisering. Læs mere her

27-09-1999

Vil Microsoft komme ind i dit hjem?

Microsoft planlægger at producere de ultimative multimedie produkter, WebTV, netværk i hjemmet og spil (læs: Microsoft på spillemarkedet ?). Det hele baseret på Windows CE. Microsoft vil udvikle et produkt, der ikke kun kan bruges til spil, men også til at surfe på nettet, eller kontrollere hjemmets elektroniske udstyr. Der er kun et problem - Sony. Sony's PlayStation 2 vil være istand til at forbinde stuens elektroniske apparater, såsom video, radio, TV, DVD og eventuelt vil den også kunne surfe på nettet. Hvis Sony's nye version af PlayStation kommer på markedet før Microsoft's version, kan Microsoft have tabt slaget på forhånd. Læs mere her.

27-09-1999

Smart Netfinity server fra IBM

IBM vil snart frigive deres nyeste skud på Netfinity stammen - Netfinity 5600. Den er udstyret med software, der gør det muligt for serveren at forudse hvornår programmer vil gå ned og 5600 vil dermed kunne lave kontrolleret nedlukning af programmet eller genstart af serveren. Teknikken, der hedder Software Rejuvenation, fungerer ved at lave løbende undersøgelse af data integritet, memory fejl og leaks samt visse systemfejl. Prisen for en Netfinity 5600 bliver på omkring $4.000 for en Windows platform med Pentium III processor(er). Læs mere om Netfinity_5600.

27-09-1999

IBM vil indlejre sikkerheden i hardwaren

IBM vil komme med et sikkerhedssystem, der er indlejret i hardwaren. Systemet skal bruges i forbindelse med dokumenter og e-handel. Det kan ses som et nyt koncept, der konkurrerer med firewalls. Den første maskine, der vil benytte systemet er PC 300PL. Du kan læse mere her.

24-09-1999

Sun opgiver at lave Java værktøjer selv

Sun har netop opgivet at videreføre deres Java værktøjer Java Workshop og Java Studio, og satser nu på opkøb eller licensiering af værktøjer fra andre firmaer. Købet af Forte (læs: Sun køber Forte for $540 millioner) var blot starten på denne tendens. En kilde tæt ved Sun oplyser, at det næste opkøb formentlig bliver af NetBeans, der laver Java IDE til såvel Solaris som Linux og NT. Udviklere har udtalt om NetBeans produkter, at de er helt på højde med Visual Café fra Symantec, Visual Age for Java fra IBM og JBuilder fra Inprise / Borland. NetBeans har altid haft et tæt samarbejde med Sun og var da også en af de første, der kom med et udviklingsværktøj til Java 2 (JDK 1.2). Læs mere her.

24-09-1999

Solaris 8 i beta

Sun har netop sendt den første beta version af deres operativsystem Solaris 8 på gaden. Solaris 8 kan køre på både Intel og SPARC baserede platforme. Sun har 300 virksomheder på deres første beta program, der skal afsløre om de eksisterende applikationer kan køre under den nye version - uden ændringer ! Læs mere her.

24-09-1999

Skyhøje aktiepriser på IT markedet

Steve Ballmer fra Microsoft har udtalt, at de skyhøje aktiepriser på IT markedet (læs: Aktiemarkede går godt for netfirmaer) absolut ikke er et udtryk for firmaernes værdi. Retfærdighedsvis skal det siges, at Steve Ballmer nævner Microsoft selv som værende en af de "overvurderede" firmaer. Steve Ballmer kalder tendensen for "guldfeber", og henviser til at overvurderingen ikke er god for samfundets økonomi. Microsoft har - som eksempel - forøget sin aktieværdi 65 % over det sidste år. Du kan læse mere om Steve Ballmer's meninger her.

23-09-1999

Netware 5 bug rammer brugere af NSS

Novell har netop frigivet en ny Support Pack 3a, umiddelbart efter Support Pack 3, der var fejlbehæftet. Fejlen giver sig udslag i at brugere af Novell Storage Services får ødelagt deres NetWare 5 drev. Novell har selv taget hurtig aktion her, idet Support Pack 3a var klar til download hurtigt efter at Novell opdagede fejlen. Support Pack 3 blev samtidig fjernet fra dowload siden. "Kun" ca. 1 % af Novells brugere blev ramt af fejlen. Læs mere om fejlen her@ http://www.infoworld.com/cgi-bin/displayStory.pl?990922.hnnovellbug.htm. Download af Support Pack 3 kan ske her.

23-09-1999

Aktiemarkedet går godt for netfirmaer

E.piphany's aktieemission i onsdags gav gode resultater. Værdien af deres aktier steg 180%, fra 29 til 45 point. Aktierne var udbudt til $16 pr. aktie. E.piphany udvikler marketing-software, der holder styr på hvilke ting en given kunde køber via Internet, eller igennem traditionelle forretninger. Læs mere her.
Broadbase Software's aktier steg 92% efter onsdagens aktieemission. Aktierne blev udbudt til $14, og steg fra 13 til 27 points. Broadbase Software producerer software til Internet kundemanagement og analyse. Læs mere her.
E-handelsfirmaerne Cybergold and Ashford.com holder begge Internet aktieemission i dag. Cybergold er et online direct-marketing firma. Aktierne er udbudt til $9 pr. aktie med ialt 5 million aktier. Ashford.com er en Internetbaseret forretning, der sælger luksusvarer. Ashford.com skal have $13 pr. aktie, og har frigivet 6.25 million aktier. Læs mere her.

23-09-1999

Endnu en HotMail bug

Microsoft er inde i et sandt stormvejr med hensyn til deres gratis e-mail service "HotMail". Denne gang er det et problem med at brugerne har mulighed for at sende JavaScript (JS) kode til andre brugere. Denne JS kode (JS har intet at gøre med Java sproget) kan f.eks. narre modtageren ved at vise en vellignende login dialog, hvori bl.a. brugernavn og password skal indtastes. Det indtastede kan så gemmes eller sendes tilbage til afsender. Rent teknisk er dette faktisk ikke noget, der kan lastes Microsoft. Microsoft's "fejl" i dette er at mails afsendes i html, hvori JS er fuld ud tilladt. Problemet er at modtager ikke tænker over at det modtagne er html, og derfor kan indeholde kode. Microsoft er ved at undersøge muligheden for at filtrere visse JS koder for at undgå problemet. Læs mere her.

23-09-1999

Ny walkman fra Sony

Sony er netop på tærsklen til at frigive næste-generations walkman, der via en enhed kan dowloade musik fra Internet. Dette gøres muligt via en såkaldt Memory Stick, der er på størrelse med de velkendte amerikanske tyggegummi-sticks. Memory sticks kan bruges i mange enheder, herunder bl.a. kameraer og bærbare computere fra Sony. Sony regner derfor med at mange vil downloade musik fra Internet og så overføre det til walkman'en. Der er p.t. omkring 500.000 musikstykker klar til dowload fra Internet i det velkendte MP3 format. Læs mere her.

23-09-1999

Cisco køber Webline

Cisco Systems Inc. Verdens største producent af computer-netværksudstyr har indgået en aftale om at købe WebLine Communications for $325 i akter. WebLine producerer software til brug for e-mail og web, der gør tovejs kommunikation via webbrowsere mulig. Læs mere her.

22-09-1999

Stigning i brug af Dankort til e-handel

Ifølge Børsen er antallet af e-handler pr. uge med brug af Dankort fordoblet siden maj. Der var1917 transaktioner med Dankortet på Internettet i uge 37, mod 944 i uge 21. Direktør i PBS, Lars From, konkluderer at det går fremad, om end langsomt. Der er foretaget 38.182 Dankort-betalinger på nettet siden starten d. 9 april i år. PBS regner med at antallet af transaktioner på nettet, hvor der betales med Dankort, efter et stykke tid vil begynde at stige stejlt i en s-kurve. Tidligere er e-handel med Dankort blevet beskyldt for at være en fiasko (læs: De danske forbrugere er ikke interesseret i e-handel).

22-09-1999

Engelsk minister for e-handel

Tony Blair udnævner nu en topembedsmand til minister for e-handel. Blairs mål er, at England skal være verdens bedste e-handelsland om tre år. I øjeblikket taber England terræn på e-handelsområdet til små lande som Finland og Norge. Blair lovede også et stort beløb til uddannelse af englændere i brug af Internettet. Ved årets udgang ventes godt 9 millioner englændere at have adgang til Internettet.

22-09-1999

Afsluttende retsmøder igang i Microsoft sagen

I retssagen mellem Microsoft og den amerikanske stat samt 19 stater fløj beskyldningerne over bordet i går. Den amerikanske stat hævder, at Microsoft har overtrådt monopollovgivningen på alle områder. Microsoft svarer, at den amerikanske stats beskyldninger er både vildledende, mangelfuldt dokumenteret og direkte forkerte. Microsoft brugte eftermiddagen på at gentage det, der hele tiden har været Microsoft's strategi, nemlig at benægte alle beskyldninger. Retssagen blev indledt i maj 1998, og dommen ventes først i år 2000 (læs: Microsoft retssagen nærmer sig sin afslutning). Læs mere om gårsdagens retsmøde her.

22-09-1999

Ny iPlanet produkt fra Sun/Netscape-alliancen

Sun/Netscape-alliancen udvider iPlanet produktserien. Det nye produkt iPlante Unified User Management Suite gør det muligt centralt at styre extranet og e-handelsapplikationer. Med produktet kan man centralt styre password, hvad brugerne får adgang til, kontrollerer digital certificering og mange andre ting. Læs mere her, eller gå direkte til Sun/Netscape-alliancen her.

22-09-1999

Microsoft programmer via nettet

Ifølge Steve Balmer vil Microsoft tilbyde brug af Microsoft Office via Internettet. Det er endnu ikke klart, hvor meget brugen af MS Office via Internettet vil komme til at koste. Microsoft får mellem 30 og 50% af sin indtægt fra salg af Officepakken. Når Microsoft planlægger at tilbyde Office pakken via Internettet, skyldes det pres fra bl.a. Sun. Både Sun og Corel har planer for Internetbaserede programmer. Sun tilbyder det tidligere Star Divisions desktop applikationer i en netversion kaldet StarPortal (læs: Sun vil ind på PC-markedet). Corel vil i samarbejde med Channelware udleje sine programmer over nettet. Læs mere her.

21-09-1999

2 nye e-mail distribuerede virus

Microsoft advare mod en ny virus der synes at være afsendt fra support@microsoft.com, og indeholder et program der tæller ned til år 2000. Microsoft advarer om at de aldrig sender programmer vedhæftet til e-mails. E-mailen, der oprindeligt stammer fra Bulgarien, indeholder en trojansk virus. Virusen erstatter Wsock32.dll der er essentiel for net forbindelser. Virus udgaven giver muligheden for at sende e-mails med falsk afsender (som e-mailen fra support@microsoft.com). Læs mere her.
En anden virus Suppl.doc, replicere sig selv i stilhed i en uge før den angriber. Den har ligesom Melissa virusen (læs: Melissa var udviklet af Smith) startet sin udbredelse på alt.sex nyhedsgrupperne. Suppl.doc vedhæfter sig selv til alle udgående e-mails fra inficerede computere. Efter ca. 163 timer begynder Suppl.doc at sætte længden af filer til 0 på alle lokale drev. Filer med endelserne .doc, .xls, .txt, .rft, .dbf, .zip, .arj og .rar rammes af denne virus. Læs mere her.

21-09-1999

Digital opslagstavle fra Microsoft

Microsoft annoncerede i maj at de ville arbejde på et ny koncept kaldet den Digitale opslagstavle, og de første produkter bliver frigivet i dag. Microsofts sofware tillader brugere af Outlook 2000 og Back Office Server 4.5 let at arbejde med, og dele filer og informationer med medarbejdere. Det bliver let at oprette offentlige områder, hvor man kan dele dokumenter, og en kalender. Læs mere her. Add-on programmet kan downloades her.

21-09-1999

IBM integrerer Websphere Application Server med Visual Age

IBM har, som skrevet i går (læs: IBM og Microsoft kæmper om e-handelsmarkedet), annonceret en forbedret udgave af deres software til e-handel. IBM har integreret deres Websphere Application Server (læs: Nye e-handel værktøjer fra IBM) med Websphere Studio og Visual Age for Java. Den nye version af Websphere og Visual Age følger flere åbne standarder, inklusiv XML, Enterprise Java Beans (EJB), Java Servlets og Java Server Pages. Det sikrer at programmer udviklet i det nye IBM miljø også kan køre på andre platforme eller versioner af Java Virtual Machine. Læs mere om den nye integration her.

21-09-1999

Oracle og HP går sammen om forretningssoftware

Carly Fiorina fra HP og Larry Ellison fra Oracle vil på en pressekonference i morgen annoncere et samarbejde om customer relationship management (CRM) systemer. CRM software hjælper forretningsdrivende med at holde styr på komplekse salg, marketing og kunde service funktioner. HP og Oracle samarbejder allerede om e-speak (læs: Oracle og HP vil samarbejde om Oracle 8i og e-speak). Ifølge den nye aftale vil HP sælge Oracles CRM software. I øjeblikket er Sieble Systems førerende indefor CRM software, men Oracle arbejder aggressivt på at indhente dem. Også Microsoft er interesserede i CRM (læs: Ballmer om Microsofts Internetstrategi kaldet DNA 2000). Læs mere her.

21-09-1999

Microsoft og Ford i samarbejde

Via MSN Carpoint vil Microsoft sende bilkøbere til Fords produktions og salgssystem. Det vil give mulighed for at bestille ekstraudstyr til bilen, og med det samme få kendskab til leveringstider hos lokale forhandlere. I øjeblikket e det kun Ford der deltager i denne integration, men Microsoft forventer at andre bilproducenter snart slutter sig til. Læs mere her.

20-09-1999

Big Brother er her

Et program overvåger i det skjulte keyboard og applikations-aktiviteter, og sender så en daglig rapport til de ansattes chef. Mens programmet øger muligheden for at overvåge arbejdspladsens brug af computere, så er advokater med speciale i privatlivets fred urolige. Programmet Invetigator 2.0 fra WinWhatWhere, kører skjult i baggrunden, uset af brugeren, mens det samler alle tastetryk, alle menupunkter valgt, osv. Ifølge amerikansk lov må arbejdsgiver ikke aflytte de ansattes samtaler med konen, men en tilsvarende lov findes ikke om e-mails og Internettet. Problemet er at vi anvender Internettet mere og mere, også til at søge oplysninger om private problemer, ting hvor vi før anvendte telefonen, eller var nødt til at møde op selv. Læs mere her.

20-09-1999

Microsoft betalte i hemmelighed uafhængige eksperter

En avisannonce for en Californisk sammenslutning af 240 uafhængige akademiske eksperter, der sagde at den amerikanske regerings retssag mod Microsoft (læs: Microsoft ressagen nærmer sig sin afslutning) skadede forbrugerne har nu vist sig at være betalt af Microsoft. New York Times har fået Greg Shaw fra Microsoft til at indrømme at firmaet betalte for annoncen. Microsoft betalte $153868 for annoncen og en rejse til sammenslutningens formand, David Theroux. Theroux siger at pengene ikke ændrede op gruppens arbejde - "Den akademiske proces vi anvender er uafhængig af kilden til pengene". Læs mere her.

20-09-1999

Microsoft starter online auktion

Samtidig med at Microsoft har sluttet sig sammen med næsten 100 websites, herunder Excite@Home og Lycos har Microsoft annonceret at de vil bygge en række Internet auktionssites i et forsøg på at indhente eBay. I øjeblikket er eBay næsten 3 millioner ting til salg, næsten alene på Internet auktionsmarkedet. Læs mere her.

20-09-1999

SAP vil ind på e-handelsmarkedet

Med mySAP.com strategien forsøger SAP nu for alvor at komme ind i e-handel. MySAP.com inkluderer en Internet portal, der giver ansatte adgang til data fra SAP applikationer, online buisness-to-buisness handel. I kontrast til tidligere vil mySAP applikationer nu kunne integreres med eksterne informationskilder og andre systemer i et omfang der, ifølge SAP, rivaliserer selv enterprise resource planning (ERP) systemer. Markedsanalytikere stiller sig dog kritiske overfor om SAP er kommet for sent i gang. Læs mere her.

20-09-1999

IBM og Microsoft kæmper om e-handelsmarkedet

I øjeblikket er IBM førerne på markedet indenfor e-handels software. Af andre deltagere i kapløbet om at blive den bedste Internet handels udbyder er Microsoft, Oracle, Sun/AOL (læs: Sun/Netscape kommer med nye e-handels-produkter), BEA Systems og SAP (læs: SAP vil ind på e-handelsmarkedet). Alle udbyder de et omfattende sæt af integrerede værktøjer til e-handel. IBM har lige annonceret at de vil udvide deres sortiment af e-handels produkter i denne måned, og Microsoft har offentliggjort sine planer for Internet handel (læs: Microsofts Maritz sætter kød på DNA 2000). Her er en kort analyse af de forskellige producenters chancer på markedet

17-09-1999

Bill Gates indrømmer at bedre application server er nødvendig

Bill Gates indrømmede i onsdags, at Microsoft bør forbedre sin applikations server teknologi i Windows NT Server og Windows 2000. Denne nyhed kommer samtidig med, at Microsoft fjerner sin support af Load Balancing fra Windows 2000 (læs: Microsoft fjerner klyngeteknologien fra Windows 2000 RC 2). I midt 2000 vil Microsoft udsende en pakke kaldet AppCenter Server. Denne pakke vil inkludere enklere administration, ubegrænset klustering kapacitet og 'skudsikker' fejl tolerance. Microsoft arbejder på at få Windows 2000 ud inden årsskiftet. Den forventes dog ikke at blive taget i brug af virksomheder før engang i år 2000. Læs mere her.

17-09-1999

Linux kommer til Thinkpads

IBM udvider nu sin support af Linux (læs: Mere omkring IBM's support af Linux) til også at omfatte ThinkPad. IBM har certificeret at ThinkPad 600 kan køre Red Hat's version af Linux. Red Hat bekræfter at ThinkPad 600 har klaret deres test, og nu er på Red Hat's Hardware Compatibility List (HCL). Læs mere her.

17-09-1999

Jini's K Virtual Machine styrer Lego tanks

I rækken af tekniske artikler bringer Presys her en, der demonstrere Jini teknologiens K Virtual Machine ved brug af Lego Mindstorms tanks og en 3Com Palm Pilot. Artiklen er baset på Jini presentationen ved årets JavaOne konference. Læs artiklen her.

17-09-1999

Clinton løsner eksportkontrollen for krypteringssoftware

Det Hvide Hus sagde i en pressemeddelelse i går, at USA nu tillader eksport af krypteringsnøgler op til 64-bits uden nogen forhåndsgodkendelse af selve handlen. Det enkelte kryteringsprogram skal dog først godkendes af det amerikanske handelsministerium. Ved længere nøglelængder må programmerne dog ikke eksporteres til Iran, Iraq, Libyen, Syrien, Sudan, Nordkorea og Cuba.. Tidligere var det ikke tilladt at eksportere nøgler, der var længere end 56-bits (læs: Nye krypteringsregler vedtaget i Wien). Nogle lande som Danmark har dog opnået dispensation for denne regel . Den nye lov vil træde i kraft d. 15. december. Du kan læse mere her. Ifølge Wired kan reglen om godkendelse hos handelsministeriet godt skabe vanskeligheder for mindre virksomheder. Du kan læse mere her.

17-09-1999

Rettigheden til Linux i Tyskland

Der opstod tidlige på ugen tvivl om rettighederne til navnet Linux i Tyskland. Disse problemer skulle nu være løst. Ifølge formanden for den tyske Linuxforeneing Achim Cloer har Linus Torvalds rettighederne til navnet Linux i Europa. Advokaten Rainer Feldkamp, der repræsenterer Linus Torvalds interesser i Europa siger ligeledes, at det konsulentfirma i Hamborg, der har indgivet patentansøgning på navnet Linux, ikke har juridisk ret. Du kan læse mere om det her på tysk.

17-09-1999

Andover.Net Slashdot.org går på børsen

Det amerikanske Linuxfirma Andover.Net vil gå på børsen. Andover.Net købte Slashdot.org (læs: Slashdot solgt til Andover.Net) i juni. Du kan læse mere om introduktionen og Andover.Net her.

16-09-1999

Miscrosoft køber Visio

Microsoft købte her onsdag firmaet Visio, der er kendt for deres diagrammeringssoftware. Købesummen var 1,3 milliarder US Dollar, som blev udvekslet ved aktieombytning. Microsoft vil benytte Visio software i bl.a. office pakken og til netværksløsninger. Visio vil nu, som en del af Microsoft, forcere udviklingen af Visio 2000. Du kan læse mere om købet og Visio produktet her.

16-09-1999

Applikationsserver fra Microsoft ?

Bill Gates har fået øjnene op for applikationsserver markedet og vil efter Windows 2000's indføring lancere en applikationsserver, der baserer sig på COM+ og MTS. Produktet kommer til at hedde AppCenter Server, og vil - ifølge Microsoft - tilbyde simpel administration, ubegrænset clustering og "bullet-proof" fejlhåndtering. Du kan læse mere om AppCenter Server og Windows 2000 faciliteterne her.

16-09-1999

HDTV og Internet2

Stanford University of California og University of Washington (Seattle) har nu haft prøvekørsel af HDTV (digital version af nutidens TV signaler) via Internet2. Internet2 er fremtidens version af det internet vi kører med i dag. Det er baseret på en anden netværkstype, hvorfor hastighederne er op til 85.000 gange hurtigere end vi kender det fra vores nutidige dialup forbindelser. Internet2 findes kun på de få universiteter og firmaer som deltager i forsøgene, men det er meningen at det skal overtage det nuværende internet, og derved gøre det muligt at sende live TV til internetbrugerne. Vel at mærke: "rigtig TV signaler" og ikke blot det format som vi ser på internet idag, hvor billedet er i en elendig opløsning, og lyden halter halve og hele sekunder bagefter. Læs mere om HDTV og Internet2 her.

16-09-1999

USA ser positivt på år 2000

På det månedlige møde om år 2000 problemerne i USA fik det hvide hus repræsentant, Janet Abrams sig en overraskelse. Efter at have fremlagt en positiv oversigt over år 2000 problemerne, kom Jim Lord med en rapport fra den amerikanske flåde, der forudser sandsynlige nedbrud i elforsyningen til nogle byer. Jim Lord er kendt for konstant at fremhæve farerne ved år 2000. Abrams sagde at flådens forudsigelser var et worst-case tilfælde. Flådens rapport findes på Jim Lords website. Læs mere her.

16-09-1999

Nasdaq hacket

En hackergruppe ved navn United Loan Gunmen (ULG) har hacket Nasdaq-AMEX. Nasdaq sitet informere om aktiekurser. Besøgende i nyhedssketionen af Nasdaq's website blev mødt af en falske nyhed skrevet af hackerne selv. Ifølge nyheden var ULG's mål at få kurserne til at stige, så investorerne blev glade. Læs mere her eller her. ULG siger at de fik oprettet en midlertidig e-mail adresse på Nasdaq's webserver. Nasdaq anvender Microsoft's Internet Information Server. Microsoft har på det seneste haft flere sikkerhedsproblemer(læs: Microsoft har problemer med MSN Hotmail).

15-09-1999

Forskere restorerer hjerneceller

Gamle hjerneceller hos aber er ved genterapi blevet bragt tilbage til ungdommelig aktivitet i et forsøg hos University of California, San Diego. Forskerne havde blot håbet på at bremse ældningsprocessen, men cellerne hos aberne blev som nye i stedet. Resultaterne vil kunne bruges i bekæmpelsen af Alzheimers. Læs mere her.

15-09-1999

250.000 downloadede StarOffice den første uge

Alene på den første uge har 250.000 downloaded StarOffice siger Scott McNealy fra Sun. Sun håber på at tage markedsandele fra Microsofts Word med Star Office (læs: Vil Sun's køb af StarOffice ændre verdenen?). Læs mere her.

15-09-1999

Sun's Sparc som Åben-kode

Sun har nu sat deres Sparc microprocessor under deres Community Source License (CSL), der er en variant af åben-kode (læs: Bruce Perens: Bliver StarOffice åben kode?). Andre kan nu anvende Sparc processorer til at designe System-on-a-chip arkitektur. Læs mere her.

15-09-1999

Microsoft fjerner klyngeteknologien fra Windows 2000 RC 2

Microsoft har besluttet at fjerne Load Balancing komponeneten fra Windows 2000 næste udgave (release candidate 2), der udsendes idag. Load balancing er vigtig for store systemer, fordi den fordeler arbejdsbyrden med COM+ applikationer over flere servere i en klynge, hvorved systemerne bliver mere fleksible. Dette kan skade Microsofts forsøg på at tage markedsandele fra IBM's Unix systemer og Linux. Læs mere her. Den endelige udgave af Windows 2000 forventes i næste kvartal, og forventes at blive dyr (læs: Gartner Group: Opgradering til Windows 2000 bliver rigtigt dyrt).

15-09-1999

Ny version af KDE

Der er kommet en ny version af K Desktop Enviroment (KDE) til Linux. Det er version 1.1.2. Denne versions nye faciliteter vedrører æstestiske aspekter og brugererfaringer. Du kan læse mere her. Du kan også downloade den på denne website

15-09-1999

Microsofts Maritz sætter kød på DNA 2000

Microsofts Paul Maritz er kommet med flere detaljer om Windows DNA 2000 (læs: Ballmer om Microsofts Internetstrategi kaldet DNA 2000). Han har fortalt, at kernen i DNA 2000 bliver XML (læs: Nye specifikationer for XML). Udover XML bliver COM vigtigt. Du kan læse mere her. Visual Basic får også en stor rolle ifølge PCWeek. Du kan læse mere her. Hvis du ønsker at se Steve Ballmer's eller Paul Maritz' fulde tale, kan du downloade den her.

14-09-1999

Det amerikanske Forsvar opgiver NT pga. manglende sikkerhed

Det amerikanske forsvar har besluttet at skifte fra Windows NT til Webstar-servere, der bruger MacOS, på deres websites. Det skyldes, at en hacker fra gruppen Global Hell (læs: Interview med hackergruppen Global Hell) udskiftede nogle af deres sider og fik adgang til et uklassificeret netværk. Du kan læse mere om forsvarets begrundelse for tiltaget her. Forsvaret vil se om Mac'en er mere sikkker. De kan altid gå tilbage til NT, hvis den bliver sikker ifølge en talsmand. Forvaret citerer også W3C som en begrundelse for at skifte server og operativsystem. Du kan se W3C rapporten her. Du kan læse Wired's version af historien her.

14-09-1999

Det amerikanske Forsvar ser på alternativer til Microsoft

Det amerikanske forsvar vil ikke blot opgive NT på deres website's servere (læs: Det amerikanske Forsvar opgiver NT pga. manglende sikkerhed) på grund af sikkerhedsproblemer. De overvejer helt generelt at sprede deres indkøb af operativsystemer. The National Security Councel vil oprette en ny afdeling, som skal vurdere om Forsvaret kan bruge åben-kode software, der er frit for enhver. De vil bl.a. undersøge Linux. Forsvaret skal købe for $2milliarder i år 2000. Du kan læse mere om Forsvarets tiltag i en artikle fra Federal Times her.

14-09-1999

Nyt sikkerhedshul i IE 5

Microsoft advarer brugerne mod et nyt sikkerhedshul i IE 5. Fejlen er i IE 5's ImportExportFavorites-facilitet. Ifølge Microsoft kan hullet stoppes ved at disable Active Scripting i IE 5. Du kan læse mere om sikkerhedshullet på dette sted hos Microsoft.

14-09-1999

Ballmer om Microsofts Internetstrategi kaldet DNA 2000

Ballmer talte i går om Microsofts nye Internetstrategi kaldet Windows Distributed Internet Architecture (DNA) 2000. DNA 2000 er en platform, der skal kæde applikationer, servere og forskellige former for udstyr sammen. Ifølger Ballmer er vi nået til tredie fase i Internettets udvikling. I første fase blev Internettet kun brugt til teknisk kommunikation. I anden fase var Internettet hovedsageligt orienteret mod browsere med kun en beskeden kommunikation dvs. websites, som vi oftest ser dem i dag. I den tredie fase vil websitene indeholde e-handel, Customer Relation Management (CRM) og tilsvarende applikationer, og de vil blive en vigtig om ikke den vigtigste konkurrenceparameter for virksomhederne. Mange iagttagere ser talen som et svar på Sun's strategi (læs: Sun annoncerer Sun Ray i dag). Sun købte for nyligt StarOffice, som de forærer gratis væk. De har også gjort StarOffice til et åbent-kodeprogram. Du kan læse mere her. For at få denne strategi til at lykkes vil Microsoft komme med nogle nye versioner af deres udviklingsværktøjer til udviklerne : (læs: Microsofts udviklingsmiljø for Windows 2000). Efter en mindre forsinkelse vil Windows 2000 RC (Release Candidate) 2 komme i denne uge. Wired mener, at Ballmers tale kan opsummeres som 'Share Your Data'. Du kan læse mere
her.

14-09-1999

Ira Magaziner advarer Europa

Ira Magaziner, der er tidligere rådgiver for Det Hvide hus (læs: Magaziner går af), advarede i en tale i München Europa mod at lade staten blande sig for meget i Internettets udvikling. Han sagde, at i USA er Internettet den vigtigste faktor i økonomiens udvikling. Han sagde, at han mente at Europa var langsommere i udnyttelsen af Internettets økonomiske og tekniske potentiale delvist pga. statslig modstand. Den tyske indenrigsminister Otto Shilly sagde i fredags, at den tyske regering vil komme med nye retningslinier om IT-samfundet i denne måned. Du kan læse mere her.

14-09-1999

Anmeldelse af IBM's nye RS/6000 S80

Som et svar på Sun's servere er IBM nu kommet med en ny server RS/6000 S80. Den bliver i denne anmeldelse fra Infoworld anmeldt som en solid og hurtig maskine med udemærkede administrations- og diagnosticeringsværktøjer. Den er velegnet til e-handel bl.a. på grund af sin gode oppetid.

14-09-1999

Betyder DoubleClick's patent overhovedet noget?

Firmaet DoubleClick har annonceret, at de har opnået et patent på en metode til 'Delivery, Targeting and Measuring Advertising over Networks'. Patentet omhandler DoubleClick's værktøjer til at analysere informationer om brugeres adfærd. Du kan se meddelelsen hos US Patent Agency her.
Wired skriver i denne artikel om patentet, at DoubleClick's muligheder for hævde deres ret til patentet i en retssag er ringe. De mener, at patentet er for bredt, hvorfor DoubleClick ikke vil kunne vinde en retssag. Patentet er så bredt, at det berører mange virksomheders forretningsområder, og det vil derfor kunne stoppe mange virksomheders forretning og hæmme udviklingen af andre produkter.

14-09-1999

Henvisning til tegneserie

Hvis du ikke kender denne tegneserie After Y2K tegnet af Nitrozac, kan vi godt anbefale dig at gå op den. Den har mange kendte figurer som f. eks. Bill Gates, Steve Jobs, Negroponte, Eric Raymond, William Gibson og George Lucas. Presys har tidlige henvist til tegneserien.

13-09-1999

Bannerreklamernes effekt synkende

Ifølge Børsen er bannerreklamernes effekt synkende. På trods af dette bliver bannerreklamerne ikke nævneværdigt billigere. Det koster i Danmark 10-12 øre pr. eksponering ifølge en undersøgelse foretaget af Carat. Det koster til sammenligning 10 øre at nå en kunde via TV i en 30 sekunders reklame. Bruttobeløbet er selvfølgeligt langt større end ved en bannerreklame. Et andet problem er, at der er ganske mange domæner i Danmark, hvorfor de hver især har færre besøgende. Konklussionen i artiklen er, at bannerreklamer skal være billigere.

13-09-1999

Interview om kundesupport ved e-handel

I dette interview fortæller Brightwares leder Chris Erickson om sine erfaringer med kundesupport ved e-handel. Brightware har siden 1995 arbejdet indenfor dette område. De har udviklet et artificial intelligence program, der kan håndtere problemer ved e-handel. Erickson mener dog alligevel, at man stadig ofte må undersøge e-mails, der udsendes til kunder, for ellers kan de få breve, de ikke er interesseret i. Du kan læse interviewet her

13-09-1999

Tale på Internettet kommer snart

Denne artikel fra Infoworld beskriver de nyeste tendenser angående talegenkendelse på Internettet. Den omtaler forskellige applikationer som IBM's ViaVoice Millenium og Lernot & Hauspie's Now You're Talking, som giver brugerne mulighed for at tale til Outlook og Notes. Den fortæller også, hvad disse applikationer kommer til at koste.

13-09-1999

Microsoft retssagen nærmer sig sin afslutning

I fredags sendte både det amerikanske justitsministerium og Microsoft's deres afsluttende indlæg til dommer Thomas Penfield Jackson. Begge parters indlæg er på ca. 1000 sider. Om knapt 14 dage vil begge parters advokater mødes i retten en dag inden dommeren afsiger sin dom. Denne dom kan allerede blive afsagt i oktober. De fleste forventer dog, at dommen vil blive appelleret. Retssagen kan derefter fortsætte i årevis. Microsoft henviser i deres indlæg til den seneste udvikling inden for Linux-miljøet. De siger, at denne udvikling viser, at de ikke har monopol, og at der eksisterer en reel konkurrence. Red Hat har haft en stor succes på børsen (læs: Red Hat-aktionærer tjener milliarder). Microsoft forventes også at henvise til Sun's nye strategi (læs: Mere om tynde klienter), og Sun's succes på den amerikanske børs. Du kan læse mere her og her.

13-09-1999

To topmøder i EU om E-handel

Der vil i denne uge komme to topmøder om e-handel i EU. I dag vil der i Paris blive afholdt en konference arrangeret af Global Business Dialogue on Electronic Commerce (GBD). I denne gruppe sidder mange af de mest betydningsfulde folk indenfor IT som AOL's Steve Case, Lou Gertsner fra IBM og Gerald Levin fra Time Warner. GDB's mål er at få regeringerne i de forskellige lande til at samordne deres love, således at de meget forskelligartede love, der findes nu, kan samstemmes. Hvis det sker, vil e-handlen virkeligt komme til at blomstre ifølge GDB. Den anden konference vil finde sted fra i morgen til torsdag. Den er sponseret af WIPO. Denne konference fokuserer på ophavsretten til materiale, der bruges på Internettet.

13-09-1999

Andreesen forlader AOL

Grundlæggeren af Netscape Marc Andreesen forlader America Online (AOL). Ifølge AOL skete hans fratræden efter fælles aftale i al fredsommlighed. Ifølge analytikere får hans fratræden ikke nogen større betydning. Han afløses af William Raduchel, der kommer fra Sun, hvor han fra Sun's side var ledende i strategien bag aftalen mellem AOL/Netscape og Sun (læs: Portalverden bliver ændret med AOL/Netscape-handlen).

10-09-1999

Java og grafik

Presys henviser her til to artikler fra Dr. Dobb's septembernummer om Java/Java 2 0g grafik. Begge artikler er tekniske med kode-eksempler, hvor jeg ikke vil skrive mere om dem.
Den ene er
her og den anden her.

10-09-1999

Gartner Group: Opgradering til Windows 2000 bliver rigtigt dyrt

Ifølge Gartner Group kommer det til at koste $1.250 til $2.050 pr. desktop at migrere fra Windows NT til Windows 2000 Professional (læs: IBM: Microsoft skal forbedre Windows 2000). At migrere fra Windows 9x bliver om muligt endnu dyrere. Det kommer til at koste fra $2.015 til $3.100 pr. desktop. Denne pris er beregnet på en installation med 2.500 brugere. Denne pris inkluderer hverken Windows 2000 Server eller implementeringen af Active Directory. En af årsagerne til denne høje pris er, at Microsoft benytter 3. parts produkter i Windows 2000. Arthur Andersen siger i en anden rapport, at den høje pris vil blive opvejet af besparelse på hardware, administration og slutbruger-træning. Du kan læse mere her og her.

10-09-1999

Lotus stopper eSuite

Lotus fortalte i går, at de har stoppet marketing og udvikling af eSuite. eSuite er en samling javabaserede forretningsapplets, der skulle gøre det lettere for udviklerne at udvikle e-handelsapplikationer. Du kan læse mere her.

10-09-1999

Windows 2000 kan let hackes

Ifølge ZDNet kan Windows 2000, beta 3 let hackes. Det kan gøres ved hjælp af autologin account, som oprettes af Windows 2000 ved installeringen. Man skal benytte en nbtstat kommando for at finde denne account, hvorefter man kan få fuld kontrol med PC'en. Scott Culp fra Microsoft bekræfter, at autologin-faciliteten er en stor risiko, men den er fjernet nu. Du kan læse mere her.

10-09-1999

Citrix har installeret mere 15 millioner tynde klienter

Citrix annoncerede på deres iForum, at der er installeret mere end 15 millioner Independent Client Architecture (ICA) klienter. De kan nu køre på adskillige platforme udover Windows. F.eks. kan de køre på Unix. Du kan læse mere her.

10-09-1999

Anmeldelse: Delphi 5

Delphi 5 bliver rost i denne anmeldelse fra PC Week. Delphi 5 bliver sammenlignet med Visual Basic. Delphi er bedre med hensyn til repositories, versionskontrol for teams og CORBA. Om man bedst kan lide Basic eller Pascal er ifølge anmeldelsen en smagsag. Blandt svaghederne er mangel på understøttelse af Unicode strings. Den nye Translation Suite løser delvist string-håndteringen, så at man nu kan adskille strings fra selve applikationen, hvilket har betydning ved sprogversionering af applikationer.
PC Week anbefaler nuværende brugere at opgradere til Delphi 5. PC Week kommer også ind på Inprise's svage bundlinie, uklare forretningsmål og ustabile ledelse. De mener dog, at Delphi er så godt, at det nok skal finde et trygt hjem hvis Inprise's problemer fortsætter. Senest har Microsoft købt 10% af aktierne og investeret $100 millioner.

10-09-1999

C til Linux

Compaq lancerer en C-kompiler til Linux. Den kan downlades her.

10-09-1999

Interview med hackergruppen Global Hell

I dette interview med MSNBC fortæller en af de mest aktive hackergrupper om deres baggrund, alder, motivation, ideologi, uenigheder etc.

09-09-1999

GNU frigiver åben-kode krypteringsteknologi

GNU, der er en åben-kode gruppe offentliggjorde forleden et krypeteringsprgram GNU Privacy Guard (GnuPG). Ifølge GNU website er GnuPG ikke underlagt Wassenar-aftalen, pga. det er offentligt. Desuden er det ikke underlagt amerikanske eksportrestriktioner, da det er udviklet udenfor USA. Dette benytte ikke patentereret algoritmer som International Data Encryption Algoritm (IDEA) etller RSA. Du kan læse mere her. Du kan se mere om teknologien og downloade den her.

09-09-1999

Inprise vil fortælle om Delphi og Linux i København d. 11 oktober

På Linux-seminaret Linux@work i Parken d. 11 oktober (læs: Linuxseminar i København 11. oktober) 1999 vil Inprise fortælle om deres teknologi i forhold til Linux. De vil bl.a. fortælle om Delphis forhold til Linux. De vil vise et preview af JBuilder for Linux. De vil også fortælle om VisiBroker og CORBA. På mødet vil Red Hat, Suse også fortælle om deres produkter. IBM vil fortælle om WebSphere og DB2 til Linux. BEA vil fortælle om Tuxedo og Weblogic.

09-09-1999

Ny farlig virus på vej

Ifølge InfoWorld er en ny farlig virus kaldet Cholera på vej ud i verdenen. Det er en kombination af en orm (worm) og virus. Den er fundet på en hacker website i Tyskland af Computer Associates. De advarer derfor brugere mod at åbne mistænkelige e-mails. Du kan læse mere her.

09-09-1999

Interview med James Gosling

I dette interview fortæller skaberen af Java om bl.a. Java og Linux, hvorledes Java kom igang og private ting som arbejde og yndlingsfilm. Han har også skrevet en god bog om Java.

09-09-1999

Sun viste deres nye tynde klient

I går viste Sun deres nye tynde klient Sun Ray (læs: Sun annoncerer Sun Ray i dag). Den vil komme til at koste $499 i USA. Den kan lejes for $9,99 pr. måned. For 100 brugere bliver prisen $26,99. De demenstrede også en netværksversion af StarOffice baseret på Solaris. Du kan læse mere her.

09-09-1999

Red Hat-aktionærer tjener milliarder

Flere af Red Hat's investorer er blevet milliardære efter Red Hat er gået på børsen. Det gælder deres største investor Frank Batten J, Red Hat's stifter Marc Ewing og Red Hat's lederRobert Young. Du kan læse mere her.

08-09-1999

Digital signatur fra Post Danmark

Ifølge Børsen i dag lancerer Post Danmark sin egen digitale signatur. Den digitale signatur anvendes til at sikre hvem man kommunikere med over Internettet. Resten af Danmark diskutere stadig hvordan en digital signatur skal se ud og fungere (læs: Stat, amter og kommuner går sammen om sikker Internet-kommunikation). Post Danmarks løsning kræver en særlig kortlæser koblet til computeren. I øjeblikket kan kortene kun købes på 97 posthuse landet over. Projektet foregår i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

08-09-1999

Sun annoncerer Sun Ray i dag

Presys skrev forleden om Sun's nye tynde klient maskine Sun Ray (læs: Mere om tynde klienter). I dag annoncerer Sun den officielt. Det er Sun's plan, at det nye koncept i starten skal være supplement til det traditionelle client/server-koncept for siden at erstatte dette koncept. Sun's koncept går i al sin enkelhed ud på, at Solaris severe skal udføre alt det tunge arbejde vha. serverapplikationer udviklet i Java, medens tynde klienter via browsere skal være grænsefladen overfor brugerne. Problemet med Sun's tidligere workstation's var, at de krævede et OS. De nye Sun Ray maskiner behøver kun Sun Ray Server software og Hot Desk-teknologi. Ifølge Sun bliver StarOffice være et eksmpel på dette koncept. Du kan læse mere her.

08-09-1999

Sun appellerer dom om Java

Sun har sendt to andragender til distriktsdomstolen angående appelrettens dom for to uger siden. I denne dom fik Microsoft ret i, at den foreløbige dom (læs: Microsoft tabte slaget om Java) om at de ikke måtte bruge Java var forkert (læs: Sun tabte delvist i appelretten til Microsoft). Andragene går ud på, at Sun stadig hævder, at Microsoft 'forurener' Java. Du kan læse mere her.

08-09-1999

Java standard til TV

På Internationale Funkausstellung (IFA) har Sony, Philips, Matsushita og Nokia i samarbejde med BBC, Canal+ og RAI vist de første bud på Java-baseret interaktivt TV baseret på den europæiske standard Digital Video Broadcast (DVB). Nå det er den europæiske standard der først anvendes, skyldes det, at man er længere med denne standard end med de tilsvarende amerikanske og japanske. En gruppe ledet af Microsoft, Intel og Thomson Multimedia stiller dog spørgsmål ved kravet om at anvende Java, idet de finder Sun's licenspolitik uacceptabel. Det forventes dog at Sun vil komme med et udspil der vil dæmpe kritikken. Læs mere om den nye standard her.

08-09-1999

Caldera udsender ny version

Der er nu kommet en ny version af Caldera's Open Linux. Den nye version indeholder bl.a. StarOffice 5.1(læs: Vil Sun's køb af StarOffice ændre verdenen?), Netscape Communicator 4.61, Applixware 4.4.2 Office Suite (i prøve version), Corel Word Perfect 8.0. Open Linux 2.3 anvender Linux kernel 2.2.10 og er år 2000 sikret. Læs mere om den nye version her.

07-09-1999

Dansk deltagelse i udarbejdelse af International standard for e-handel

Sikkerhed, sikring af privatlivet og service er vigtigtige punkter for en frivillig ordning, der ønsker at standardisere e-mærker over hele verden for websites, der udbyder e-handel. Standarder hedder The Commerce Standard, Release 1.0. Den første version skal være klar til november. Forskellige firmaer, organisationer og enkeltpersoner er med i arbejdet, blandt andre IBM, LEGO og Boxman. Da standarden skal afspejle e-handel over hele verden, har alle ret til at give deres besyv med på standardens hjemmeside. Du kan læse mere om standarden her. Forening for Dansk Internethandel (FDIH) er blandt stifterne af den nye standard. Foreningen er deltager i forskiningsministeiets e-kreds hvor en dansk mærkningsordning diskuteres.

07-09-1999

Ny Red Hat beta

Red Hat har firigivet en ny beta. Denne nye pre-6.1 kaldes Lomax. Blandt de nye faciliteter er et nyt installationsprogram, gtk+ og tekstgrænseflader. Du kan dovnloade beta´en her.

07-09-1999

Bruce Perens: Bliver StarOffice åben kode?

I forbindelse med deres køb af StarOffice sagde (læs: Sun vil ind på PC-markedet) Sun, at StarOffice udover at blive gratis også ville blive åben-kode. Bruce Perens, der er kendt i Linux-miljøet og som har udviklet til Ret Hat, siger i denne artikel, at Sun's Sun Community Source License (SCSL) ikke helt svarer til Open Source Definition. SCSL tillader ikke kommercial distribution af en applikation uden licensbetaling, og han er bange for at det vil sætte begrænsninger for distributionen af ændringer. Problemet er, at nogen må tage ansvaret for en applikation, og det f. eks. kan gøres ved betaling for kommercial udnyttelse. Red Hat tager f. eks. ikke ansvaret for produkter distribueret (downloadet) af Robb Sands. Så brugere, der benytter denne version må selv tage ansvaret.

06-09-1999

Microsofts udviklingsmiljø for Windows 2000

Microsoft vil i denne måned mere detaljeret fortælle, hvorledes deres udviklingsværktøjer vil understøtte Windows 2000. De vil komme med opgradering af Visual Studio 6.0 senere i denne måned, men først til foråret vil der komme en ny version af Visual Studio, som fuldt ud vil drage nytte af COM+ og XML (læs: Nye specifikationer for XML). Microsoft vil understøtte XML-baseret datagrammer via Distributed Internet Applications (DNA), men denne facilitet vil det først blive muligt for Microsoft at støtte om flere måneder. Microsoft har også mht. XML sit eget forslag (læs: Ingen penge bag Microsoft's støtte til standardisering af XML), som ikke helt svarer til World Wide Web Cornsortium (W3C). Du kan læse mere her.

06-09-1999

Mere om tynde klienter

I sidste uge fortalte både Sun i forbindelse med købet af Star Division (læs: Vil Sun's køb af StarOffice ændre verdenen?) og Microsoft (læs: MS's Ballmer svarer Sun), at de understøtter konceptet for tynde klienter. Microsoft kunne dog ikke fortælle, hvornår de ville komme med en version af Office, der understøttede tynde klienter. I denne artikel fra Infoworld siger bl.a. IDC, at markedet for tynde klienter er ved at blive modent, og en del af den indledende forvirring er overstået. En del er dog stadig skeptiske pga. at netværket skal transmittere flere informationer. Sun kommer i denne uge med deres nye Javabaserede tynde klient-baserede arbejdsstation.

06-09-1999

Microsoft benægter samarbejde med USA's efterretningsvæsen

Microsoft benægter, at de har samarbejdet med National Security Agency (NSA) om adgang til deres deres systemer. De bliver anklaget af et canadisk firma kaldet Cryptonym for at have givet NSA en anden sikkerhedsnøgle til Windows. Denne nøgle skulle give NSA adgang til brugernes data. Microsoft siger, at de kun følger de regler, som de er blevet pålagt af den amrikanske stat for at kunne eksportere deres software. Cryptonym opdagede den nye nøgle i Servicepakke 5 ved at der stod NSA. De siger, at det indikerer, at NSA i hemmelighed kan kalde CryptoAPI'et. Du kan læse mere her. Du kan læse Microsofts svar her. Du kan læse Cryptonyms beskrivelse af problemerne her.

06-09-1999

Offentligt forskningsbudget 1999

Offentligt forskningsbudget 1999 er en oversigt over de samlede offentlige midler til forskning og udvikling. Publikationen sammenstiller bevillingskonti på finansloven for 1999, midler fra internationalt samarbejde, Danmarks Grundforskningsfond, VækstFonden, samt midler til forskning og udvikling bevilliget af den kommunale og amtskommunale sektor.
Det samlede offentlige forskningsbudget er på 10,7 mia. kr. i 1999. Midlerne til forskning og udvikling er derfor steget med 0,6 procent fra 1998 til 1999. Finanslovsbevillingerne udgør med 82 procent langt størstedelen af de samlede offentlige midler til forskning og udvikling. Du kan læse mere
her

06-09-1999

Nye forskningsinvesteringer på finanslov 2000

Finanslov 2000 indeholder satsninger på IT, bioteknologi, strukturudvikling i forskningsverdenen og universitetsanlæg. Bevilgingerne går bl.a. til DetDigitale Danmark, generationsskifte og post.doc.s, centerkontrakter og rumforskning. Du kan læse mere her

03-09-1999

Intel's mange nye annonceringer

Intel holder i disse dage Intel's Developer Forum i USA. Det betyder, at der kommer en del nye annonceringer fra Intel. Presys bringer her forskellige artikler om Intel's nye tiltag. Intel annoncerer bl.a. en ny arkitektur kaldet Internet Exchange Architecture (IXA). Ved hjælp af denne arkitektur bliver det lettere for hardwareproducenterne at udvikle og integrere produkter som ethernet switches og routere. Du kan læse mere her. Denne artikel fra Wired giver et overblik over Intel's nye netværkschips. Intel's chef Graig Barret fortalte på konferencen i USA, at Intel stadig arbejder på at komme med 64-bits processoren Merced trods de mange problemer. Han sagde, at de både havde kørt Linux og Windows på den. Du kan læse mere her.
Intel sagde også, at priserne på en chip ikke vil komme under $400. Mange mener, at denne spådom ikke vil i opfyldelse, og ZDNet har startet en afstemning om hvorvidt denne spådom holder. Du kan læse mere og stemme
her.
Intel siger også, at Pentium 3 til oktober vil komme i en ny version med mindst 700 MHz. du kan læse mere her. Intel sagde også på konferencen, at de vil sørge for at deres processorer i stadig højere grad vil understøtte standard memory. Det betyder, at de vil producere mindre af typen Rambus. Du kan læse mere
her.

03-09-1999

International Javakonference i Danmark

D. 20.-23. september afholdes i Århus den 3. årlige europæiske konference om Java og objekt orienteret-udvikling. Der vil også blive et spor om XML. Presys er en af sponsorerne for konferencen. Presys er også Sun Authorized Java Center (AJC). Du kan læse mere om konferencen her. Konferencen er et must for alle udviklere, der udvikler eller er interesseret i Java og objekt orienteret udvikling.

03-09-1999

MS's Ballmer svarer Sun

Microsofts Steve Ballmer sagde i går til Financial Times, at Microsoft også vil komme med en Internetbaseret kontorløsning. Denne udtalelse var et svar på Sun's nye udspil efter at de har købt Star Division og dermed StarOffice (læs: Vil Sun's køb af StarOffice ændre verdenen?). Microsofts løsning vil blive baseret på MS Office, som stod for 40% af Microsofts omsætning sidste år. Ballmer kunne dog ikke sige, hvornår de vil komme med deres løsning. Ballmer sagde også, at Microsoft i årevis havde konkurreret med StarOficce, og at de kendte til dets funktionalitet. Han sagde også, at et af de store spørgsmål var om kunderne skulle betale for brug af software på Internettet eller ej. Du kan læse mere her.

03-09-1999

Windows 2000 RC2 forsinket

Microsoft fortalte i går, at Windows 2000 release candidate (RC2) vil blive forsinket. Den skulle være frigivet i denne uge, men den vil ikke komme før d. 15. september. Microsoft siger, at denne forsinkelse ikke påvirker den endelige versions frigivelsesdato. Den vil komme ultimo 1999. Du kan læse mere her.

03-09-1999

Belluzzo bliver vicepræsident hos Microsoft

Presys skrev forleden, at Silicon Graphic's tidligere chef Richard Belluzzo sandsynligvis ville blive ansat hos Microsoft (læs: Ex-SGIchef til Microsoft). Det er nu blevet bekræftet. Belluzzo er blevet vicepræsident, og han skal lede Microsofts Consumer and Commerce Group (CCG), som bl.a. omfatter MSN og WebTV. Du kan læse mere her.

02-09-1999

Linuxseminar i København 11. oktober

D. 11. oktober vil der blive afholdt et endags-seminar i København om Linux for professionelle IT-medarbejdere. Initiativtagere til mødet er Red Hat, SuSE, IBM, Oracle, Dell, Compaq, Hewlett-Packard, Inprise and Informix. Det forventes, at 150-200 personer vil deltage. Det bliver spændende at se om dette tal holder, og hvilke virksomheder der vil deltage. På mødet vil initiativtagerne have en repræsentant, der vil fortælle om deres løsning. Repræsentanterne vil også besvare spørgsmål fra salen. Du kan se mere og tilmelde dig her. Mødet holdes i Parken.

02-09-1999

Hurtigere og billigere Internet står for døren

Det forventes, at næste generation af Internettet vil blive hurtigere og billigere. Det skyldes, at man forventer bedre standarder for udveksling af informationer og en øgning af båndbredden (læs: Europa får Internet kabler). Sikkerheden forventes også at blive forbedret. Du kan læse mere om, hvad man forventer indenfor de næste 9-18måneder her. I San Franscisco diskuterede de markedsledende indenfor den grafiske verden denne verdens fremtid. De så Internettet som et PrintTV. De mener at forbrugerne vil få direkte adgang til informationer via browsere vha. HTMI og XML (læs: Nye specifikationer for XML). De mener, at CD-ROM'en snart vil være historie. Du kan læse mere her.

02-09-1999

Har Microsoft's sikkerhedsproblemer nogen betydning?

Indenfor de sidste 10 dage har Microsoft haft store sikkerhedsproblemer. De har haft problemer med Internet Explorer (læs: Internet Explorer-bug rettet), Java Virtual Machine (læs: Nye sikkerhedsproblemer i MS' JVM) og HotMail(læs: Microsoft har problemer med MSN Hotmail). Denne artikel fra PCWeek analyserer, hvad betydning de mange sikkerhedsproblemer har, og hvem der betaler for problemerne. Ifølge PCWeek er det forbrugerne og ikke Microsoft. Denne artikel fra TechWeb drejer sig om samme emne. I denne artikel siger en repræsentant for Microsoft, at Microsoft er meget agtpågivende for problemerne. En kilde tæt på Microsoft siger ifølge TechWeb, at problemerne er overdrevne, og at ingen brugere er blevet skadet af problemerne.

02-09-1999

Er der nok dot.com adresser?

Forskellige virksomheder i USA er allerede begyndt at finde alternativer til Internet Corporation for Assigned Names and Numbers' (ICANN) navnepolitik. De mener, at der skal differentieres meget mere, således at de sidste tre eller flere bogstaver i roden siger mere. På denne måde vil man kunne undgå retsager mellem to eller flere virksomheder, der har samme navn men er indenfor forskellige brancher. Denne artikel fra Wired fortæller om nogle af disse virksomheder, og hvad de ønsker at tilbyde.

02-09-1999

Hvem er Linuxcare

I går sluttede Sun en aftale med Linuxcare om, at Linuxcare skal stå for supporten af StarOffice (læs: Sun og LinuxCare slutter en supportaftale). Alle detaljerne i aftalen er dog ikke på plads endnu, så aftalen kan stadig mere eller mindre gå i vasken. Ifølge Linuxcare er de kommet noget hurtigere ind på PC-markedet, end de havde forventet, men de kunne ikke sige nej til den mulighed, som Sun nu har givet dem. De har for nyligt også sluttet aftaler med Dell og IBM. De skal stå for Linuxsupporten til IBM's PowerPC. De står også for supporten af Mandrake-versionen til Linux (læs: Linux-Mandrake kåret til bedste produkt på LinuxWorld). Linuxcare opfatter sig selv som lidt mere tilbageholdne og rolige end Red Hat. Du kan læse mere om Linuxcare her.

02-09-1999

Vil Sun's køb af StarOffice ændre verdenen?

Sun's køb af StarOffice har sat gang i de amerikanske analytikeres analyser af, hvad købet kan komme til at betyde. Sun's chef Scott McNealy har selv forsøgt at ligge en dæmper (læs: Sun: Dot.com kontoret) på betydningen ved at sige, at Sun ikke vil konkurrere med Microsoft. Andre har dog peget på, at Sun vil forære StarOffice gratis væk. Word koster trods alt mellem kr. 2500-4000. Sun planlægger også at gøre StarOffice til åbent-kode, således at udviklere selv kan vidreudvikle det og/eller integrere det i andre produkter. Sun har også en stor distributionskraft gennem AOL/Netcape Du kan læse mere her.

01-09-1999

David Bowie's ny CD kan downloades

For første gang i musikhistorien bliver det muligt at downloade en CD før den kommer på markedet. David Bowie vil i samarbejde med Virgin sørge for at hans nye CD 'Hours' kan downloades 14 dage før den kommer i butikkerne. Den vil kunne downloades fra d. 21 september. Desværre sker det i formatterne Secure Microsoft Audio 4.0 og Liquid Audio, der ikke er videre sikre, og de er tidligere blevet hacket. Du kan downloade CD'en her.

01-09-1999

Sun: Dot.com kontoret

I forbindelse med annonceringen af at Sun har købt Star Division (læs: Sun vil ind på PC-markedet) sagde lederen af Sun Scott McNealy, at det var Sun's mål at få IT-verdenen væk fra de overbelastede PC'ere med de overvægtige applikationer til det nye paradigme med tynde klienter, der downloades fra en server, hvor hovedapplikationen også kører. De to/flere applikationer står i forbindelse med hinanden gennem Internettet. Du kan læse mere om talen her og her. Børsen syntes, at Sun's startegi var korrekt, og Sun's aktier steg i går 5%. Corel, der forsøger den samme strategi med WordPerfect, faldt 9,3%, så det er ikke blot strategien, der har betydning men også vægten bag strategien. Man behøver blot at tænke på Sun's alliance med AOL/Netscape med 40 millioner abonnenter alene i USA. AOL/Netscape er også aggressive i Europa (læs: AOL er aggressive i Europa).

01-09-1999

Sun og LinuxCare slutter en supportaftale

I forbindelse med købet af Star Division og hermed StarOffice, der kan køre på Linux sluttede Sun og Linuxcare i går en aftale om support. Linuxcare har også sluttet en supportaftale med IBM.

01-09-1999

Internettet fylder 30 år

I forbindelse med at Internettet fylder 30 år, og dermed bliver tung og træt i følge 68'erne, hvilket virkeligheden dog dagligt modbeviser, bringer ZDNet denne artikel, der indeholder interviews med nogle af pionerene. For dem er det overraskende, hvor enorm udviklingen har været siden ARPANET-dagene. Jeg prøvede selv at køre på ARPANET for lidt mere end 15 år siden, og jeg forudså heller ikke den udvikling, som vi ser i dag.

01-09-1999

IBM viser Windows 2000 produkter

I går fortalte IBM om deres engagement og planer i forhold til Windows 2000 (læs: IBM: Microsoft skal forbedre Windows 2000). I går viste IBM forskellige produkter som Cornhusker, der er et nyt produkt til klynger og Netfinity 5600, der understøtter Windows 2000. Du kan læse mere her.

01-09-1999

Internet Explorer-bug rettet

I sidste uge skrev Presys om en bulgarsk hacker Georgi Guninski, der havde opdaget en bug i Internet Explorer (læs: Ny sikkerhedsbug i Internet Explorer ), der vedrørte to ActiveX controller. Microsoft har anerkendt fejlen og du kan læse om problemerne her og downloade en patch.

01-09-1999

IBM og Cisco slutter 5-årig aftale

IBM og Cisco har afsluttet en 5-årig aftale om netværksteknologi og tjenesteydelser. Cisco skal i de næste fem år købe IBM teknologi indenfor routing og switching samt patenter. Aftalen drejer sig om $2 milliarder. IBM vil stadig understøtte SNA, Token-Ring-løsninger og adaptere til Ethernet overfor nuværende kunder. IBM Global Services vil arbejde tættere sammen med Cisco.