Home Email Email
februar 1999


 

Nyheder for februar 1999

Nyheder for uge 8 (22-02-1999 - 28-02-1999)

Nyheder for uge 7 (15-02-1999 - 21-02-1999)

Nyheder for uge 6 (08-02-1999 - 14-02-1999)

Nyheder for uge 5 (01-02-1999 - 07-02-1999)

26-02-1999

Sun offentliggør sourcekoden til Java 2

Sun har offentliggjort sourcekoden til Java 2 på deres website. Det er et led i deres nye licenspolitik (læs Skal Java blive åben kode?). Sun håber, at udviklingshastigheden vil forøges med den nye model. Alle kan downloade sourcekoden og ændre i den både til eget brug men også til andre udviklere, uden at det koster noget. Du kan se sourcekoden her.

26-02-1999

Striden om Intels nye Pentium 3 fortsætter

Senest har IBM sagt, at de vil slå mulighederne for at se ID'et i deres maskiner fra. IBM vil frakoble faciliteten på BIOS-niveau. Compaq, Dell, og Hewlett-Packard har sagt, at de vil gøre det samme. Intels David Aucsmith har senest sagt, at den største trussel for sikkerheden er den almindelige bruger. De kan kopiere software, videoer og andre data. Derfor har Intel åbnet op for, at man kan se hvem, der sendt kopien ved hjælp af processorens serienummer. Mange forbrugergrupper har annonceret, at de vil protestere mod lanceringen af Pentium 3 i dag.

26-02-1999

Inprise giver global licens til SystemObjects på AS/400-værktøjer

Inprise har i dag annonceret, at SystemObjects Corporation, der er et konsulentfirma inden for IBM's AS/400-platform vil udvikle, supportere og markedsføre Inprises AS/400-værktøjer. Licensaftalen er en eksklusivaftale, der dække hele verden.

26-02-1999

Cygnus optimere

Cygnus Solutions vil optimere GCC, GNU C++ compileren som bruges i stort set al software til Linux, så den udnytter MMX og Pentium II bedst muligt. GCC er ikke helt 'up to date' hvad angår optimering, men Cygnus har understøttet udviklingen af GCC bl.a. i form af EGCS (Experimental GNU Compiling System), CygWin32 (GCC m.m. til Win32) og Pentium GCC, som optimerer GCC til Pentium. Intel vil nu finansiere understøttelsen af de nyeste chips i GNUPro, Cygnus' professionelle (og kommercielle) udviklingsmiljø til GCC. Teknologien vil blive open source (det skal modifikationer af GCC være), og vil derfor også være til rådighed for EGCS brugere. Kode optimeret til Pentium kan køre op til 30-40 % hurtigere end kode optimeret til 386. Den nye compiler skulle være klar om et par måneder.

26-02-1999

Retssagen handler nu om fabrikanternes rettigheder

Efter at Microsofts Eric Engstrom i onsdags havde redegjort for, at Microsoft ikke havde saboteret Apples multimedieapplikation QuickTime, således at QuickTime ikke kunne køre på Windows, blev det Microsofts Joachim Kempins tur til at blive krydsforhørt i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Først viste kempin en ny video, som skulle demonstrere, hvor let det er for PC-fabrikanterne at inkludere Netscapes Navigator eller reklamere for Netscapes browser eller dem selv. Regeringens advokat David Boies sagde, at der var forskel på videoen, der blev afspillet i retten og den som Kempin's skriftlige vidneudsagn byggede på. Boies sagde bl.a. at Compaq var begyndt at bundte Navigator på deres Presario PC'ere. Kempin svarede, at det viste hvor hurtigt udviklingen går i IT-branchen. Om torsdagen kom krydsforhøret af Kempin hovedsagelig til at dreje sig om PC-fabrikanternes (OEM) rettigheder i forhold til Microsoft. Kempin sagde, at Microsoft blot hævdede deres intellektuelle rettigheder, når de pålagde OEM'erne at ændre i deres opstarts billeder og ikke at fjerne ikonet for Internet Explorer (IE). David Boies sagde, at de havde pålagt OEM'erne disse forhold, fordi det kunne skade Netscape. Han citerede blandt andet en e-mail fra Bill Gates fra januar 1996. Boies sagde, at forbrugerne var blevet skadet ved denne praksis. Han citerede e-mails fra PC-fabrikanten Gateway samt HP, der skulle understøtte dette argument. Kempin forsvarede sit vidneudsagn. Også dommer Thomas Jackson Penfield spurgte flere gange Kempin om Microsofts aftaler med OEM'erne og ifølge ZDNews virkede han skeptisk over svarene specielt i forhold til Gateway.

25-02-1999

Oracle får nyt directory

Oracle har annonceret Oracle Internet Directory, en LDAP-kompatibel directory service der bliver en del af Oracle 8i. Oracle vil specielt sikre sig, at den arbejder tæt sammen med Novell Directory Services. Målet med det nye produkt er at gøre brugerne mindre afhængige af Windows NTs tjenester. Det ligger i forlængelse af Oracles ambitioner om at overtage forskellige operativsystemfunktioner, så det bliver ligegyldigt hvilket operativsystem der kører neden under databasen, bare det er stabilt.

24-02-1999

Ny version af IE

Microsoft har annonceret, at der vil komme en ny version af Internet Explorer d. 18. marts dvs. IE 5.0. De havde tidligere planlagt at levere den sammen med Office 2000 (læs Test af Office 2000 premium edition beta 2), men nu kommer den i en selvstændig version. Blandt de nye features er, at den fylder mindre, og at den tillader automatisk 'field recognition', så brugeren ikke behøver at indtaste passwords, hver gang han skal have adgang til en ny website.

24-02-1999

Nye sikkerhedsproblemer med Pentium 3

Et tysk blad skriver, at de har udviklet et program, der er i stand til at læse processorens serienummer uden at brugeren opdager det, selvom Intel siger, at det kun kan lade sige gøre efter brugeren har givet lov til det. En talsmand fra Intel Tom Waldrop siger, at Intel har talt med det tyske blad C't i uger, men at de ikke helt er klar over, om C't har lavet et hack eller en trojansk hest. Waldrop indrømmer at serienummeret kan hackes.

24-02-1999

HP hopper på Linux-vogen

For ikke at blive helt udkonkurreret af IBM og deres Linux-annonceringer (læs IBM vil bundte Linux med PCer og RS/6000) planlægger HP at annoncere en bred understøttelse af Linux på deres servere på LinuxWorld i næste uge. HP siger, at de anser Linux for at være en betydelig kraft, som vil blive en vigtig platform indenfor e-handel i de nærmeste år. Derfor planlægger de at understøtte Linux PA-RISC servere.

24-02-1999

Rosen genvinder hukommelsen

Efter mandagens krydsforhør af Dan Rosen (læs Regerigen stopper afhøring af vidne efter store selvmodsigelser), hvor han nåede, at modsige sig selv flere gange under ed, blev han i går krydsforhørt af Microsofts advokat Michael Lacovara. Han kunne under dette krydsforhør atter huske, hvad der var sket på forskellige møder i forhandlingerne med Netscape i 1995. Du kan læse mere om afhøringen her. Ifælge ZDNews skulle dommer Thomas Penfield Jackson havde rost Lacovara forsøg på at rehabilitere Dan Rosen. Men Ifølge ZDnews lykkedes det ikke Rosen at genvinde sin troværdighed.

24-02-1999

Microsofts chefforhandler angående PC-aftaler er næste vidne

Nu nærmer retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater sig sin afslutning. Men i dag vil en af Microsofts virkelige topledere senior vicepræsident Joachim Kempin bliver krydsforhørt. Da han står for Microsofts aftaler med PC-fabrikanterne, vil anklagerne mod Microsoft for at afslutte eksklusiv aftaler, der preloader Internet Explorer (IE) og besværliggør brugen af Netscape atter komme i centrum. I sit 33 sider lange skriftlige vidneudsagn skriver Kempin, at der ikke eksisterer klausuler om at preloade IE i Microsofts licenseaftaler. Kemper baserer sin argumentation på, at IE ikke er et separat produkt. Kempin siger også, at PC-fabrikanterne har ret til at preloade andre applikationer, selvom de ikke er udviklet af Microsoft. Der gælder også browsere. Kempin skriver også, at nogle PC-fabrikanter har ret til at ændre på sign-up proceduren til Internettet i deres licensaftaler. De opnåede denne rettighed, da flere af leverandørene under ledelse af Gateway sagde, at de ville benytte deres egne sign-up procedurer i Windows 98 i stedet for Microsofts Connection Wizard. Kempin skriver også, at Microsoft ikke ønskede, at tvinge PC-fabrikanterne til at gøre noget mod deres egen vilje.

24-02-1999

Steve Ballmer har en plan

Microsofts president Steve Ballmer mener Microsoft har nogle problemer, som kan true firmaets position i fremtiden, og på et møde i december for 100 Microsoft direktører fremlagde han en plan for, hvordan firmaet kommer tilbage på det rette spor. Et af problemerne er Microsofts udviklingsmetoder, som ikke kan bruges til de projekter, som Windows 2000, der mere er egnet til mindre projekter. Man har måske været for hurtig til at erklære Windows 9x død, og kan blive nødt til at udsende en eller flere mindre opgraderinger til Windows 98, før man kan lave et Windows 2000 baseret produkt, som kan sælges til forbrugere. På det samme møde fremlagde enten Ballmer eller Bill Gates en hemmelig slagplan med kodenavnet Neptune, som nogen i Microsoft har lækket til John Dvorak fra PC Magazine. Neptune er Windows 2001 til forbrugere. Målet er at gøre alting så let, at alle de, der endnu ikke har en computer, kan bruge den uden træning. Samtidig kommer man PC-fabrikanterne i møde med en mulighed for, at de kan tilpasse startsiden som de vil. John Dvorak mener det ligner Microsofts berømte "Bob" til Windows 95, men uden tegneseriefigurerne. Han er usikker på, om dette system også vil appellere til erfarne computerbrugere.

24-02-1999

Vil retssager vælte ned over Microsoft?

I sidste uge kom der to nye retssager mod Microsoft. De bliver anlagt af brugere, som sagsøger Microsoft for at tage overpris for sine produkter. Denne form for retssger kan ifølge amerikanske eksperter brede sig. IBM var i 70'erne udsat for en bølge af private retssager. En Microsoft talsmand Tom Pilla siger, at disse sager er plagiater af Microsofts retssag med det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Du kan læse mere om disse retssager her.

23-02-1999

Regerigen stopper afhøring af vidne efter store selvmodsigelser

I retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater krydseksaminerede det amerikanske justitsministeriums advokat David Bois i går Microsofts chef for ny teknologi Dan Rosen. Presys har tidligere bragt hans skriftlige vidneudsagn (læs MS's næste vidne sætter spørgsmålstegn ved Netscapes vidneudsagn). Dan Rosen modsagde sig selv under krydseksaminationen angående mødet med Netscape d. 21 juni 1995. Han sagde først angående en e-mail, der var sendt i 1995, at han ikke havde sendt den. Senere indrømmede han, at han havde sendt e-mailen, og ikke blot skrevet den. Han skrev i e-mailen, at Microsoft skulle slutte en tæt alliance med Netscape for at tage lederskabet fra dem eller som en dansk politiker engang sagde, støtte Netscape som rebet støtter den hængte. Under selvmodsigelserne, som skete under ed, fik han også trukket andre Microsoftledere med ind i selvmodsigelserne. Alt dette skete under høj latter fra publikum. Kl. 2.30 om eftermiddagen afbrød regeringens advokat Davis Boies krydseksaminationen, samtidigt med at han sagde, at vidnets troværdighed nu måtte stå klart for alle. Microsoft sagde efter mødet, at regeringen havde skadet deres sag ved ikke at ville høre størstedelen af Rosens vidneudsagn.

23-02-1999

Behandlingen af MS-retssagen vil tage uger

Retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater vil tage mindst halvanden måned efter afslutningen af afhøringerne sagde dommer Thomas Penfield Jackson i går. Grunden til dette er, at dommeren og regeringens advokat David Boies har andre sager i mellemtiden. De har først tid fra d. 12 april.

22-02-1999

Problemer med C2 godkendelse af NT

Microsoft har problemer med at få en C2 sikkerhedsgodkendelse for Windows NT 4.0. Dette er et krav for senere at kunne få en FIPS 140-1 godkendelse. Denne godkendelse er nødvendig for at kunne sælge et system til den amerikanske regering til brug for sensistive men uklassificerede formål. Tidligere er NT 3.51 blevet godkendt, men Microsoft er blevet kritiseret for at opreklamere dette for meget uden at gøre opmærksom på, at det kun galdt en bestemt konfiguration af NT 3.51 på en bestemt maskine uden netværk.

22-02-1999

Nyt sikkerhedshul i Windows NT

L0pht Heavy Industries, en gruppe hackere fra Boston, har fundet et nyt sikkerhedshul i Windows NT. Med standardindstilingerne for sikkerhed kan alle brugere modificere NTs DLL cache, hvilket gør det muligt for en hacker at erstatte et systems DLL med en trojansk hest. Den trojanske hest vil på et senere tidspunkt blive aktiveret af en administrator uden hans vidende, hvorefter den typisk vil give hackeren flere rettigheder. Problemet er fundet på NT 4.0 Service Pack 4. Det er nødvendigt for hackeren at være bruger på netværket. Windows NTs default sikkerhedsindstillinger passer bedst til lokalnet, hvor man vurderer at sikkerheden i hvert fald ikke skal være i vejen. Microsoft har offentliggjort et white paper om hvordan man kan skærpe sikkerheden.

22-02-1999

Java-dom rammer MSDN-abonnenter

Efter Microsoft fik besked på at erstatte deres "urene" Java med en version, der er 100% kompatibel med Suns, lovede de, at det ikke ville gå ud over kunderne. Microsoft er tilsyneladende ikke i stand til at lave nye versioner af alle MSDN CDerne, som for 70 % vedkommende er ramt af dommen. Nye abbonnenter på Microsoft Developer Network kan derfor få besked på at vente til april, før de får alle CDerne.

19-02-1999

EU's love hindrer e-handel

Ifølge en rapport fra Forrester Research hindrer konfliktende love i Euroland udbredelsen af e-handel. De siger, at der kræves en ramme af ensartede love for at økonomien og e-handlen kan vokse. Rapporten siger, at de nuværende forældede og forvirende love gør befolkningen frusteret. Du kan læse mere om rapporten her.

19-02-1999

Interview med Linus Torvald

Presys har tidligere bragt interviews med skaberen af Linux, Linus Torvald. Senest drejede interviewet (læs Interview med Linus Torvald om Linux) sig om den nye version af Linux, d.v.s. Linux 2.2. I dette interview fra Oracles nye Internet Developer online magasin, udtaler han sig blandt andet om, hvorfor han følte behov for at udvikle et nyt operativsystem, hvad der bliver det næste indenfor IT, fordele ved Oracle på en Linux-platform, hvorledes han vil styre den fremtidige udvikling af kernen i Linux, hvad Linux mangler for at udkonkurrere Windows og hvad der vil ske med Java på Linux.

19-02-1999

147 millioner på Internettet

I følge ComputerWorld, USA er der nu 147 millioner mennesker på Internettet. Om et år vil der være 320 millioner, og i 2005 vil der være 720 millioner. 52% af Internetbrugerne befinder sig i USA, men i forhold til befolkningens størrelse er Internettet mest udbredt i de skandinaviske lande. Danmark er ikke nævnt, men hvis disse tal kan sammenlignes med det seneste for Internettets udbredelse i Danmark (læs Danske virksomheders brug af IT) (ca. en million brugere) er der færre på Internettet i Danmark end i Norge.

19-02-1999

Microsofts aktier falder

Torsdag faldt Microsofts aktier 3.8 %, og i løbet af februar er de i alt faldet 17 %. Faldet skyldes dels bekymringer for udfaldet (læs Udfaldet af MS-retssagen) af justitsministeriets monopolsag mod Microsoft, og dels truslen fra åben kode systemet Linux, der har ry for at være mere stabilt end NT (læs Hvorfor kan Linux konkurrere med NT?), og som nu med støtte fra bl.a. IBM (læs IBM vil bundte Linux med PCer og RS/6000) er ved at vinde troværdighed på chefniveau rundt omkring (læs Linux på vej ind i virksomhederne?). De seneste nyheder om Windows 2000s stabilitet og kompatibilitet med tidligere versioner (læs Anmeldelse af Windows 2000 (NT 5.0) beta 2) har ikke gjort tingene bedre.

19-02-1999

Compaq var bange for Microsoft

I retssagen mod Microsoft krydseksaminerede det amerikanske justitsministeriums advokat David Bois torsdag Compaq direktøren John Rose (læs Compaq mener ikke at Microsoft er bøller), der er Microsofts vidne. Justitsministeriet fremlagde interne e-mails bl.a. et fra 12 november 1996 fra Compaq, der viser at Compaq var bange for Microsofts reaktioner på alliancer med Microsofts konkurrenter. Microsoft var meget utilfredse med, at Netscapes ikon var på den windows version, som kom med Compaqs computere. Et andet punkt, der var oppe i retsagen var fra 1993. Compaq havde på dette tidspunkt et internt møde, hvor man diskuterede, hvad der kunne ske, hvis man lavede pen-baserede computere, der baseret på Go Corporations systemer. Men var på dette tidspunkt også ved at afslutte en 5-årig aftale om Windows med°

18-02-1999

Notes/Domino R5 atter forsinket

Lotus fortalte i går, at Notes/Domino R5 er blevet forsinket et par måneder mere (læs Notes/Donimo 5.0 bliver forsinket). Lotus leder Jeff Papows siger, at Lotus har inkorporeret erfaringer fra 200.000 betatestere, hvilket har forsinket den nye version 5. Lotus forventer, at Notes/Domino R5 kommer om 4-5 uger i USA.

18-02-1999

Andreesen teknisk leder for AOL

Netscapes Marc Andreesen vil blive den tekniske leder hos America Online (AOL), meddelte AOL i går. Han skal hjælpe med til at definere de langsigtede teknologiske mål. AOL håber (læs Marc Andreessen teknisk direktør for AOL), at Netscapes tekniske medarbejdere vil blive i AOL med denne udnævnelse.

18-02-1999

Pentium 3 preview

Intel viste i går et preview af deres nye processor, der vil komme d. 28 februar. Denne dag starter de en stor kampagne til $300 for processoren. Processoren vil komme i tre forskellige versioner med følgende frekvenser 450 MHz, 500Mhz og 550 Mhz. MS Office vil blive optimeret til processoren. Du kan læse mere om Pentium 3 her. Der er stadig mange forbrugerorganisationer (læs Pentium 3 møder øget modstand), som vil have Intel til at fjerne faciliteten til at registrere brugere. Denne artikel fra Wired beskriver preview-seminaret.

18-02-1999

MS's næste vidne sætter spørgsmålstegn ved Netscapes vidneudsagn

Microsofts næste vidne i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater Dan Rosen sætter spørgsmålstegn ved Netscapes' vidneudsagn (læs USA's regerings afhøring af Barksdale) om, at Microsoft forsøger at dele browsermarkedet, således at Microsoft kunne slå markedslederen Netscape på et senere tidspunkt. Dan Rosen, der er general manager for new Technology, siger i sit 90 sider lange skriftlige vidneudsagn, at det ikke er korrekt, at Microsoft truede Netscape, da de afholdte et møde (læs MS vicepræsidents vidneudsagn) d. 21. juni 1995. Dan Rosen siger, at på disse punkter er Netscapes leder Jim Barksdales vidneudsagn enten udtryk for uvidenhed eller bevidst misfortolkning af kendsgerningerne. Rosen beskriver mødet som en vidtrækkende teknologidiskussion, hvor også supportspørgsmål var kommet på banen. Rosen beskriver mødet som hjerteligt og ikke antagonistisk. Han henviser også til en e-mail, hvor Netscapes skaber Jinm Clark skriver, at Netscape gerne vil samarbejde med Microsoft. Han henviser til en serie af e-mails, som blev skrevet kort efter mødet.

18-02-1999

MS: AOL har browsertrumfen

I retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater sagde Microsofts vicepræsident Brad Chase i går, at America Online (AOL) ikke har skiftet til Netscape fordi det kunne skade justitsministeriets sag mod Microsoft. I kontrakten mellem AOL og Microsoft er der en option, som giver AOL ret til ikke at bruge Internet Explorer (IE). Denne option udløb i december 1999. AOL udnyttede ikke optionen. Chase sagde, at hvis AOL havde udnyttet optionen ville Netscapes markedsandel ikke være faldet til 30% men steget til 70%. Chase sagde, at AOL har trumfen i browsersagen, da de har en aftale med Netscape og Sun om at disse virksomheder skal videreudvikle Netscapes browser (læs Netscapes nye browser). En del af browserudviklingen er henlagt til et åbent kode forum kaldet Mozilla (læs Mozilla fylder snart et år). Når Netscapes browser er blevet tilstrækkelig stærk, kan AOL skifte til den. Senere på dagen blev det Compaqs vicepræsident John Roses tur til at afgive sit vidneudsagn. Presys skrev i går om hans skriftlige vidneudsagn (læs Compaq mener ikke at Microsoft er bøller). Dørene blev lukket for offentligheden, medens justitsministeriets advokat David Boies krydseksaminerede Rose om Microsofts prispolitik.

18-02-1999

Udfaldet af MS-retssagen

Presys har skrevet (læs Microsoft kan blive tvunget til udbyde Windows i licens), hvad der kan ske, hvis Microsoft taber retssagen med det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. I denne artikel fra Wired citeres Washigton Post for at sige, at de fleste iagttagere mener, at chancerne for, at de taber, er store. Microsoft svarer dog, at hvad der er sket i retssalen indtil nu mere har været teater, og deres chancer for at vinde er gode. Artikelen beskriver også, hvad der kan ske, hvis de taber. Den beskriver bl.a. muligheden for at opdele Microsoft i flere virksomheder.

17-02-1999

PC og fjernsyn nærmer sig hinanden

Denne analyse beskriver, hvorledes PC'eren og fjernsyn nærmer sig hinanden. Den stiller også spørgsmålet, om denne konvergens vil påvirke indholdet af Internettet. Vil det blive ligeså forudsigeligt som TV's udsendelser, hvor mængder af kanaler sender den samme type udsendelser i den bedste sendetid. Den stille også spørgsmålet om annoncørerne vil komme til at bestemme, hvilke varer man kan købe via Internettet. Den ser på, hvad de nye fusioner (læs Standard for integration af TV og Internet) kommer til at betyde for os forbrugere.

17-02-1999

Interview med Andrew Tridgell

FairFax IT har et interview med Andrew Tridgell, leder af Samba projektet. Samba er en åben kode implementation af Microsofts SMB protokol, som er bedre kendt som "Fil og printerdeling til Microsoft netværk". Samba gør det muligt for Unix/Linux systemer at være filservere for Windowsmaskiner, uden at de skal have installeret ekstra software. Artiklen citerer The US Army Communications and Electronics Command for at Samba er "the best thing since sliced bread". Den nye version 2 kan være del af et Windows NT domæne, men kan endnu ikke være en fuld Primary Domain Controller (PDC) fordi Microsoft ikke vil dokumentere hvordan Windows domæner fungerer. Andrew Tridgell startede Samba i 1991, hvor han lærte SMB protokollen ved at analysere netværkstrafikken mellem en PC og en Digital PathWorks SMB server, uden at vide hvad protokollen hed, eller at dokumentationen var frit tilgængelig (læs Netscape servere på Linux og Anmeldelse af Linux 2.2).

17-02-1999

IBM vil bundte Linux med PCer og RS/6000

PC Week og InfoWorld fortæller at IBM ved LinuxWorld showet i San Jose vil annoncere support for Linux på både Intel-baserede PC'er og PowerPC-baserede RS/6000 servere og workstations. RS/6000 maskiner kører normalt AIX, IBMs Unix-variant. IBM vil ikke være afhængige af en enkelt Linuxdistributør, Red Hat er for små, (læs Linux bliver blå), så de vil også lave aftaler med Caldera og japanske Pacific Hitech, der laver TurboLinux. IBM vil selv få Linux til at køre på PowerPC'en. Der findes ikke kommercielle linuxdistibutører der understøtter RS/6000, selv om den nye Linux 2.2 kører på de PowerPC-baserede Macintosher. IBM håber at vinde nye markeder hos internetudbydere og universiteter hurtigere end man kannibaliserer sin AIX-forretning.

17-02-1999

Justitsministeriets video vist i MS-retssagen

I tirsdags viste justitsministeriets advokat Davis Boies juststitsministeriets video. Denne video viser, hvor vanskeligt det er at downloade Netscape fra America Online (AOL). I sidste uge viste Microsoft i deres video (læs MS's nye video viste Netscape som hurtig), at det er let at installere Netscape, men deres video sprang over store dele af installationen. Den viser også en ikon, som man blot skal trykke på for at installere Netscape. Men i justitsministeriets video viser denne ikon sig ikke, og brugeren skal selv rode rundt på maskinen for at installere downloaden. Microsofts vicepræsident Brad Chase indrømmede under krydseksaminationen, at det er vanskeligt at installere Netsacpe. Han indrømmede også, at det før omtalte ikon ikke viser sig efter en download, selvom han i sidste uge påstod, at den altid kom. Chase forsvarede sig med, at AOLs kunder er vant til at downloade applikationer. Chase sagde også, at vanskelighederne med at downloade Netscape ikke havde noget at gøre med kontrakten mellem AOL og Microsoft. AOL skulle ikke forhindre deres kunder i at bruge andet end Internet Explorer ifølge kontrakten. Boies viste også en del e-mails og memoer, som viste at at de fleste af AOLs kunder brugte IE. Chase fastholdte dog, at 22% af AOLs kunder bruger Netscape, selvom han selv skriver i marts 1998, at højst 10% bruger Netsacape. Boies viste også et 10 år gammelt memorandum fra Microsoft, der klart fortalte, at Microsoft skulle undgå konkurrence med Intuit. Dette memorandum er dog nok for gammelt til at kunne få indflydelse på sagen.

17-02-1999

Compaq mener ikke at Microsoft er bøller

John Rose, direktør for Compaqs Enterprise Computing Group, siger tirsdag i sit skriftlige vidneudsagn i justitsministeriets retssag mod Microsoft at firmaet ikke tvang (læs Gates udspurgt om Microsofts 'tæskehold' overfor IBM) Compaq til at fjerne Netscapes ikon fra Windows desktoppen. Derimod havde Microsoft truet med at fratage Compaq deres licens til Windows, fordi Compaq havde fjernet Internet Explorer ikonet fra desktoppen. Den kunne stadig nås fra startmenuen, men det var i strid med Compaqs og Microsofts aftale. Rose havde ikke hørt om ændringerne i desktoppen, før brevet fra Microsoft kom. Rose støttede også Microsofts påstand om at kunderne forventer, at der følger en browser med operativsystemet. Compaq betragtes som allieret med Microsoft (læs Microsoft vandt første slag). Han siger også, at Compaq/Microsoft forholdet er til gavn for kunderne. Du kan downloade det skriftlige vidneudsagn her. John Rose forventes at skulle afhøres onsdag.

16-02-1999

Målrettet år 2000 indsats over for mindre virksomheder

Under sloganet 'År 2000 problemet er også dit problem på din arbejdsplads!', vil en række branche- og fagorganisationer lancere en kampagne i den kommende tid. Det var en af konklusionerne på et møde i Forskningsministeriet med repræsentanter for Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, LO, Dansk Metal, SID og HK. Baggrunden for mødet var en analyse af år 2000 situationen i små- og mellemstore virksomheder, som det særlige År 2000 Sekretariat gennemførte i efteråret 1998. Analysen viser, at der fortsat er høj risiko for, at for mange virksomheder kommer for sent i gang med at løse år 2000 problemerne i deres edb-systemer og i andre tekniske systemer. Ifølge organisationerne er der siden sket en betydelig aktivitet i virksomhederne i hele Danmark. Organisationerne ser derfor generelt positivt på situationen. Brancheorganisationerne vil i den kommende tid fortsætte og målrette deres informationsaktiviteter over for medlemsvirksomhederne. Blandt andet med udsendelse af korte, handlingsorienterede vejledninger, der dækker de vigtigste år 2000 problemområder. De faglige organisationer vil øge informationen over for tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter med det formål, at de kan tage en kvalificeret debat om år 2000 status på deres arbejdsplads.

16-02-1999

Ny version af NT 4.0 Service Pack med Java VM, der følger JNI

Microsoft har frigivet en ny og revideret version af NT 4 Service Pack (SP4A) på Internettet. Den har en rettelse til setup programmet for år 2000 problemer - Y2Ksetup.exe, som Presys tidligere har fortalt om (læs NT 4.0 SP4 har problemer). SP4A indeholder også en Java Virtual Machine for Internet Explorer, der følger Sun standarden. Microsoft har derfor igen fulgt den foreløbige kendelse fra 17. november 1998 i retsagen mellem Sun og Microsoft (læs Microsoft tabte slaget om Java). Nu følger derfor både Visual J++ (læs Hvordan går Microsoft og Suns tvist om Java) og Internet Explorer 4.0 denne kendelse og dermed Java Native Interface (JNI). Det bliver derfor spændende at se, hvad der ligger i rygterne om COOL (læs Rygter siger Microsoft vil droppe Visual J++), som der er meget omtale af i USA for øjeblikket. Du kan downloade SP4A her.

16-02-1999

Skal Java blive åben kode?

På et møde om Java og åben kode forsvarede Sun's vicepræsident Jim Mitchell Sun's nye licenspolitik (læs Suns nye Javalicensmodel kommer til januar). Han sagde, at Sun havde ramt det rigtige punkt mellem en åben kode og en almindelig licenspolitik. Deres politik medførte, at Java kunne udvikle sig frit, samtidig med at Sun bibeholdte den intellektuelle ejendomsret. Ifølge Mitchell medfører Suns politik, at en ændring i den åbene kode ikke får betydning, før man begynder at sælge den ændrede kode. Mange deltagere på mødet sagde, at Sun ikke var gået langt nok. Du kan læse mere om diskussionen her.

16-02-1999

Pentium 3 møder øget modstand

Nogle dage før, at Intels nye chip pentium 3 kommer på gaden, er der stadig mange forbrugerorganisationer, der ikke ikke er tilfredse med Intels nuværende løsning på sikkerhedsproblemerne med hensyn til personlige oplysninger (læs Intelchip sætter ID off som default). Intel siger, at chippen kan hjælpe virksomheder med at afsløre bedrageri, medens forbrugergrupperne siger, at chippen kan gøre det let at registerere forbrugernes bevægelser på Internettet. Intel har foreløbigt sagt, at de sammen med chippen vil sende software, der kan frakoble denne facilitet, og at de råder maskinfabrikanterne til at gøre frakoblingen til default. Denne løsning tilfredstiller dog ikke forbrugerorganisationerne.

15-02-1999

1998's bedste produkter ifølge Infoworld

Infoworld har kåret 1998's bedste produkt indenfor følgende kategorier: Network hardware, Network software, Internet/intranet software, Workgroup and end-user software, Client/server hardware, Application development tools, Database and server software, Operating system, Products most likely to save an IT manager's reputation, Technology most likely to change the way you do business, Solution of the Year: Trend Micro solution og XML: Constantly changing the way we look at the Web. Du kan se vinderprodukter og en begrundelse for hvorfor de vandt her . F.eks vandt MS SQL Server 7.0 (læs: Ny anmeldelse af MS SQL 7.0) indenfor databasekategorien. Indenfor udviklingsværktøjer vandt Symantec's Visual Café for Java 2.5 Professional (læs: Visual Café kommer med EJB til mange platforme). IBM's VisualAge for Java (læs: Anmeldelse af Visual Age for Java) og Inprise's JBuilder (læs: Anmeldelse og sammenligning af Java-værktøjer) beskrives også som stærke udviklingsværktøjer. Indenfor operativsystemer vandt Red Hats Linux 5.2 (læs: Test af Red Hat Linux 5.2). Men læs selv artiklerne, og se om du er enig.

15-02-1999

Microsoft kan blive tvunget til udbyde Windows i licens

Efterhånden er der så mange teorier om, hvad der vil sker, hvis Microsoft taber retssagen mellem dem og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater, at det det kan være svært at se hvilke forholdsregler, man allerede nu bør tage. I denne artikel fra CNET, fremsættes den teori, at Microsoft kan blive tvunget til at at give andre virksomheder licens på Windows. Oplysningerne stammer fra Business Week, der har kontaktet en komité, der er rådgivere for den amerikanske regering. En anden mulighed er, at Microsoft ikke må tilføje nye faciliteter til Windows, og at de skal integrere andre viksomheders produkter.

15-02-1999

Microsoft ønsker tvisten med Caldera stoppet

Microsoft ønsker at deres tvist med Caldera skal stoppe (læs: Microsoft trækker stævning tilbage i Caldera-sagen) . Caldera har anlagt sag mod Microsoft for at forsøge at holde deres DR-DOS, som de købte af Novell ude af markedet. Microsoft siger , at der ikke er nogen sag. Caldera anklager Microsoft for bevidst at have indkorporeret kode i Windows 3.1, så det blev inkompatibel med DR-DOS.

15-02-1999

Rygter siger Microsoft vil droppe Visual J++

Efter at Microsoft blev dømt i en foreløbig kendelse (læs: Hvordan går Microsoft og Suns tvist om Java) til at følge Suns Javastandard, det vil bl.a. sige Java Native Interface (JNI) er der nu opstået rygter om, at Microsoft vil droppe Visual J++. De kom ellers for nylig med en version, der fulgte JNI. Microsoft selv vil dog ikke gå så langt som til sige, at de dropper Visual J++. De siger kun, at udfaldet af retsagen mellem Microsoft og Sun kan medføre, at det ikke kan betale sig for Microsoft at ofre mere tid på innovationer i Java. De vil i stedet arbejde videre med C++ og COM+. Det nye Javalignende miljø hedder COOL (C++ object oriented language). Det er Microsofts plan at integrere det med Windows 2000. Ifølge analytikere, som InfoWorld har talt med, er det ikke en god plan, som Microsoft nu introducere. De mener, at de fleste Visual J++ brugere blot vil skifte til andre Javakompilere. Forsinkelsen af Windows 2000 (læs: MS: NT til forbrugere 2-3 år ude i fremtiden) kan fremskynde denne proces. Microsoft vil ifølge analytikere måske fjerne understøttelsen for Java i alle deres kerneprodukter og i stedet kun satse på Windows og deres egen komponentmodel. På denne måde kan de, hvis brugerene bliver på Windows og Windows 2000, undgå konkurrence fra andre miljøer, de ikke dominerer.

12-02-1999

EU-afstemning styrker copyright-love

I onsdags stemte EU-parlamentet om copyright-love for musik og audiovisuelt materiale på Internettet. Presys har tidligere skrevet om debatten og lobbyismen i forbindelse med afstemningen (læs: EU: Striden om copyright eskalerer). Musik- tv- og filmbranchen var tilfredse med afstemningen. Derimod var Internet- og telekommunikationsbranchen utilfredse med resultatet af afstemningen, da den styrker indehaverne af copyrights rettigheder, således at det bliver sværere at kopiere film, musik og tekst. Indtil nu har forbrugere frit kunne kopiere fra Internettet, men nu skal give indehaverne af copyrighten have en' fair kompensation', hvis man kopierer. Du kan læse mere om afstemningen her .

12-02-1999

LinuxCare kommer med en forretningsplan

LinuxCare (læs Linux bliver blå), der vil yde support til Linux, kommer med en forretningsplan. De vil tage penge for supporten. Deres hotline support vil være åben syv dage i alle døgnets timer. LinuxCare vil publicere alt, hvad de lærer på en offentligt tilgængelig database, som vil være gratis. Ifølge direktøren Arthur Tyde er LinuxCare en del af Linux-miljøet, og selvom de tager betaling for supporten, vil de betale miljøet tilbage med databasen. De holder også på denne måde gang i udviklingen af Linux ifølge Tyde. LinuxCare har for øjeblikket 20 ansatte, og de forventer at blive 30 inden længe. De fik flere hundrede ansøgere. Målgruppen for supporten er store virksomhedeh

12-02-1999

MS's nye video viste Netscape som hurtig

I retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater viste Microsoft i går en ny video på 20 minutter. Denne gang viste videoen, hvor let og hurtigt Netscape kan downloades. Det tog kun 10 minutter. Microsoft gjorde dette for at underbygge vicepræssident for marketing og relationer til udviklere Brad Chase's argument om, at det er let at downloade og installere Netscape. Men den amerikanske regerings advokat David Boies forsøgte at presse Chase til at fortælle, om denne situation virkeligt svarede til en almindelig forbrugers oplevelse. Chase sagde, at downloaden var sket på et 10 Mb netværk, og at videoen var redigeret for at få downloaden til at gå hurtigere. Men Boies egentlige pointe var, at mange brugere med 28 Kbps og 56 Kbps ofte oplevede, at en download slår fejl. Chase insisterede på, at mange brugere med succes har downloadet browsere gennem netværk med disse hastigheder. På et tidspunkt sagde Chase, at Microsoft kendte 11 millioner succeser med Internet Explorer (IE). Boies spurgte om han kunne se disse logs, og Chase sagde, at han ville fremskaffe dem, hvis hans advokat gik ind for det. Boies henviste til, at Joe Belfiore, som er programchef for Windows, har sagt, at han fik tonsvis af feed back om, at det var besværligt og langsommeligt at downloade IE, og at det ofte gik galt. Chase svarede, at IE nok burde være mindre, men at Belfiore havde et ekstremt syn på sagen. Denne kommentar fra Wired siger, at sagen nu er ved at trække i langdrag, og dommer Thomas Penfield Jackson i den grad har behov for pauser, at selve retssagen kun varer tre timer om dagen. Udover at vise videoen fremlagde David Boies forskellige e-mails og salgsstatistikker, der viste, at Microsoft godt vidste, at med den tid det tog at downloade en browser, ville deres strategi med at integrere Internet Explorer (IE) i Windows slå Netscape ud af markedet. For det tager ca. 2 timer et downloade en browser, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Microsofts argument om, at der var fuld konkurrence, fordi brugerne blot kunne downloade Netscape, holder derfor ikke ifølge Boies. Senere på eftermiddagen viste Microsoft en nye video. Den skulle vise, hvor let det var at downloade Netscape fra America Online. Microsoft viste denne video for at bevise, at brugerne har et frit valg, selvom Microsofts aftale med AOL (læs MS: AOL fandt IE bedst) lægger restriktioner på deres markedsføring af Netscape. Efter at Netscape er blevet downloadet, stopper videoen, og den viser ikke installationsprocessen, men en speaker siger, at den er enkel. Chase og Boies begyndte nu at diskutere, om det var enkelt at installere Netscape. Til slut stoppede dommeren diskussionen, og videoen blev atter afspillet. Under afspilningen fortalte Boies, hvor mange tekniske ting en bruger skulle svare på. F.eks. om man skal bruge 40-bit eller 128-bit kryptering. Boies vil på tirsdag vise en anden video, der vil vise, hvor svært det er at downloade Netscape.

12-02-1999

Hvordan går Microsoft og Suns tvist om Java

Ifølge Sun afsagde den føderale domstol en korret kendelse, da den sagde, at Microsoft skulle ændre deres operativsystemer og Internet browsere, så de blev kompatible med Suns Javastandard. I november 1998 blev Microsoft ved en foreløbig kendelse (læs Microsoft tabte slaget om Java) tvunget til at ændre alle deres applikationer, så de blev kompatible med Suns Javastand dvs. at de bl a. skal indeholde Java Native Interface (JNI). Microsoft har allerede bragt deres Javacompiler Visual J++ i overensstemmelse med Javastandarden (læs Microsoft følger nu Javastandarden) ved at lade den indeholde JNI. I sidste måned appelerede Microsoft den foreløbige kendelse, men den er stadig gældende. Sun støtter denne kendelse, og siger, at den viser, at Microsft forsøgte at lægge restriktioner på Java, således at det ikke mere blev et platformsuafhængigt sprog. Visual J++ indeholder klasser, som gør at det kun kører under Windows. Senest har Microsoft spurgt dommer Whyte, om den foreløbige kendelse gælder såkaldte clean rooms applikationer, eller om applikationerne skal være baseret på Suns specifikationer. 12-02-1999

Microsofts næste generation af software

Microsoft er ved at lægge bunden for deres næste generation, som er en af delene i deres digitale nervesystem. Det er produkter, der skal konkurrere med Lotus nye Knowledge management strategi baseret på Domino/Notes og DB2 (læs Notes/Domino kommer også til Linux og Anmeldelse af DB/2 5.2). En af grundpillerne i Microsofts strategi er en opgradering af Site Server 3.0. Den nye version har kodenavner Tahoe. Tahoe vil indholde komponenter til dokumenthåndtering, søgefaciliteter, XML understøttelse, versionsstyring af dokumenter og templates til publishing-faciliteter. Tahoe vil nærmest blive et kwowledge repository, da det vil kunne forbinde faciliteterne i portalen MSN.com med brugernes egen portal. Derfor vil brugerne kunne udvikle deres egen portal, hvor de kan udnytte konponenter i Microsofts portal. Ifølge analytikere vil denne løsning være god for mange brugere, men den vil blive for tung for sælgere, der er handelsrejsende. En anden grundpille er en teknologi med kodenavnet Polar. Den skal levere faciliteter som katalogisering af dokumenenter. Polar inholder dele af MS SQL Server og Exchange Server. Produkterne forventes at komme ca. et halvt år efter Windows 2000, der allerede nu har svært ved at holde tidsplanen (læs MS: NT til forbrugere 2-3 år ude i fremtiden). Det vil sikkert gå 3-4 år. Denne knowledge management plan er som sagt en del af Microsofts plan om det digitale nervesystem, som Bill Gates talte temmelig overfladisk om i fredags i Danmark.

11-02-1999

Værdipapirhandel på Internettet i Danmark

Spar Nord har på deres website gjort det muligt at købe og sælge værdipapirer via Internettet. Næsten hele døgnet kan man indlægge købs- og salgsordrer på mere en 150 forskellige papirer samt alle de papirer, man har i sit depot. Mandag til torsdag fra kl. 9.00 - 22.00 og fredag fra 9.00 - 17.00 kan man handle en lang række papirer til Spar Nords strakskurser. Det betyder, at man handler on-line og får afregnet med det samme. Du kan se deres website her.

11-02-1999

Danske virksomheders brug af IT

Danmarks Statistik har offentliggjort en undersøgelse over danske virksomheders brug af IT, som blev gennemført af Danmarks Statistik i oktober 1998. Undersøgelsen viser, at 8 ud af 10 større virksomheder var på Internettet i 1998 77 pct. af danske virksomheder med mindst 20 ansatte var kommet på Internettet i 1998. Blandt disse havde 42 pct. anvendt elektronisk handel enten ved afgivning af bestilling eller modtagning af ordrer via Internet. 12% flere virksomheder forventer at indføre Internettet i 1999. Internet er samtidigt en ny teknologi hos mange. Næsten halvdelen, af de virksomheder der havde Internet i 1998, havde først indført det i 1998 . Undersøgelsen er foretaget på vegne af Forskningsministeriet, og resultatet udgør de første officielle tal på området. Undersøgelsen blev besvaret af ialt 1.832 virksomheder med mindst 20 ansatte. Du kan se mere til undersøgelsen her.

11-02-1999

Konferencer i Det Digitale Danmark

I forbindelse med projektet Det Digitale Danmark inviteres alle danskere til at debattere fremtidens IT-politik på Forskningsministeriets hjemmeside. Diskussionerne er opdelt i seks konferencer, svarende til de seks temaer, som Det Digitale Danmark behandler gennem foråret og først på efteråret. De seks temaer og den periode, hvor de forløber er:

  • 1: Teknologi-spring gennem tiderne – fra plov til portal
    Konference-periode: d. 8. februar – d. 26. februar 1999
  • 2: Dansk identitet i Netværkssamfundet

  • Konference-periode: d. 1. marts – 26. marts 1999  
  • 3: Netværksrevolutionen – et nyt økonomisk fundament

  • Konference-periode: d. 6. april – 29. april 1999  
  • 4: Kompetencer i Netværkssamfundet

  • Konference-periode: d. 3. maj - 28. maj 1999 
  • 5: IT i den offentlige sektor - når som helst, hvor som helst

  • Konference-periode: d. 1. juni – 25. juni 1999
  • 6: Et liv med IT – danskerne og informationsteknologien

  • Konference-periode: d. 2, august – 27. august 1999.

11-02-1999

MS: AOL fandt IE bedst

Microsofts vicepræsident Brad Chase skriver i sit 77 sider lange skriftlige vidneudsagn, at America Online (AOL) valgte Microsoft's browser Internet Explorer (IE), fordi den var teknologisk overlegen, og ikke fordi AOL ønskede at blive markedsført gennem Windows, således som AOL's vicepræsident David Colburn, selv tidligere har sagt i sit vidneudsagn (læs 2 dags afhøring af David Colburn). Chase deltog i flere møder mellem Bill Gates og David Colburn. Han genfortæller en samtale med Colburn en uge efter, at aftalen var blevet blev afsluttet d. 16. marts 1996. Ifølge Chase kunne placeringen i Windows være vigtig, men Colburn fokuserede på andre emner, og han gjorde det klart, at Microsofts overlegne teknologi var vigtig. Specielt var det vigtigt, at Microsoft kunne give AOL's abonnenter en problemfri opkobling, samt at Microsoft kunne tilbyde AOL værktøjer til at overvåge abonnenternes erfaringer. I vidneudsagnet citererer Chase anmeldelser og diskussioner med AOL's ledere. Du kan læse vidneudsagnet her. Chase bliver næste vidne i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater.

11-02-1999

MS: Vi var for sent ude med IE

I retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater sagde Microsofts vicepræsident med ansvar for Internet Cameron Myhrvold, at Microsoft var bange for, at brugerne ville vælge Netscape, hvis de blev præsenteret for både Internet Explorer (IE) og Netscape. Derfor sørgede Microsoft for, at der kom restriktioner i forhold til Netscape i deres aftaler med tredieparts leverandører (læs Ny MS video i retssagen). Myhrvold fortalte dommer Thomas Penfield Jackson, at de var Johnny-come-lately (60'er popsang) på Internettet. Microsoft har ellers holdt fast på, at forbrugerne ville vælge IE på grund af dets overlegne teknik (læs MS: AOL fandt IE bedst), så denne indrømmelse kan få betydning for det næste vidne, som er Brad Chase. Indrømmelsen kom på basis af forskellige e-mails, som du kan læse om her.

10-02-1999

Danske virksomheders anvendelse af Internettet

I Forskningsministeriets og Danmarks Statistiks virksomhedsundersøgelse fra oktober 1998 er virksomhederne blevet spurgt om anvendelsen af Internettet på forskellige områder i dag og planer om anvendelse i nær fremtid. Denne undersøgelse blev offentliggjort januar 1999. Betragtes Danske virksomheders anvendelse af Internet under et, benytter hovedparten af de adspurgte virksomheder Internettet til udvidet informationssøgning. Den største vækst i anvendelse vil ske på områder af mere driftsmæssig karakter. Således viser tallene, at i løbet af 1999 vil op mod 45% af alle virksomheder med over 20 ansatte være i stand til at modtage ordrer over Internet. I dag anvender kun ca. 20% denne mulighed. Du kan se mere her.

10-02-1999

IBM bakker ikke op om Jini

Suns Java-baserede udviklingsværktøj Jini (læs Suns Jini kommer på gaden), der kan bruges til at integrere og sammenkoble alt slags udstyr fra automater til håndholdte PC'ere, bliver ikke fuldt understøttet af IBM. IBM har ellers indtil nu bakket fuldt op om Suns værktøjer. IBM siger, at de ikke vil understøtte Jini i VisualAge for Java. Denne artikel fra ZD News fortæller, hvad der ellers sker i miljøet omkring Jini.

10-02-1999

Inprise og Oracle slutter strategisk aftale

Som Presys tidligere har skrevet (læs Inprise fyrer 20% af medarbejderne), har Inprise opdelt sig i to divisioner: Inprise, med Javateknologi og Borland.com med salg af både egen og andres produkter. Denne division står også for udvikling af værktøjerne Delphi, JBuilder og C++Builder. Oracle har tidligere sagt, at de ville udvikle deres egen ORB-teknologi, men de har nu valgt at blive ved med at bruge Visigenics CORBA-teknologi. Inprise har tidligere købt Visegenic i november 1997. Inprise's CORBA teknologi bruges også af Hitachi, Informix, Netsacpe, Novell, Sun og Sybase. Hovedkonkurrente er IONA, der har fokus på slutbrugere. Inprise har mere end 30 millioner licenser på deres ORB.

10-02-1999

Ny MS video i retssagen

I retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater blev der tirsdag eftermiddag vist en ny video produceret af Microsoft. Dommer Thomas Pennfield Jackson gjorde dog intet for at stoppe showet. Microsofts nye vidne vicepræsident Cameron Myhrvold havde i sit skriftlige vidneudsagn sagt, at forbrugerne vandt ved Microsofts bundtning af Internet Explorer (IE) med Windows. For at understøtte dette argument fremviste han en ny video, som viste, at hastigheden og brugervenligheden af en opkobling mod Internettet var betydelig bedre med Windows 98 end med Windows 3.1 og en selvstændig browser. Regeringens advokat Davis Boies sagde, at denne sammenligning var unfair, og hvis Microsoft virkeligt ønskede at vise en sammenligning, skulle Microsft have vist Windows 95 med en selvstændig browser. Myhrvold indrømmede, at en opkobling med Windows 95 selvfølgeligt ville være hurtigere og mere brugervenlig. F. eks. viste videoen, at en oprettelse af en account på Internet tog 5 minutter med Windows 98 på en Compaq labtop og 14 minutter med Windows 3.1 på samme maskine. David Boies påpegede, at Microsoft i afsnittet med Windows 3.1 havde brugt et 28.8 Kbps modem og ved Windows 98 et 56 Kbps modem Myhrvold sagde, at han mente, at de begge kørte 36.6 Kbps. Udenfor retsalen sagde Microsoft, at det hurtige modem kørte 33.6 Kbps, hvilket svarede til ca. 20 sekunder i hastigheds forøgelse. Retssagen viste også i går gennem fremlæggelse af e-mails, at Microsoft forlangte, at deres partnere skulle garantere 85% brug af IE. Myhrvold sagde dette dog ikke gjaldt online partnere som Compuserve og Prodigy.

10-02-1999

MS: Vores kontrakter ligner Coca Cola's

I går sagde Microsofts William Poole, der er senior direktør for business development for Windows i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater, at Microsofts kontrakter lignede Coca Cola's eller Netsacapes kontrakter. De prøver også at udelukke konkurrenterne. Men hovedpointen som Poole ville have frem i krydseksaminationen, som blev foretaget af Microsofts advokat Richard Pepperman var, at channel bar konstruktionen i Windows 95 og Windows 98 ikke havde haft så stor betydning. Brugerne ønskede at vælge websites via browsere og ikke gennem channel bar. Microsoft forhold til Disney (læs Disney: MS er 1000 punds gorilla) kom også op igen. I en e-mail fra november 1997 har Disney skrevet, at de var oppe mod en 1000 punds gorilla. Poole sagde, at det var ironisk, at King Kong indenfor indholdswebsites bekymrede sig om en 1000 punds gorilla.

10-02-1999

NT 4.0 SP4 har problemer

Microsofts nye servicepakke (SP4) til NT 4.0 skaber problemer under nogle konfigurationer. Fejlen vil blive rettet i løbet af ugen. Ifølge Microsoft forårsager Y2KSetup.exe, der er inkluderet i den fulde download, at Microsoft Message Queue Server (MSMQ) ikke bliver installeret, hvis maskinen indeholder Site Server Express og NT Option Pack versionen af MSMQ. Du kan downloade en version af SP4, der har en rettelse til et sikkerhedshul her. Sikkerhedsproblemet går ud på, at man ved et blankt password kan få adgang til et netværk.

09-02-1999

EU: Striden om copyright eskalerer

Debatten om hvorledes man kan forhindre piratvirksomhed på Internettet vokser i EU. EU-parlamentet prøver at forsone adskillige virksomheders og interessergruppers bitre slagsmål om sagen. Sagen har sat gang i lobbyisterne, og et engelsk parlementsmedlem Bryan Cassidy siger at denne sag kun er overået af direktivet 'TV uden grænser'med hensyn til lobbyisme. Grammafonselskaber, kunstnere, forlag og telekommunikationsindustrien siger at sagen gælder deres fremtid. En af de vigtigste stridsspørgsmål er privat kopiering. Privat kopiering er tilladt i de fleste lande inklusiv Danmark. Men EU-paralmentets retsudvalg (legal affairs committe) har foreslået at fjerne denne ret. Du kan læse mere om debatten her.

09-02-1999

ICANN kommer med retningslinier for domænenavne

Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), der er en organisation står for at åbne konkurrencen om retten til at administrere Internetnavne som '.com' og '.dk' har udsendt de første retningslinier, for hvorledes virksomheder skal søge for at opnå denne ret. Tidligere stod den amerikanske organisation Network Solutions (NSI) for registreringen og administration af Internetnavne på verdensplan. Denne ret blev sidste år taget fra dem (læs Ikke enighed om hvem der skal stå for domaine-navne). ICANN's midlertidige leder Esher Dyson (læs Bestyrelse i ICANN udpeget) udtaler, at der kræves $100.000 i likvid kapital og $500.000 i egenkapital. Hun siger, at de fleste virksomheder kan leve op til disse krav. Oplægskriterierne kan ses her. 09-02-1999

Microsoft indrømmer hård licenspolitik

Microsofts William Poole, der er senior direktør for business development for Windows, blev den første leder fra Microsoft, der indrømmede, at Microsoft placerede Intuits website på Windows 98 channel bar, mod at Intuit begrænsede deres markedsføring af Netscape. Den amerikanske regering har fra starten af retsagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater hævdet, at Microsoft forsøgte at bruge deres dominans på operativsystemmarkedet til at give forskelige virksomheder en plads på Windows mod at de begrænsede deres samarbejde med Netscape. Poole ville dog ikke give den amerikanske regerings advokat David Boies ret i, at de havde tvunget firmaer til at ophøre med alt samarbejde med Netscape for at få plads på Windows. Kan sagde, at denne politik overfor partnere var standard praksis. Han mente ikke, at det svarede til en eksklusivaftale. Poole indrømmede, at han ikke kendte til andre, der krævede, at anden softwarevirksomhed, skulle ophøre med at samarbejde med en tredie softwarevirksomhed for at få en samarbejdsaftale. Poole sagde også under krydseksaminationen, at han på et tidspunkt havde estimeret channel bar'ens værdi til at være $100 millioner, men at dette estimat havde været forkert, da Microsoft senere havde foræret pladser på den gratis væk. David Boies fremlagde også en e-mail fra Bill Gates til andre ledere i Microsoft, der omhandlede et møde, som Bill Gates havde haft med Intuit's Scott Cook. Bill Gates skrev i e-mailen, at han havde tilbudt Cook en ting, han ønskede sig, noget, der var $1 million, hvis han ville skifte browsere i løbet af de næste par måneder. Poole sagde, at han opfattede e-mailen, som om Bill Gates sagde, at Microsfts browser var bedre end Netscapes. Udenfor retsalen sagde David Boies, at tilbuddet i økonomisk forstand måtte opfattes som bestikkelse og ellers som et lokkemiddel. Microsofts talsmand Mark Murray sagde, at han var chokeret over påstanden, og sagde, at tilbuddet var ment som en kompensation for de udgifter, Intuit havde haft i forbindelse med Netscape.

09-02-1999

Microsoft og Netscape enige om patentsag

Microsoft kalder en polemik om et kommende patent på style sheets (læs Microsoft opnår patentrettigheder) en storm i en glas vand. Netscapes vicepræsident Jim Hamerly siger, at der fra midt i 70'erne har været et style sheet-format, og der har været mindst 20 kommercielle systemer, der har understøttet style sheets siden dengang. De ser derfor ikke dette patent som en sag. Microsoft sendte i sidste uge et brev til World Wide Web Consortium (W3C) for at dæmpe frygten for deres patent. W3C har udsendt to anbefalinger for Cascading Style Sheets og Extensible Stylesheet Languange. Microsoft skrev i brevet, at de var villige til at dele deres patentrettigheder med andre medlemmer af W3C. Microsoft brugte i brevet et sprog, der kom tæt på W3C licensbetingelser. W3C har sagt, at de endnu ikke har set på sagen.

08-02-1999

Reorganisering af Microsoft

Microsoft meddelte i søndags , at de planlægger at reorganisere Microsoft. Microsoft bliver fire grupper, der skal fokusere på kunderne. Microsoft har bedt Brad Silverberg komme tilbage fra en orlov. Han skal lede den ene gruppe, som skal fokusere på forbrugerne. De andre grupper skal fokusere på virksomheder, softwareudviklere og home-officebrugere. En talsmand fra Microsoft siger, at ændringerne vil komme til marts.

05-02-1999

Mozilla fylder snart et år

Presys har flere gange skrevet om åbent kode initiativet Mozilla (læs Mozilla: Vi er ikke Netscape). Formålet med Mozilla var ud fra et åben-kode koncept at udvikle en ny version af Netscape Communicator. Indtil videre er der ikke kommet et egentlig produkt fra Mozilla. Denne artikel fra CNET fortæller Mozillas historie og staus på dets projekter. Mozilla startede op med en tostrenget udviklingsproces. De ville forbedre den gamle kerne (engine) i Communicator 4.0, samtidigt med at de ville udvikle en ny under kodenavnet Gecko. Efter flere måneders udvikling opgav de at videreudvikle den gamle kerne og al kraft blev sat ind på Gecko. Den er kommet i et preview (læs Netscapes nye browser). Du kan se Mozilla's website her. Du kan læse deres egen statusrapport her.

05-02-1999

Microsoft opnår patentrettigheder

Microsoft har opnået patentrettigheder på en standard til style sheets-teknologi, som bruges til at konstrurere websites. Mange er nervøse for, at dette patent vil stoppe fremskridtet for standarder på dette område. De foreslår derfor, at Microsoft overlader standarden til World Wide Web Consortium (W3C). W3C har siden 1994 aktivt arbejdet for en standard indenfor style sheets-området. Microsoft siger, at de efter at have fået patentet vil arbejde for en bred og åben licenspolititik for style sheets. Du kan læse mere om sagen hos Wired her. Du kan læse, hvad style sheets er her.

05-02-1999

Ny video vist i retten

Der blev torsdag vist en 70 minuters video i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Videoen viste vanskelighederne ved at få etableret en dialup forbindelse i Washington. Der var til optagelserne indkøbt 6 nye IBM ThinkPads med det nødvendige software. Allchin viste, at Money 99 og Microsoft Plus Deluxe CD ikke fungerede godt, efter at Feltens program (læs IE kan adskilles fra Windows 98) var blevet kørt. Regeringens advokat David Boies sagde, at det vigtigste videoklip (læs Microsoft opgiver nøgletesten, der handler om hastigheden) manglede. Microsoft havde ikke fået optaget et videoklip, der viste, at Windows 98 blev langsommere efter en kørsel af Feltens program. I retten undskyldte Allchin denne mangel med de dårlige dialup forbindelser i Washington. Han sagde også, at det ikke var hans skyld, at Felten og to af hans hjælpere havde ventet to timer uden for testlokalet. For hans skyld måtte de gerne have været med hele tiden. Sådan sluttede retssagens foreløbige højdepunkt. Om formiddagen blev Rational Software's leder Michael Devlin krydsforhørt en time (læs Rationals chef Michael Devlin afhørt i MS-sagen).

05-02-1999

Microsoft opgiver nøgletesten, der handler om hastigheden

Efter Microsofts to falske og redigerede videoklip (læs Bombe nr. 2 under MS-forsvar), som viste sig at være sammmenklip af flere optagelser, fik de af dommer Thomas Penfield Jacksom lov til at vise et uredigeret videoklip af hvordan Windows 98 kører efter at Feltens program (læs IE kan adskilles fra Windows 98) har fjernet Internet Explorer (IE). De opgav dog at vise en hastighedstest af hvordan Windows 98 kørte, når det forbindes med Microsofts website for at hente nye faciliteter til Windows. Det skyldes ifølge Microsoft, at hastigheden på grund af skiftene baudrate, dvs overførsel af bit pr. sekund hele tiden ændrede sig, alt efter hvilken linie man kørte på. Microsoft mente, at det var ikke var fair at drage konklusioner på denne baggrund, da maskinernes hastighed blev bestemt af liniernes hastighed. Regeringen fik lov til at have observatører til stede ved testen, men de kom først ind efter to timer, og da var maskinerne stillet op. Regeringens anklager David Boies sagde alligevel, at han ikke mente, at der var sket noget forkert.

05-02-1999

Rationals chef Michael Devlin afhørt i MS-sagen

Det var meningen, at Microsofts Senior Director for Business Development William Poole skulle have været afhørt i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Hans vidneudsagn blev offentliggjort i onsdags, du kan se det her. Rationals chef Michel Devlins vidneudsagn kan læse her. Rational udvikler værktøjer, der kan hjælpe andre softwareudviklere med at udvikle programmer, der er platformsuafhængige. Virksomheden har 1800 ansatte og $300 millioner i omsætning. Devlin siger i sit skriftlige vidneudsagn, at Rational udover at arbejde tæt sammen med Microsoft også arbejder sammen med IBM, HP, Oracle. Han indrømmede under krydseksaminationen, at 55% af Rationals omsætning stammede fra produkter udviklet til Microsofts platformen. For fem år siden var det kun 10%. Han sagde, at Microsoft havde ret til at se Rationals sourcekode, og at de måtte udvikle konkurrende produkter. Microsoft sagde efter retsmødet, at disse forhold skyldtes en aftale om teknologi udveksling. Afhøringen varede en time, og var retssagens hurigste vidneafhøring.

04-02-1999

Kommer MS for sent til portalmarkedet?

I denne artikel fra CNET diskuteres det, om Microsoft ikke kommer med når portal virkelig begynder at køre. De er stadig for fokuseret på PC'en, som er deres cash cow, til at de virkeligt satser på portalmarkedet. De var ifølge CNET faktisk selv en af de pionerer på markedet med egen Hotmail, der er en gratis e-mail tjeneste.

04-02-1999

Suns planer for Enterprise JavaBeans

Sun fortalte igår om den nye version af Enterprise JavaBeans (EJB) med kodenavnet Moscone, den vil komme i andet kvartal i år. Ifølge Sun er EJB og CORBA tæt forbundne. CORBA kræver Java 2 platformen (læs Test af Java 2). Sun sagde også, at XML udgør/har en hovedrolle hos Sun. Extensible Markup Language (XML) er en afgørende del af enterprise computing, specielt med hensyn til dataudveksling. Du kan læse mere om Sun fremtidige planer for EJB her.

04-02-1999

Novell er kommet med en servicepakke

Novell er kommet med en servicepakke med de første rettelser til NetWare 5. NetWare 5 Support Pack 1 indeholder hundredevis af rettelser til systemet. Nyt i pakken er software til Network Address Translation (NAT), hvor flere IP-adresser kan indeholdes i en enkelt adresse. Det bruges i firewalls. Du kan downloade den her. Novells nye version til Solaris er også kommet. Den benytter også Novells Directory Services (NDS). IBM har sagt, at de har planer om også at bruge NDS i forbindelse med deres OS/390.

04-02-1999

Bombe nr. 2 under MS-forsvar

I føljetonen af afsløringer af falskheden i de Microsoftproducerede videoer til brug i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater skete afsløring nr. 2 i går. Regeringens advokat Boies afslørede, at Microsoft havde brugt flere PC'ere til at filme en episode, som de i retten havde fortalt var en PC's kørsel. Denne gang var det et ikon fra Microsoft Outlook, der var på et billede, og som ikke var der på den næste sekvens. Klippet skulle ligesom det første falske videoklip (læs Der lå en bombe under Microsofts forsvar) vise, at Feltens program (læs Retssagen: Microsoft skal udlevere dokument) førte til at Windows kørte langsommere. Afsløringerne fik James Allchin fra Microsoft til at prøve at fremstamme en forklaring, medens Dommer Thomas Penfield Jackson på et tidspunkt tog sig til hovedet. Dommeren sagde, "hvorledes kan jeg tro på videoerne, hvis du ikke kan fortælle mig, at det er samme maskine. Det er meget bekymrende". Allchin sagde, at han havde udført testen selv. Dommeren svarede, at det er ikke, hvad jeg kan se her. Dommeren sagde på et andet tidspunkt, at modsigelserne såede tvivl om troværdigheden af hele videodemonstrationen. Microsoft har nu aftalt med dommeren, at filme hele sekvensen igen. De skal vise den i morgen. Microsofts advokat William Neukom har indrømmet fejlene. Han sagde, at Microsoft var gode til software, men dårlige til at filme. Men Allchins problemer stopper ikke her. I en e-mail fra 1995 skrev han til Paul Maritz (læs Retssagen: Maritz om NSP), at han ikke forstod, hvorledes Internet Explorer kunne vinde. Han skrev: 'My conclusion is we must leverage Windows more'. Da regeringen har bundet deres argumentation op på, at Microsoft har integreret IE med Windows for at udkonkurrere Netscape gennem Microsofts monopol på operativsystemer på PC'ere, er det en vigtig e-mail.

04-02-1999

Microsoft arbejder på højtryk men dommeren anser MS for utroværdig

Efter Microsofts uheldige optræden (læs Der lå en bombe under Microsofts forsvar) i går i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium kom hele Microsofts organisation til at arbejde på højtryk for at udrede situationen. Onsdag morgen mødte Allchin op med en ny forklaring på modsigelserne på videoklippet. Allchin sagde, at han havde mødtes med sit team om natten, og de havde kørt nogle test tidligt om morgenen. Hvor tidligt spurgte dommer Thomas Penfield Jackson. Meget tidligt sagde Allchin. Allchin sagde, at Microsoft under testen af Feltens program (læs Justitsministeriet anmoder om lov til at forhøre Allchin fra MS) havde installeret og fjernet forskellige programmer. Når Prodigy bliver fjernet fra maskinen sætter det titlemenuen tilbage til default, hvilket er en anden tekst end der er under kørslen af Feltens program, og det var årsagen til modsigelserne. Allchin insisterede på at Windows 98 blev langsommere, efter at man har kørt Feltens program. Han sagde også, at han havde overset skiftet i titelmenuen. Udenfor Retssalen sagde regeringens advokat, at Allchin forklaring i sidste sekund ikke ændrede på troværdigheden af videoklippene. Boies sagde også, at det var uklart om Microsoft havde brugt en 'jomfruelig maskine' eller ej. Dommer Thomas Penfield Jackson udtrykte også tvivl om troværdigheden af videoklippene ifølge PC Week. Onsdagens krydseksamination drejede sig også om, hvorvidt Microsofts beslutning om at integrere Internet Explorer i Windows skyldtes frygten for konkurrence fra Netscapes browser. Boies spurgte også Allchin, om Windows var det eneste system, som forhindrede kunderne i at fjerne en browser. Allchin svarede, at det gjorde Be's system også. Boies var uenig. Allchin sagde også, at Microsoft havde været meget innovative angående integrationen. De havde gjort det for kundernes skyld, selvom ikke alle kunder blev tilfredse. Du kan læse Microsofts version af modsigelserne i videoklippet her.

04-02-1999

MS: NT til forbrugere 2-3 år ude i fremtiden

Microsoft har opgivet at sende en forbrugerversion af NT på markedet de næste 2-3 år. NT til forbrugere er ifølge Microsofts talsmand Bill Zolna stadig kun på tegnebræt-stadiet. I måneder har Microsoft fortalt, at de ville udfase Windows 9x og i stedet bygge på NT-kernen i version 5.0 nu Windows 2000. De forventer, at Windows 2000 kommer i år (læs Windows 2000 beta 3 er frigivet). Gartner Group mener dog, at den først vil komme i år 2000 (læs Nyt navn, ny dato for NT 5.0). Der vil derfor komme flere servicepakker og opdateringer til Windows 98.

03-02-1999

Både Inprises nye website og C++Builder er kommet

Som Presys skrev forleden (læs Inprise fyrer 20% af medarbejderne), ville Inprise opdele sig i to divisioner. Divisonen som står for Delphi, C++Builder, Interbase og salg af produkter, har nu oprettet deres website. De har gjort det i forbindelse med frigivelsen af C++Builder. Presys henviste i går til Infoworlds anmeldelse (læs Anmeldelse af C++Builder 4, Beta) af C++Builder 4, Beta. Du kan se websiten her. Det er kun muligt at købe produkter via denne website, hvis det bliver gjort fra USA. Du kan se en beskrivelse af funktionaliteten i C++Builder her.

03-02-1999

Bill Gates sælger for $550 millioner aktier

Ifølge CNET vil Bill Gates nu sælge 3,5 millioner aktier til en værdi af $550 millioner. Sidste år solgte Bill Gates for $1.8 milliard.

03-02-1999

Dell vil sælge Oracle 8i

Oracles chef Larry Ellison sagde på et møde i San Fransisco, at Dell vil sælge Oracle 8i appliance sammen med deres maskiner. Oracle 8i appliance kaldes også Raw Iron. Raw Iron indeholder en del af Solaris operativsystemet, således at maskinerne ikke behøver et andet operativsystem. Raw Iron indeholder også en database og en Javabaseret webserver. Tidligere har også HP sagt, at de vil sælge Oracle 8i appliance (læs HP vil sælge Oracle 8i). Oracle forhandler også med Compaq og IBM om en fælles salgsaftale. På mødet sagde Larry Ellison også, at han mente, at Microsoft burde splittes i to virksomheder. Disse virksomheder burde ledes af henholdsvis Steve Ballmer og Bill Gates. De burde ikke i fem år kunne opkøbe andre virksomheder. Suns chef McNealy sagde på World Economic Forums møde i Davos i Schweiz, at Microsoft ikke burde opdeles i mindre virksomheder. Han kaldte Microsoft for en planøkonomi. Han sagde, at markedskræfterne selv før eller siden ville bryde deres monopol. Han sagde, at Microsoft for øjeblikket prøver at komme ind på mange andre sektorer som finanssektoren, detailhandel, rejsebranchen, aviser (læs Microsofts portaler) og telefoner (læs Microsoft annoncerer trådløs telefonsystem). Han sagde, at Microsoft ville gøre disse brancher helt stive, hvis det lykkedes Microsoft at gennemføre sin plan. Han sammenlignede en opsplitning af Microsoft med opslitningen af USA's telefonvæsen i mange små Baby Bells. Han sagde, at man ved at dele et uhyre blot fik to nye uhyrer.

03-02-1999

Microsoft sagsøgt i vidtrækkende patentsag

Eolas Technology, der et et lille firma fra Chicago, har sagsøgt Microsoft. Eolas mener, at Microsofts Internet Explorer anvender teknologi, som firmaet tog patent på den 17. november 1998. Teknologien gør det muligt at indlejre interaktive programmer som plug-ins, Java-applets og ActiveX-kontroller i en webbrowser. Microsoft har endnu ikke set saganlæget og har derfor ingen kommentarer. Sagsanlæget vedrører både uspecificerede skader samt krænkelse af Eolas patent. Eola kræver, at Microsoft ophører med at producere, bruge og sælge produkter, der krænker patentet. Eolas grundlægger Michael Doyle siger, at patentet dækker så bredt, at det kunne gælde for ethvert program, der giver adgang til programmer, som kører på en browser. Han vil ikke kommentere, om der er sager på vej mod Netscape og Sun. Ifølge Michael Doyle blev teknologien udviklet af et hold under hans ledelse i 1994. Det er ikke oplyst, hvor mange penge Eolas forlanger for licens på patentet. Du kan se eksempler på Eolas teknologi her.

03-02-1999

Der lå en bombe under Microsofts forsvar

I retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justistsministerium samt 19 amerikanske stater viste Microsoft i mandags(læs MS og regeringen strides om ord), et videoklip, hvor de kørte Edward Feltens program, der er skrevet for at fjerne Internet Explorer (IE) fra Windows 98 (læs Retssagen: Microsoft skal udlevere dokument). Microsoft kørte Edward Feltens program for at vise, at det ville ødelægge funktioner i Windows 98. Efter kørslen af Feltens program forsøgte en bruger at bruge funktionen Windows Update. Windows 98 kørte meget langsomt og en speaker sagde, at det tog lang tid for Windows 98, ja usædvanlig lang tid at få adgang til denne website. Tirsdag morgen viste regeringens advokat David Boies sine egne screen-dumps af episoden. Medens titelmenuen i Microsofts version stadig viste 'MS Internet Explorer' efter kørslen af Feltens program, skiftede den til 'Win98' i Boies version. Derefter spurgte Boies James Allchin, om den video, han havde vist retten og aflagt vidneudsagn om, ikke var opdigtet til lejligheden. Allchin indrømmede med et efter sigende skræmt blik, at han heller ikke mente, at Feltens program var blevet kørt. Så spurgte Boies om Windows langsomme afvikling ikke skyldtes Windows 98 selv? Allchin svarede, at selvom han ikke havde undersøgt titelmenuen godt nok, så viste han personligt, at problemerne med Feltens program eksisterede. Boies spurgte så, hvorledes kan dine folk have kørt Feltens program? Uden at afvente et svar fortsætte Boies, om Allchin ikke vidste, at han talte under ed. Dette øjeblik er indtil nu retssagens mest dramatiske situation. Hvad der nu vil ske i retssagen er ganske spændende, og der er mange bud. Infoworld mener, at dommer Thomas Penfield Jackson måske vil sætte spørgmålstegn ved både James Allchins vidneudsagn og hele videoen. For Allchin indrømmede også, at der havde været andre programmer på maskinerne, selvom han tidligere havde sagt, at de var 'jomfruelige' dvs. at der ikke var andre programmer end Windows 98 på den.

02-02-1999

Anmeldelse af C++Builder 4, Beta

Efter at Presys i går omtalte rygterne om, at Inprise har sat Delphi til salg for $90 millioner (læs Vil Inprise sælge Delphi?), står det klart efter denne anmeldelse fra Infoworld af C++Builder, som er en meget nær slægtning til Delphi, at det ikke er tekniske svagheder, som giver Inprise problemer. Infoworld skriver i denne anmeldelse, at når man tænker på C, er det først man kommer i tanke om kraft og performance, og C++Builder lever op til begge betegnelser. Når man sammenligner C++Builder med MS Visual C++ og VisualAge for C++ (læs Anmeldelse af VisualAge for C++) er den på højde med dem ja, den er sågar foran dem på adskillige områder. Dens styrke er bl.a. understøttelse af CORBA, forbedret COM, godt udviklingsmiljø med kode- og parameterhjælp som i Visual C++, gode debugging faciliteter herunder multiprocess, cross-process og remote debugging, der er nærmest uundværlig når man skal debugger komponenter, i overensstemmelse med nyeste version af ANSI/OSI-standarden, genbrug af kode også fra Visual C++ og god understøttese af Internetprotokoller, og gode komponenter til databaseadgang. En ulempe er, at der stadig er bugs i betaversionen.

02-02-1999

Anmeldelse af VisualAge for C++

I denne anmeldelse fra Infoworld af VisualAge for C++ siges det, at VisualAge for C++ på mange punkter er på højde med MS Visual C++ og C++Builder 4 (læs Anmeldelse af C++Builder 4, Beta). Den er hurtig, robust og yder god performance. Den er i overensstemmelse med nyeste version af af ANSI/OSI-standarden. VisualAge for C++ understøtter både normal orden og ad hoc sourcekode, dvs. at man ikke behøver at definere klasser og funktioner inden, man benytter dem. VisualAge for C++'s debugger understøtter debugging af et helt projekt, men den er ikke så avanceret som C++Builders debugger. Multitier-funktionerne er heller ikke så avanceret som i C++Builder. I Infoworlds lille test var begge produkter lige hurtige. En stor svaghed ved VisualAge for C++ er dens udviklingsmiljø (IDE).

02-02-1999

Anmeldelse af Linux 2.2

I denne anmeldelse af Linux 2.2 fra PCWeek advares Microsoft. Linux 2.2 kommer med enterprisefunktioner som symmetric multiprocessing (SMP), som virker i denne version. Linux 2.2 er også pålidelig og meget konfigurerbar. Blandt dens svagheder er, at den ikke er særlig brugervenlig, og derfor svær at lære. PCWeek anbefaler ikke virksomheder, fuldstændig at gå over til Linux nu, men de mener, at det er fornuftigt at holde øje med Linux. Hvad der vil afgøre Linux fremtidige udbredelse, er hvor mange applikationer, der vil komme til Linux, og om disse appliaktioner vil udnytte SMP. Presys har tidligere beskrevet de nye faciliteter i Linux 2.2 (læs Linux 2.2 er kommet). SMP's preformance i Linux er endnu ikke på højde med Solaris ifølge PCWeek. Denne anmeldelse skriver også en del om de fordele, man kan opnå ved at kombinere Linux med Samba 2, som er gratis under GNU General Public License. Det kan downloades her.

02-02-1999

Kampen om krypteringsalgoritmer fortsætter

Det er ikke blot i Danmark, at der er politiske diskusioner om de strenge krypteringsalgoritmer (læs IT-sikkerhedsråd kritiserer krypteringsaftale). Denne artikel fra Reuter fortæller om forskellige amerikanske pressionsgrupper og deres initiativer. Republikaneren Newt Gingrich's afløser som formand (speaker) i kongressen Dennis Hastert er tilhænger af begrænsninger af krypterinsalgoritmerne. Men andre kongres-medlemmer er modstandere af eksportforbud for stærke krypteringsalgoritmer. Blandt andet er den californiske republikaner David Dreier blevet formand for Rules Commitee, og han er tilhænger af eksport af stærke krypeteringsalgoritmer. I danmark er der nu oprettet en website, der vil styrke protesten mod Wassenaar aftalen. Det er
Forening for Dansk Internet Handel (FDIH), der står bag websiten. Presys omtalte allerede d. 4. december 1998 aftalen (læs Nye krypteringsregler vedtaget i Wien), hvilket var den første i Danmark, så vidt vi ved.

02-02-1999

Bill Gates lover mere integrerede produkter

På et møde i World Economic Forum in Davos, Schweiz, sagde Bill Gates, at Microsoft vil komme med integrerede produkter, selvom de for øjeblikket er anklaget for konkurrenceforvridende tiltag på dette punkt af det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Han sagde også, at e-mail, var vigtig for fremtiden, selvom det kunne være vanskelig at finde den rigtige balance mellem e-mails, videokonferencer og ansigt til ansigt møder.

02-02-1999

Se Bill Gates live

På fredag den 5. februar 1999 kl. 14.00 sender Online-tjenesten i Danmarks Radio mødet med Microsofts Bill Gates. De sender det direkte ved hjælp af "live-web-cast" med tv-billeder på computerskærmen. Mødet er arrengeret af Dansk Dataforening og IT-brancheforeningen. Mødet omhandler "Visioner for dansk IT-politik i det 21. århunrede". I går tale Bill Gates i Schweiz på World Economic Forum i Davos (læs Bill Gates lover mere integrerede produkter)

02-02-1999

Nyt dokument fra MS modsiger deres hovedargument i retssagen

Der dukkede i går et nyt dokument op, der vil blive brugt i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Dokumentet hører sammen med en patentsag fra august 1998. I dette dokument skriver jurister fra Microsoft, at det er klart for dem, der ved noget om browsere, at webbrowsere som Netscape og Internet Explorer er adskilt fra operativsystemet. Regeringens advokat Boies siger, at dokumentet viser, at microsoftjurister, der ikke arbejder med Microsoftretssagen, godt ved, at browsere og operativsystemer er selvstændige produkter. Mark Murray, der er advokat for Microsoft siger, at patentjuristerne taler om en alternativ browser beregnet til Macintosh og Unix. David Boies siger, at han sandsynligvis vil bentytte dokumentet i dag.

02-02-1999

MS og regeringen strides om ord

Retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater startede i går med at Microsoft viste videoklip, hvor forskellige Microsoft ledere fortalte om fordelene ved at integrere Internet Explorer (IE) med Windows. De viste også videoer om, hvorledes konkurrenterne Be og Caldera benyttede integrerede browsere til at manipulere filer på harddisken og netværket. David Boies, der er regeringens chefadvokat sagde udenfor retssalen, at Be og Calderas browsere kunne fjernes af brugerne. Senere på dagen blev det Microsofts vicepræsident James Allchins tur til at afgive vidneudsagn. Han indrømmede under krydseksaminationen, at forbrugerne kan opnå de samme fordele ved at købe IE og Windows hver for sig, som ved at købe dem integreret. Dette udsagn modsiger Microsofts hovedargument. Microsofts teknikere kom senere Allchin til hjælp ved at sige, at hvad Allchin mente var, at en seperat browser var en forbedring til et program. David Boies fatholdte dog, at Allchins vidneudsagn viste, at Microsoft ulovligt havde bundet IE sammen med Windows. Store dele af krydseksaminationen drejede sig om, at de ikke tidligere havde været selvstændige produkter. Man havde kunne købe Windows 95 og IE hver for sig i enhver forretning. Allchin svarede til dette, at også på dette tidspunkt havde IE været en opgradering til Windows. Boies gennemgik de 19 forhold, der var behandlet i videoklippene, og hver gang svarede Allchin, at IE ikke var et separat produkt.

01-02-1999

Jobsøgning via Internettet

Denne artikel fra ZDNews fortæller, at jobsøgning via Ineternettet vinder mere og mere frem i USA. Det skyldes, at det er lettere at orientere sig om jobs i ens område, der svarer til ens interesse og kvalifikationer. I Aviserne skal man gennembladre flere sektioner for at finde ens ønskejob. For arbejdsgiverne har det også betydning, da de hurtigt kan komme i kontakt med ansøgerne via e-mail. Presys søger selv med succes medarbejdere gennem Internettet (læs Ledige jobs).

01-02-1999

Vil Inprise sælge Delphi?

Ifølge Infoworld er Inprise's nye struktur og fyring af ca 20% (læs Inprise fyrer 20% af medarbejderne) af medarbejderne et led i en større ændring hos Inprise. Ifølge InfoWorld fortæller kilder tæt på Inprise, at den del af Inprise som nu heddder Borland.com er bange for at blive nedprioteret. Blandt produkterne er Delphi, C++Builder og InterBase, hvor Interbase allerede i lang tid har været skilt ud i eget firma. Der har allerede i et stykke tid verseret rygter om, at Delphi er sat til salg for ca $90 millioner. Nedprioteringen skyldes at Inprise ikke mere ønsker at satse på Microsoft-markedet. De vil i stedet satse på CORBA og Java-verdenen. Det betyder også, at de ønsker at skifte målgruppe for deres produkter. De ønsker at satse på de store virksomheder, og de ønsker at udvikle kvalitetsprodukter til dem. Disse produkter er dyrere end Inprise's traditionelle produkter. Købet af Visigenic kan ses som et led i denne strategi. Produkterne til denne division er Inprise Application Server, JBuilder for AppServer, AppCenter, VisiBroker, ITS, og Entera. Denne afdeling skal også sælge konsulentydelse og Inprise har tidligere købt en virksomhed i USA, der skulle sætte dem i stand til at gennemføre denne strategi. Denne division har bibeholdt navnet Inprise.com. Kritikkere af denne startegi siger, at det måske på kort sigt kan virke fornuftigt, men at Inprise på lidt længere sigt vil få svært ved at markere sig i forhold til konkurrenterne indenfor Java/CORBA-markedet. De vil også miste deres trofaste kunder på Delphi- og C++Builder-markedet. Der er i dag millioner, der dagligt bruger Delphi, som også har stor markedsandel i Danmark. Specielt i Danmark har Delphi en historisk interesse, da dets chef-desigener er Anders Hejlsberg, der nu arbejder hos Microsoft. Delphi bygger på Turbo Pascal og PolyPascal, der er danske produkter, som også blev udviklet under Anders Hejlsbergs ledelse sammen med andre danske programmører. Anders Hejlsberg bragte en version til USA, hvor Borland under ledelse af Philip Kahn startede markedsføringen af Turbo Pascal, som derefter fik en fantastisk gennemslagskraft. Borland markedsførte også andre danske produkter som Sidekick og Turbo Prolog. Delphi har i det seneste år været Borland/Inprise vigtigste indtægtskilde, men indtægterne er på det seneste blevet mindre. Hvis Inprise sælger Delphi vil det næppe få den store betydning for kunderne af Delphi, da der er vikelig mange applikationer, der er udviklet i Delphi både i Danmark og på verdensplan, hvilket gør, at der et stort og solidt netværk rundt om Delphi. I Danmark er Presys en af de mest erfarne og de største udviklingshuse af Delphi-appliaktioner, og hverken vi eller vores kunder vil blive berørt af et salg af Delphi, da vi ikke er afhængige af support fra Inprise, da vi kender deres produkter i detaljer.

01-02-1999

HP vil sælge Oracle 8i

HP vil som det første firma preloade Oracle 8i sammen med nogle af deres computere. De to firmaer vil også samarbejde om Oracle's Raw Iron-koncept (læs Oracle: Client/server er død). Det går ud på at computerne kun skal køre en mindre udgave af et operativsystem. Sun og Oracle har indgået en tilsvarende aftale tidligere (læs Hvad betyder aftalen mellem Sun og Oracle).

01-02-1999

Hele videooptagelsen af Bill Gates skal offentliggøres

The U.S. Court of Appeals forkastede i fredags enstemmigt Microsofts appel for at få ændret dommer Thomas Penfield Jackson's dom, om at hele videooptagelsen på 20 timer skal offentliggøres. Indtil nu er der kun vist klip under retssagen mellem Mirosoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. De 20 timers optagelse blev foretaget sidste sommer.

01-02-1999

Microsoft kommer med forløbig patch til Windows98

Ifølge BetaNews.com har Microsoft annnonceret en ny Servicepack med mange fejlrettelser. Den hedder 2136, og den kommer en uge før beregnet. Microsoft har ikke kommenteret meddelelsen. Service pack for Windows 98 vil indeholde de seneste frigivelser af Internet Explorer, understøttelse af Modular Device Bay hardware, nye modems drivers, øget støtte til USB, sikkerhed og netværksforbedringer.