Home Email Email
marts 1999


 

Nyheder for marts 1999

Nyheder for uge 13 (29-03-1999 - 04-04-1999)

Nyheder for uge 12 (22-03-1999 - 28-03-1999)

Nyheder for uge 11 (15-03-1999 - 21-03-1999)

Nyheder for uge 10 (08-03-1999 - 14-03-1999)

Nyheder for uge 9 (01-03-1999 - 07-03-1999)

31-03-1999

Rusland vil stoppe År 2000-arbejdet i protest mod Nato

Ifølge InfoWorld har russerne under forhandlingerne med Nato sagt, at de vil stoppe samarbejdet med USA om at løse år 2000-problemerne i Rusland. Hverken repræsentanter fra Rusland eller USA vil kommentere rygterne.

31-03-1999

Civilingeniøren Sky Rocket udviklede ikke Melissa

I går skrev Presys om, hvem der kunne have udviklet Melissa. Mistanken pegede bl.a. mod Sky Rocket. Men i et interview med ZDNews siger Sky Rocket, at han ikke er programmør. Han kan derfor ikke udvikle vira. Sky Rocket hedder Scott Steinmetz, og er civilingeniør. Han siger, at hans navn er blevet brugt af andre.

31-03-1999

Stadig nye varianter af Melissa

I går skrev Presys om en variant kaldet Papa. Den viste sig ikke at virke. Nu har nogen rettet fejlen, og spredt en ny variant kaldet Papa B. En anden variant af Melissa hedder Mad Cow Joke. Du kan læse mere om disse varianter, og hvordan de virker her.

31-03-1999

AOL og Sun enige om et nyt fælles firma

AOL og Sun er nu nået til detaljerne i deres nye fælles virksomhed. Det bliver et delvist selvstændigt firma med 2000 ansatte. Det får egen salgsstyrke, udviklere og produkter. Virksomheden vil arbejde som en almindelig softwarevirksomhed. Virksomheden har ikke opgivet nogle af Netscapes produkter, men produkterne vil komme i en ny udformning til næste år. Flere vil blive sammensmeltet med Sun's produkter. Du kan læse mere om, hvad der vil ske med de mest udbredte produkter her.

31-03-1999

SAP investerer i Red Hat

Nu springer også SAP virkeligt på Linux-toget. De har tidligere fortalt at SAP R/3 kommer til Linux. Nu fortæller SAP, at de vil investere i Red Hat. Tidligere har IBM, Oracle og Novell annonceret, at de vil investere i Linux.

31-03-1999

Code Warrior til Linux

Metrowerks har annonceret , at deres compiler CodeWarrior vil komme i en Linux-version. Den vil blive porteret til Red Hats Linux. CodeWarrior er det første kommercielle udviklingsmiljø, der kommer til Linux.

31-03-1999

Microsoft og den amerikanske regerings forligssamtale

Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater har påbegyndt deres samtaler om et forlig. Ingen af parterne har indtil nu ville udtale sig om, hvorvidt de er nået frem til et fælles udgangspunkt for samtalerne. Repræsentanter for de 19 stater sagde inden mødet, at de tvivlede på, at der ville komme et forlig. Microsoft fortsætter samtidigt med uformindsket styrke deres kamp. I går stævnede de også Sun. De kræver, at Sun udleverer et navn på en ansat, der har dybt kendskab til AOL/Netscape-fusionen samt Suns's rolle i handlen. De vil afhøre ham i retssagen.

30-03-1999

Ny farlig virus - Papa

Efter den store omtale af virussen Melissa i alle medier i går, siger Network Associates, at de har fundet en tilsvarende virus med navnet Papa. Den nye virus viser sig hos Excel. Hvor Melissa replikerer sig i 50 versioner ud fra brugerens adress book, replikerer Papa sig i 60 versioner. Virus siger den er fra 'all.net and Fred Cohen. Attachmenten kaldes 'path.xls'. Ifølge Bill Gates er vira et alvorligt problem. Microsoft vil bestræbe sig på at løse problemerne hurtigst muligt. Andre mener, at problemerne skyldes Microsofts monopol, oh dominans. Det gælder bl.a. dette indlæg fra Linux Today, der mener, at problemerne skyldes den manglende diversitet blandt appliaktionerne. Alle køre Windows, og vi er hermed mulige ofre for den samme virus, der kan spredes med Internettets hastighed. Det danske politis og FBI's advarsel mod Melissa viser alvoren i problemerne.

30-03-1999

Hvem står bag Melissa

ZDNews prøver at finde ud hvem, der står bag virusen Melissa. De har fundet ud, at det sandsynligvis er en hacker, der kalder sig VicodinES. De har fået oplysningen fra en systemadministrator Roger Sibert fra websiten Source of Chaos . Denne website besøges af mange viraudviklere. Du kan læse mere her . denne artikle fortæller også at Melissa bygger på en virus kaldet PSD2000.DOC. De har fundet ud af dette ved at bruge GUID, der er serienummer, der fortæller, hvor et givet Word-dokument stammer fra. Presys har tidligere skrevet om dette kontroversielle serienummer (henvisning). Samtidigt med at forskellige nye vira spreder sig, har en tidligere hacker Kevin Mitnick erkendt sig skyldig. Han blev dømt til 5 år og 8 måneders fængsel. Han mangler 3 år og 10 måneder. Det forventes dog, at Mitnick kommer ud af fængslet ved årskiftet som en del af tilståelsesforliget. New York Times hjemmeside blev blokeret sidste år i protest mod journalisten John Markoff's bog 'Takedown: Pursuit and Capture of America's Most Wanted Computer Outlaw By The Man Who Did It', der skildrer hackeren Mitnick. Det vil senere komme en film baseret på denne bog.

30-03-1999

Microsoft vil indkalde AOL's leder i retssagen

Microsoft vil indkalde AOL's chef Stephen Case som vidne i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. De vil afhøre ham om AOL's overtagelse af Netscape for $4.2 milliarder. Microsoft har tidligere fået udleveret materiale om handlen, men de siger, at det ikke kan være alt. De har kun fået tre kasser, og de siger, at der må være udarbejdet meget mere. Case er blevet afhørt før . Microsft ønskede at afhøre syv nye vidner, men dommer Thomas Jackson Penfield har kun tilladt Microsoft at afhøre 4. I morgen starter forligsforhandelingerne mellem regeringen og Microsoft. De vil tage udgangspunkt i et fire siders oplæg fra Microsoft. Regeringen har ytret stor skepsis mod dette oplæg. I denne artikel diskuteres mulighederne for et forlig. Hvis der ikke kommer et forlig, vil sagen kunne komme til at vare i årevis på grund af nye appelsager.

30-03-1999

Microsoft bliver decentraliseret

Microsoft vil blive decentraliseret. Microsoft planlægger at oprette 5 selvstændige forretningsenheder. Hver enhed svarer til et forbrugersegment. Opdelingen har ifølge Steve Ballmer intet til fælles med den opdeling, som forskellige konkurrenter og monopoleksperter har foreslået. Reorganisering har derfor intet at gøre med forligsforhandlingerne ifølge Bill Gates. Reorganiseringe kaldes af Steve Ballmer Vision version 2. Du kan i denne artikel læse hvem, der bliver leder for de enkelte divisioner. Aldersammensætningen er fra Chase's og DeVaan's 38 år til Allchin's 47 år. Microsoft har også meddelt, at den tidligere Borland medarbejder og nu vigtige medarbejder for Microsoft Brad Silverberg 'formelt' vender tilbage til Microsoft, som rådgiver for Steve Ballmer. Samtidigt stiger antallet af vigtige beslutningstagere fra 7 til 14. Rygter om at brødrene Myhrvold vil forlade Microsoft er blevet benægtet af Nathan Myhrvold.

29-03-1999

E-mail virus hærger. Se hvordan du slipper af med den

En ny e-mail virus hærger hele verdenen. Virusen hedder Melissa. Den viser sig som en e-mail med teksten 'Important Message from slutbruger navn'. Der er en attachment til e-mailen med teksten 'Here is that document you asked for.. don't show anyone else'. Du kan læse mere om virusen på Computer Emergency Response Team Cert.org. På dene website kan du også se, hvordan du kan komme af med virusen. Der er links til antivirusprogrammer. Senest har FBI advaret mod virsusen.Virusen tvang f.eks. Microsoft til at standse alle udgående e-mails i fredags.

29-03-1999

Websites om konflikten i Kosovo

BBC bringer på denne adresse nyheder og links angående konflikten i Kosovo.

29-03-1999

Microsoft og Sun indleder samtaler om Java

Sun og Microsoft indleder samtaler d. 1 april om Microsofts brug af Java. Microsoft blev i november dømt til at sørge for, at deres produkter fulgte Sun's Java-standard. De skal følge Sun's Java Native Interface (JNI), og de skal advarer brugerne af Visual J++ 6.0 om, at Visual J++ ikke følger Java-standarden, men indeholder et Windowsspecifikt API. Siden har Microsoft meddelt, at de måske hellere vil videreudvikle C end Java. Det nye produkt hedder COOL. Også i uoverenstemmelserne mellem HP og SUN om standarderne i Real-time Java sker der en udvikling. Efter at Sun troede, at de havde vundet kampen om standarden efter en afstemning i National Committee on Information Technology Standards ( NCITS), viser det sig, at HP arbejder videre med deres egen løsning, og at de ikke vil acceptere Sun's forslag.

29-03-1999

19 amerikanske stater ønsker Windows sat på aktion

I forbindelse med mødet i morgen om et forlig i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater har staterne foreslået , at Windows sættes på aktion. En anonym talsmand fra Microsoft siger, at denne løsning ikke kan betragtes som et seriøst forslag, og at løsningen første gang dukkede op i en et år rapport. Repræsentanter for staterne siger , at en anden løsning kan være at gøre Windows til åben kode. Microsoft vil stadig have muligheder for at få royalties ved denne løsning.

26-03-1999

Nu kommer Notes R5

Efter adskillige forsinkelser kommer den nye Notes/Domino R5 i løbet af næste uge. Presys har i længere tid arbejdet med en betaversion af Notes/Domino R5. Vi synes, at den indeholder mange forbedringer fra tidligere versioner. Blandt andet er brugergrænsefladen blever bedre, og det er er lettere at benytte Java. Selvom Notes/Domino R5 internt benytter CORBA, er det desværre kun muligt i begrænset omfang at kommunikere med Notes/Domino R5 gennem en CORBA-protokol i denne version. Flere muligheder vil dog blive føjet til senere ifølge dokumentationen. Presys vil på OMG's CORBA-seminar d. 26 april fortælle om vores erfaringer med Notes/Domino R5 med hensyn til Java og CORBA.

26-03-1999

Infokrig mod serberne

Medens bomberne om natten hagler ned over serbiske militærinstallationer forsøger NATO samtidigt at destabilisere serbernes telefon- og radarsystem, hvilket gør bombetogterne mere sikre og effektive. Ifølge ZDNews fokuserer NATO ikke så meget på serbernes websites, hvilket skyldes, at de ikke er særligt udbygget.

26-03-1999

Sun's planer for Java 2 Enterprise og applications servere

Sun er ved at specificere retningslinier for udviklere, der vil bruge Enterprise JavaBeans (EJB) (læs Suns planer for Enterprise JavaBeans). Sun prøver at opstille retningslinerne således, at alle applications servere (læs Application server analyse) kan benytte EJB. For øjeblikket er de forskellige applications servere som IBM's Websphere og Sun's Netdynamics ikke helt ens. Sun ønsker, at applications servere skal vedblive med at være forskellige, men de skal alle kunne køre EJB. EJB 1.1 vil sandsynligvis komme til at understøtte XML. Andre IT-virksomheder som f.eks. IBM er med til at specificere retningslinierne.

26-03-1999

Microsoft skal mødes med den amerikanske regering på tirsdag

Microsoft skal mødes med repræsentanter fra det amerikanske justitsministerium og 19 amerikanske stater om et forlig i retssagen på tirsdag. Som Presys omtalte i går (læs Microsofts forligsforslag er utilstrækkeligt), mener flere stater, at Microsofts forligsforslag ikke er vidtgående nok. Microsoft siger derimod, at de har vist et godt initiativ, og at de vil gå langt i bestræbelserne på at opnå et forlig. Bill Gates siger, at Microsoft har diskussioner med justitsministeriet, men at han ikke vil kommentere mulighederne for et forlig eller noget andet, men at han håber på et forlig.

26-03-1999

Oracle og Microsoft i slagsmål om $1 million

Microsoft kræver $1 million af Oracle efter at de har vist, at MS SQL 7.0 kan køre mindre end 100 gange langsommere end Oracle ved en specifik query. Presys har tidligere omtalt Oracle's tilbud, og Microsofts kørsel. Oracle hævder nu, at Microsoft ikke har opfyldt betingelserne, og at de ikke vil give pengene til Microsoft. Benchmarkkomitéen Transaction Performance Council (TCP) skal nu afgøre tvisten.

25-03-1999

Al Gore: Jeg skabte Internettet

Al Gore sagde i et Interview med CNN's Wolf Blitzer, at han tog initiativet til at skabe Internettet. Udtalelsen blev først opdaget af Wired. De har nu boret videre i sagen. Som men kan læse i Tanenbaums 'Computer Networks' er TCP/IP-protokollen en del af Arpanettet. Det amerikanske forsvarsministerium tog Arpanettet i kommission i 1969. På dette tidspunkt var Al Gore 21 år, og det var 8 år før han blev valgt til repræsentanternes hus. Du kan læse mere her.

25-03-1999

Gertsner: PC'en er død

IBM's leder gentog i går under aflæggelsen af regnskabet for PC-divisionen, at PC'en er død. Denne udtalelse falder godt i tråd med lignende udtalelser fra Oracle, HP og Sun. De mener, at Internettet sammen med mindre datamater/TV vil overtage PC'ens rolle på lidt længere sigt. Udviklingen vil gå fra klient/server-applikationer med tykke klienter til flerlagsapplikationer (n-tiers). I det nye koncept/paradigme vil tynde klienter blive downloadet til brugerens datamat og kører genne browseren. På serveren vil der kører adskillige forretningsappliaktioner. Serveren kan være en mainframe. Forretningsapplikationerne kan være distribueret ud på mange servere, der kører på forskellige platforme, således at virksomhederne kan drage nytte af deres tidligere udviklet applikationer (legacy applications). Forretningsapplikationerne har også adgang til virksomhedens databaser. Disse server-applikationer kan være udviklet i forskellige sprog, men de nye vil oftest blive udviklet i Java, da det er platformsuafhængigt. De tynde klienet-appliaktioner kan være udviklet i Java, Javascript, Delphi, C++, HTML eller XML, hvis de bruger CORBA. Hvis de kører på basis af Microsofts protokoller som DCOM vil man også kunne bruge Microsofts produkter som VB. Presys vil på Object Magements Group's (OMG) konference d. 26 april 1999 i København fortælle mere om vores erfaringer baseret på CORBA. IBM's PC-division tabte ca. $1 milliard i 1998.

25-03-1999

AOL afskediger 1000 medarbejdere

America Online (AOL) vil afskedige 1000 medarbejdere. Medarbejderne kommer fra både AOL og Netscape. AOL vil blive opdelt i fire produktgrupper. Du kan læse mere om reorganiseringen her. Sun og AOL har også offentliggjort, hvem der skal lede deres fælles e-handel.

25-03-1999

Ellison: Apple går en stor fremtid i møde

Oracle's leder Larry Ellison udtalte inden et bestyrelsesmøde i Apple, at han mente Apple's PC'ere går en stor fremtid i møde. Deres maskiner er meget stærke, de har gode skærme og de er billige. De er velegnet til Oracle's strategi om netværksmaskiner med tynde klienter (læs Oracle's nye strategi omkring Oracle 8i) Ellison mener også, at Windows CE vil gå en stor fremtid i møde. Apple ser selv tre markeder for bærbare PC'ere, hvilket er anderledes end tidligere, hvor de kun så virksomheder og forbrugere som potentielle kunder. Ifølge Steve Jobs er målgruppen nu 'digitale road warriors'.

25-03-1999

Microsofts forligsforslag er utilstrækkeligt

Bill Gates udtalte i går, at han er villig til at indgå forlig i sagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Det forligsforslag, som Microsoft har fremsendt, blev i går af Iowa's advokat i sagen betegnet for utilstrækkeligt. Forslaget går ud på, at Micrsoft skal opbløde deres kontrakter med OEM'er, PC-fabrikanter og ISP'er, så deres kontrakter ikke mere er eksklusiv - eller næsten eksklusiv-kontakter (læs Microsofts chefforhandler angående PC-aftaler er næste vidne). Forliget indeholder ikke noget om retssagens andet hovedpunkt, som er Microsofts bundtning af IE med Windows (læs Ny MS video i retssagen). Derfor betegnes forligsforslaget som utilstrækkeligt.

24-03-1999

Anmeldelse af Bill Gates bog

Anmelderen af Bill Gates nye bog 'Business @ the Speed of Thought' siger, at denne bog heller ikke løfter sløret for hvem Bill Gates i virkeligheden er. Beskrivelsen er et redigeret billede af en high-tech guru, der siger almindelige snusfornuftige ting. Bogen er på 440 sider, der ikke er specielt velskrevne. Anmeldelsen indeholder forskellige citater fra bogen.

24-03-1999

Novells planer for e-handel og clustering

Selvom Novell ikke har nogen planer om at opbygge en portal, har de store planer om at deltage i og levere værktøjer til udvikling af e-handel. De kalder deres koncept for værktøjer iChain. iChain omfatter directory for alle komponenter på en ekstern website eller e-handelsforretning. Novell ønsker, at brugerne i stedet for at besøge en portal skal besøge et netværk af e-forretninger via Novell's DigitalMe. Størstedelen af iChain vil blive udviklet i Java og baseret på NDS 8.0. Det skal også understøtte XML. Forskellige tredjepartsleverandører vil udvikle komponenter til systemet. Du kan læse mere om iChain her. Novell har også annonceret deres planer på clustering-området. De har allerede leveret clustering-teknik for 12 nodes. Denne konfiguration er blevet afprøvet af Compaq og HP. Novell Cluster Services (NCS) bliver administreret af Novell Directory Services (NDS) og ConsoleOne. NCS skal understøtte distribueret Java.

24-03-1999

Dataquest: IBM solgte flere licenser end Oracle på databasemarkedet

IBM solgte flere licenser end Oracle på databasemarkedet i 1998 ifølge Dataquest. IBM's antal af nye licenser steg på verdensplan fra 28,9% til 32,3%. Oracle's nye licenser udgjorde 29,3%. Det tilsvarende tal var i 1997 29,4%. IBM's fremgang skyldtes et øget licensantal indenfor System 390 og AS/400. Oracle siger, at IBM's vækst skyldes, at mange af deres brugere har tegnet nye licenser for at undgå 2000-problemer. På de næste pladser kommer Microsoft, Informix og Sybase. Det samlede salg steg 15% til $7,1 milliard. Ifølge Dataquest er der stadig plads til nicheprodukter.

24-03-1999

Ny rapport om e-handel i Danmark

Forskningsministeriet og Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har udsendt en ny rapport om e-handel i Danmark. Da handel via Internettet er et relativt nyt fænomen i Danmark, og der er relativt få undersøgelser, der belyser virksomhedernes fremtidsvisioner og planer på dette område, er det begrænset, hvor mange erfaringer der indtil videre er indhøstet på området. Men denne undersøgelse søger at samle de indtryk af e-handels løsninger, der allerede er blevet etableret, samt argumenter fra de virksomheder som endnu ikke er gået i gang. Hvorfor er de ikke gået igang og hvilke barrierer hindrer udviklingen af e-handel i Danmark? Der fokuseres primært på de problemstillinger, der knytter sig til logistik og distribution i forbindelse med e-handel, men der inddrages også spørgsmålet om, hvilke forandringer i samhandelsforholdene virksomhederne forventer. Undersøgelsen viser, at der er visse logistiske barrierer for e-handel i Danmark, men den fortæller også, at en del af disse enten er ved at blive løst eller må forventes at blive løst. F. eks. peger undersøgelsen ikke overraskende på, at der ved udbringning af dagligvarer er store mangler ved de nuværende distributionssystemer - det gælder især håndteringen af køle- og frostvarer. Undersøgelsen viser også, at der må forventes at ske ændringer i samhandelsforholdene, selvom det ikke for alle vil ske på den måde, der oftest omtales i medierne, nemlig at producenterne sælger direkte til forbrugerne. Her er det en overraskelse, at de store danske dagligvarekæder ikke mener, at de på kort sigt kan tjene penge på e-handel, og at de har svært ved at se, at e-handel kan skabe større loyalitet hos forbrugerne Du kan læse et resume af rapporten her. Du kan også downloade rapporten samme sted. Du kan læse mere om, hvor udbredt Internettet er i Danmark her.

24-03-1999

Microsoft forventes at foreslå et forlig

Efter de mange rygter (læs Regeringen kender ikke noget til et forlig med Microsoft) om et muligt forlig i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater i går blev manet i jorden, siger en advokat fra en af de 19 stater nu, at han forventer, at de modtager et skriftligt tilbud på forlig fra Microsoft. En advokat siger, at de har modtaget tilbuddet men endnu ikke gennemlæst det. Andre repræsentanter vil ikke kommentere sagen. Hvad forliget går ud på står ikke klart, og det er svært at vide, hvad der har forandret sig siden deres samtaler sidste år i maj.

24-03-1999

Microsoft og Truste

I sidste uge skrev Presys om en klage fra en forbruger (læs Microsoft skal undersøges af Truste) angående Microsofts registrering af hardware-serienumre samtidigt med, at han registrede sit MS-software. Truste giver forbrugeren ret i, at det er et brud på Microsofts licens med Truste, men da Microsoft allerede har anerkendt og rettet fejlen, og da Truste kun tager sig af problemer med hensyn til Internettet, kan de ikke gøre mere. Sagen var Trustes første større sag. En fuld undersøgelse kunne have vist, hvor effektiv Truste er. Dette kunne have betydning i forhold til uenighederne mellem EU og USA om håndteringen af personlige oplysninger (læs Diskussionen mellem EU og USA fortsætter). Du kan læse mere om sagens betydning her.

23-03-1999

Anmeldelse af IE 5.0

PCWeek anmelder her IE 5.0, som blev frigivet for nyligt (læs Ny version af IE 5.0). IE 5.0 er en opgradering, hvis største styrke i følge PCWeek er, at den ikke indeholder noget virkeligt nyt. Den er lettere at tilrette end tidligere versioner. Et af de større kritikpunkter er, at IE 5.0 ikke mere er en del af et operativsystem, men IE 5.0 er sit eget operativsystem. IE 5.0 fylder 110 MB i dets fulde størrelse. De fleste vil dog kunne nøjes med 50 MB. Som sagt vil tidligere brugere af IE få stor nytte af denne opgradering.

23-03-1999

Anmeldelse af GNOME og KDE

I denne artikel fra Infoworld anmeldes GNOME 1.0 og KDE, som er GUI'er til Linux. GNOME er et åbent kode-GUI. GNOME er baseret på GTK, der er gratis og åbent kode. Konkurrenten Qt library som K Desktop Enviroment (KDE) er baseret på, skal man som bruger betale for. GNOME er noget vanskeligere at installere end KDE. Der findes færre applikationer til GNOME end KDE. Presys har tidligere bragt anmeldelser her.

23-03-1999

Komité undersøger hackerspeak

En komité med Noam Chomsky som formand vil undersøge hackerspeak, som på dansk kan oversættes til nørdesprog. Apropos nørdesprog så var det ganske morsomt at høre nogle journalister spørge Bill Gates om hans syn på nørder på mødet med Bill Gates her i København for en måneds tid siden. Gates blev totalt overrasket over spørgsmålet. Han anede ikke, hvad en nørd er. I USA kaldes en nørd for en hacker. Noam Chomsky er berømt for sine sprogteorier. Han mener, at mennesket har visse faste strukturer og begreber, som det danner sit sprog ud fra. Hvis vi ikke havde disse medfødte begreber ville vi ikke kunne forstå hinanden. F.eks. hvad så Fredag, da Robinson Cruso pegede på et skib (Fredag havde aldrig før set et skib). Mennesket har, før det ser et skib, begrebet skib i sig ifølge denne teori. Betyder det, at hackersprog er en del af vores nedarvede begreber, som vi ser omverdenen gennem. F.eks. mente filosofen Kant, at mennesket kun kan kommunikere på en meningsfuld måde, fordi vi alle ser omverdenen gennem kategorierne tid og rum. Der findes ikke noget som tingen i sig selv (ding an sich). Vi producerer omgivelserne. Andre som den ældre Wittgenstein mener, at vores forståelse kun drejer sig om de sprogspil, som vi definerer omverdenen i. Vi kan derfor først forstå omverdenen, når vi har lært et sprogspil, og det er det tillærte sprogspil, der definerer, hvad vi ser. Tænk hvis vi alle accepterede sprogspillet hackerspeak, som vores fælles intersubjektive (Habermas) hermeneutiske referenceramme. Så er al subjektivisme slut, og vi ender hos Russel og unge Wittgenstein, der ville konstruere et formelt logisk sprog med basis i matematiske aksiomer. Vi får atter problemer med udsagnene 'alt, hvad jeg siger, er falsk' og 'kongen af Frankrig er skaldet'. Du kan se mere om denne indsigtsfulde diskussion her.

23-03-1999

IBM og Novell vil samarbejde

Novell har styrket sine bånd til IBM. Novell vil bundte deres Netware med IBM's Websphere (læs IBM's Websphere vil indeholde e-handelværktøjer). Novell planlægger også at linke Novell Directory Services (NDS) til Websphere. Det udvidede samarbejde vil styrke dem i konkurrencen mod Microsoft og deres Windows. IBM opnår en ny salgskanal for deres Websphere, og IBM vil komme i kontakt med Novells kunder. Ifølge analytikere som Giga Information Group er samarbejdsaftalen en stor fordel for både IBM og Novell. Netware vil nu udover Java kunne køre Enterprise Javabeans (EJB). Tidligere måtte Novellbrugerne benytte Netware Loadable Modules (NLM), der er svære at udvikle og debugge, og hvis fejl let fik Netware til at gå ned.

23-03-1999

Regeringen kender ikke noget til et forlig med Microsoft

Efter at der i går opstod rygter om, at Microsoft skulle have tilbudt regeringen et forslag til forlig, sagde Joel Klein på vegne af den amerikanske regering, at den ikke havde modtaget noget tilbud om forlig fra Microsoft. Rygterne opstod efter, at unavngivne kilder hos Microsoft havde sagt, at Microsoft havde diskussioner med den amerikaske regering. Den amerikanske regering er dog åben for et forlig. Analytikere siger dog, at det ikke er videre sandsynligt, at parterne kan blive enige om et forlig på grund af fundamentale uenigheder. Samtidigt har en forening kaldet Computer and Communications Industri Association (CCIA) opfordret regeringen til at opdele Microsoft i forskellige dele. Foreningen er bange for, at Microsoft vil gøre det samme på backend- og netværksområdet, som de har gjort med Windows og Office, dvs. skabe en monopolsituation, hvor konkurrencen er minimal.

23-03-1999

Microsoft: Brug ikke NDS

Microsoft og Novell fortsætter deres kamp om directory-teknologier. Efter at IBM og Novell har aftalt et samarbejde angående produkterne Netware og Websphere, hvor Websphere skal bundtes med Netware (læs IBM og Novell vil samarbejde), har Microsoft udsendt en meddelelse om ikke at bruge NDS for NT 2.0. Det skyldes, at Microsoft ikke mener, at sikkerheden er tilstrækkelig god, da systemet ikke benytter NT's Security Account Manager (SAM). Novell siger, at Microsoft overdriver problemerne, og at Microsoft selv bruger den samme løsning i forbindelse med gateways.

22-03-1999

Kritik af IE 5.0

Microsoft frigav i sidste uge Internet Explorer 5.0 (læs Ny version af IE 5.0). IE 5.0 understøtter Extensible Markup Language-værktøjer (XML) (læs Parser til XML), men der er flere bugs i deres parser til XML. IE 5.0 følger ikke standardiseringsorganisationens World Wide Web Consortium's (W3C) retningslinier på adskillige områder ifølge George Olsen, der er projektleder for the Web Standards Project (WSP). Du kan læse hans kritik af IE's innovationer her. Infoworld bringer et resume af hans kritik her. De refererer også WSP for at sige, at Netscape's Gecko (læs Hvordan går det med Gecko?) er mere i overensstemmelse med W3C's standarder. Gecko er for øjeblikket i alfa-test. IE 5.0 bliver også kritiseret for ikke at indeholde en Java Virtual Machine (JVM) i den mindste version. Brugerne må selv downloade en JVM. Microsofts JVM fylder ca. 2 MB. og det kan tage flere minutter at downloade den.

22-03-1999

Anmeldelse af Visual Café Enterprise 3.0

Visual Café Enterprise Suite 3.0 (læs Test af Visual Café Enterprise) er beregnet til udviklere, der arbejder med distribuerede applikationer i heterogene miljøer. Visual Café 3.0 er et skridt foran de konkurrerende produkter fra Inprise og IBM med hensyn til udvikling og debugging i et distribueret heterogent miljø. Det skyldes, at man kan udvikle og debugge den distribuerede applikations komponenter som et hele. Der er også god hjælp til bruge CORBA eller RMI. Du kan læse mere her.

22-03-1999

Sikkerhedsproblemer ved GM's nye website

Presys skrev i sidste uge om GM's nye website, hvor det er muligt at købe biler on-line (læs Første rigtige mulighed for bilkøb via Internettet). Det viser sig nu, at der er sikkerhedsproblemer. Det er muligt at få fat i andre brugeres oplysninger ved at udskifte ID-nummeret i URL'en. Du kan læse mere her.

22-03-1999

Nyt interview med Linus Torvalds

Presys har på det seneste bragt en del interviews med Linus Torvalds. Det skyldes, at vi mener, at Linux har en stor betydning for IT'ens fremtidige udvikling. Microsofts øjeblikkelige situation grundet retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater og vanskelighederne med at få Windows 2000 tidligere NT (læs Microsofts næste generation af software) gjort færdigt, gør, at udviklingen kan skifte ganske dramatisk i løbet af kort tid. Microsofts produkter er modne produkter, som vil leve videre i virksomhederne i mange år, men den nye udvikling kan komme til at gå en anden retning. Her er Linux er bud på den nye retning. Java er et andet og meget seriøst bud. I den forbindelse er CORBA's udvikling spændende. I dette interview fortæller Linus Torvalds om sine erfaringer med Microsofts produkter. Han er godt tilfreds med f.eks. PowerPoint. Han mener, at det kan være en ulempe på nogle områder, at Microsoft er markedsstyret. Det kan ses ved NT's udvikling. Han bliver spurgt om, han ville arbejde for Microsoft. Han svarer, at det kommer an på omstændighederne, men indtil nu har det ikke været relevant. Hvis han skulle arbejde for Microsoft, vil han betinge sig stadig at kunne arbejde frit på Linux. Han kommer også mere detaljeret ind på NT og UNIX. Du kan læse interviewet her.

22-03-1999

IBM satser på XML

IBM vil i det næste års tid komme med nye Extensible Markup Language-værktøjer (XML) (læs Parser til XML) til deres Websphere (læs IBM's Websphere vil indeholde e-handelværktøjer). Det skyldes, at IBM mener, at der er brug for nogle enkle værktøjer, som kan sætte brugerne i stand til hurtigt at udvikle applikationer, der kan kommunikere med CICS, MQSeries og Transarc Lab. Indtil nu har det krævet specialister for at udvikle applikationer til disse værktøjer. Programmørerne har enten skulle kende til Java for at benytte JavaBeans eller API'er på et lavere niveau.

22-03-1999

Dell vil sælge PC'ere med Linux

Dell vil præinstallere Red Hat's version af Linux på nogle typer af deres OptiPlex PC'ere. De vil også præinstallere Linux på forskellige typer af Precisions workstations. Dell har tidligere været tro mod Microsoft, men de begynder nu at satse på Linux. Selvom Linux er gratis, vil Dell tage $99 i administrationsgebyr.

19-03-1999

Diskussionen mellem EU og USA fortsætter

Hverken EU eller USA ønsker at stoppe samhandlen på grund af uoverensstemmelser om virksomheders behandling af personlige oplysninger. USA mener, at at virksomhederne selv skal tage vare på denne opgave. Senest har Better Business Bureau Online BBBOnline sagt, at de vil kunne varetage forbrugernes interesse gennem en certificering af virksomhederne. EU mener, at der skal lovgives om, hvordan virksomhederne må bruge personlige oplysninger (læs EU anser USA's udspil til sikring af personlige oplysninger for utilstrækkeligt). John Mogg fra EU har dog sagt, at selvregulering kan være et udgangspunkt for en fælles løsning. Men han siger også, at han ikke er klar over, hvorledes amerikanske virksomheder vil håndhæve selvreguleringen. Han ved heller ikke, hvor mange amerikanske virksomheder, der vil opfylde f.eks. BBBOnline's love. Sådanne forhold må afklares og bringes i ovensstemmelse med EU's love inden EU kan slutte en aftale. Wired har skrevet en længere artikel, hvor de diskuterer BBBOnline og Truste, der er en anden amerikansk virksomhed, der certificerer virksomheder, der forholder sig etisk til personlige oplysninger.

19-03-1999

Apple forsvarer deres version af åben kode

Efter at Apple fortalte, at de gik ind for åben kode (læs Apple vil gøre deres OS til åben kode), og at de ville gøre deres Mac OS X Server til åben kode, er der opstået en stor diskussion om Apple's version af åben kode. Apple's dokument, der danner udgangspunkt for diskussionen kan læses her. Eric Raymond, der er en ledende fortaler for åben kode, hilste Apple's initiativ velkomment, medens andre som Debian og Open Source Initiative kritiserer initiativet for at være for restriktivt. Du kan læse deres kritik her. Wired skriver mere detaljeret om diskussionen her.

19-03-1999

Ny version af IE 5.0

Microsoft har frigivet en ny version af Internet Explorer (IE) kaldet IE 5.0. De fortæller i denne forbindelse, at der vil komme en mellemversion af Windows 98 senere på året. Bill Gates kalder frigivelsen af IE 5.0 for en milepæl i Microsofts historie. Han sagde også i en Internettransmission af frigivelsen, at Microsoft satser og fokuserer på Internettet. Alle større portaler undtagen Netscape vil tilbyde kunderne skræddersyede versioner af IE 5.0. Du kan læse mere om talen her. Du kan læse om de nye faciliteter i IE 5.0 som f.eks bedre søgemuligheder og built-in radio her.

18-03-1999

FTC godkendte forlig med Intel

Den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) har godkendt et forlig, der blev indgået mellem advokater fra FTC og Intel i sidste uge (læs Intel og FTC har sluttet foreløbig forlig). i sagen mellem FTC og Intel. Forliget blev godkendt med stemmetalet 3-0. En kommisær var ikke til stede på grund af sygdom. Forliget pålægger Intel, at de ikke må hindre nogen PC-fabrikant i at bruge Intel's processesorer med henvisning til ophavsrettigheder. Det var denne situation, der udløste sagen, da Intel truede Compaq, Digital, som nu ejes af Compaq og Intergraph til at acceptere licenser på betingelser, der var meget favorable for Intel. Både Intel og FTC er tilfredse med forliget. Forliget betegnes af iagttagere som at være pragmatisk, samtidigt med at dets værdi mest er psykologisk.

18-03-1999

Intel viser Pentium 3 550 MHz

Intel vil i dag vise tre nye Pentium 3 processorer til arbejdsstationer og servere. Den hurtigste er 550 MHz. Du kan læse mere om performance her. Ifølge Microsoft og andre IT-virksomheder er Pentium 3 lige, hvad der mangler, for at få applikationerne til at køre bedre.

18-03-1999

Linux vinder stadig mere frem

Denne artikel fra ZDNet fortæller om den udvikling, der er sket med Linux i løbet af sidste år. For bare et år siden blev der rynket på panden, hvis nogen i ramme alvor sagde, at man kunne bruge Linux indenfor virksomheden. På dette tidspunkt var det mest programmører og virksomheder, der havde fingeren på pulsen, der brugte Linux. Og så blev det kun brugt indenfor områder, der ikke var kritiske. Men nu er Linux for alvor på vej frem. Sidste år havde den en vækst på 212% (læs Linux markedsandel stiger 212%). Siden er mange IT-virksomheder som IBM (læs IBM's planer med Linux), Oracle (læs Oracle8i kommer til Linux), SAP (læs SAP til Linux), HP (læs HP hopper på Linux-vogen) og Dell (læs Interview med Red Hats Bob Young) sprunget på Linux-vognen. Også journalister har taget fejl, således som journalisten i denne artikel indrømmer. Du kan her læse om amerikanske virksomheders erfaringer med Linux i den første henvisning. Hvis du har en god Linux historie fra en dansk virksomhed, må du gerne maile den til Presys.

17-03-1999

AOL og Disney er modstandere af plan for personlige oplysninger

Adskillige amerikanske virksomheder som America Online og Disney er modstandere af de kompromisforslag, de indtil videre har hørt om i aftalen mellem EU og USA om registrering af personlige oplysninger (læs Lov om personbeskyttelse). Men de kender ikke detaljerne endnu, så derfor kan de ikke udtale sig konkret. Den amerikanske handelsministerium prøver at berolige de amerikanske firmaer ved at sige, at kompromiet indeholder 'safe harbor'-princippet.

17-03-1999

Apple vil gøre deres OS til åben kode

Apple har taget deres første skridt mod at deltage i åben kode-miljøet ved at fortælle, at de ønsker at gøre dele af deres operativsystem Mac OS X Server til åben kode. De ønsker med tiltaget at få udviklerne til at forbedre deres operativsystem. Apple er netop begyndt at levere deres Mac OS X Server.

17-03-1999

19 amerikanske stater ønsker Microsoft stærkt svækket

Hvis Microsoft taber retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater ønsker de 19 amerikanske stater, at Microsoft enten bliver opdelt i flere virksomheder eller de overdrager Windows til en anden virksomhed gennem en licensaftale. Ved en opdeling ønsker de Microsoft opdelt i tre virksomheder. De skal henholdvis tage sig af operativsystemer, applikationer og Internet/multimedia. De ønsker, at de tre virksomheder skal konkurrerer mod hinanden. Hvis Microsoft taber sagen ønsker flere af staterne, at give Micccrosoft bøder for deres overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Bøderne kan sammenlagt drejer sig om millioner af dollars. Retssagen er i øjeblikket suspenderet (læs Retssagen midlertidigt afbrudt i 6 uger).

17-03-1999

Microsoft omdøber patch til Windows 98

Microsoft har sendt en beta-version med fejlrettelser til Windows 98 ud til betatesterne. Det er der intet mærkeligt ved bortset fra at Microsoft har omdøbt versionen til Windows 98 SE (Second Edition). Ved at omdøbe denne nye version til Windows 98 SE håber Microsoft, at brugerne vil være mere villige til at købe eller downloade en ny version, da de tror, at de får mere end blot fejlrettelser. Microsoft ønsker ikke selv at kommentere den nye navn. Du kan læse mere om Windows 98 her.

17-03-1999

Microsoft skal undersøges af Truste

Truste, der en sammenslutning af virksomder til beskyttelse af personlige oplysninger, er blevet opfordret til at undersøge om Microsoft har overtrådt Truste's regler ved at samle oplysninger om brugernes PC'ere, når de registrerede Window 98 (læs Nyt sikkerhedsproblem i Windows 98). Microsoft er selv medlem af Truste. Microsoft betaler $5000 om året for at bruge Truste's logo, og de har netop doneret $100.000 til Truste. Sagen kommer på et kritisk tidspunkt, da EU og USA netop skal til at behandle sagen om deres forskellige syn på registrering af personlige oplysninger (læs EU anser USA's udspil til sikring af personlige oplysninger for utilstrækkeligt). Du kan læse forskellige kommentarer til Truste-sagen her.

16-03-1999

Interview med Linus Torvalds

I dette interview fortæller Linus Torvalds om Mosix clustering software, hvorledes Linux kan komme ind i virksomhederne, hvorledes han forventer at distributionen af Linux vil ske, og om han er bange for at Red Hat vil få for stor succes.

16-03-1999

Informix og Sybase satser på Java

Både Informix og Sybase signalerer et skift i deres strategi. Deres strategi er 3-lags applikationer, hvor forretningslogikken ikke mere bliver indlejret i databasen men i en applikationsserver (læs Application server analyse). Begge virksomheder vil satse på Java, som det sprog, man skal udvikle applikationerne i. Sybase's nye database Enterprise 12 vil have en indlejret Java Virtual Machine (JVM). Informix arbejder også frem mod et bredere understøttelse af Java. Deres Dynamic Server vil også indeholde en JVM.

16-03-1999

Iona kommer med EJB

Iona annoncerer, at de vil komme med en gratis version af deres udviklingsværktøj til Enterprise JavaBeans (EJB). De vil arbejde mod deres egen EJB-server, og de forventer, at den kommer til sommer. Iona siger, at deres EJB vil nyde godt af OrbixOTM. Iona vil sørge for at den understøtter CORBA og Microsofts COM.

16-03-1999

Suns støtte til Linux

Sun har tidligere annonceret, at de har overdraget en licens på deres Java2 til Linux Blackdown Porting Team (læs Java2 for Linux kommer torsdag). I denne artikel fra CNN diskuteres Sun's engagement i forhold til Linux. Artiklen mener, at Sun's engagement er halvhjertet i forhold til IBM's og HP's engagement. Der går i øjeblikket rygter om, at Sun vil gøre deres Solaris til et åbent kode-projekt. Men Sun har ikke bekræftet disse rygter, og Sun vil kun gøre dette, hvis det kan hjælpe hele åbent kode-miljøet. Artiklen fortæller også mere konkret, hvad Sun's licens til Blackdown omfatter.

16-03-1999

Stigende støtte til Linux i Japan

Adskillige japanske virksomheder annoncerer, at de vil understøtte Linux. Virksomheder som NEC og Fujitsu vil understøtte Linux. Støtten til Linux har tidligere været mindre i Japan.

16-03-1999

Patch til NT

Microsoft har frigivet en ny patch til NT. Patchen tager højde for, at fremmede ikke kan få adgang til priviligerede filer ved at udnytte en fejl i screensaveren. Screensaveren undersøger, hvilke rettigheder en bruger har, men den undersøger ikke, om undersøgelsen er korrekt. Du kan læse mere om den nye patch her, hvor du også kan downloade den.

15-03-1999

Anmeldelse af SuSE Linux 6.0

Infoworld har anmeldt SuSE Linux 6.0. Dette program kan være et godt valg for brugere, der hverken er eksperter eller nybegyndere, da grafikken og dokumentationen er god. Det indeholder en Office-pakke kaldet StarOffice 5.0. Det er en brugbar kopi af MS Office 97. En ulempe er, at installationen er manuel, hvis man ikke vælger default-installationen. Default-installationen indeholder for meget, der ikke er nødvendigt for almindelige brugere. Det kan være vanskeligt at integrere SuSE med et netværk. SuSE er baseret på Linux 2.0.36 og ikke den nye 2.2, som kom i januar (læs Anmeldelse af Linux 2.2) Presys har tidligere bragt anmeldelser af både Red Hats (læs Test af Red Hat Linux 5.2) og Caldera (læs Test af Calderas OpenLinux 1.3) Linux-versioner. Det er muligt for Red Hat brugere, at downloade filer, der kan få Red Hat 5.2 til at køre med Linux 2.2 her.

15-03-1999

Hvordan går det med Gecko?

Presys har med mellemrum skrevet om fremdriften i åben-kode projektet Gecko, som er kodenavnet for Netscape Communicator 5.0. Netscape forventer, at det vil blive den mindste, hurtigste og mest standardiserede browser. Netscape forventer, at den vil afgøre browser-krigen til Navigators fordel. Du kan læse om forskellige faciliteter her.

15-03-1999

Interview med Red Hats Bob Young

I dette interview bliver Red Hats leder Bob Young bl.a. spurgt om hvad der er drivkraften bag Linux, hvilke applikationer, der kan få brugerne til at bruge Linux, om Linux kan konkurrere med Microsoft, hvor stor betydning det har at Linux udviklingsteams er langt større end Microsofts, hvad betyder Microsofts retssag og hvad der berettiger Red Hat. Red Hat har i sidste uge fået Bl.a. IBM, Novell og Oracle som investorer (læs Sværvægtere køber aktier i Red Hat). Både HP, Compaq (læs HP hopper på Linux-vogen) og Dell (læs IT-giganter bakker Linux op) vil bundte deres maskiner med Red Hats Linux.

15-03-1999

Interview med Calderas Ransome Love

I dette interview bliver Calderas leder Ransome Love bl.a. spurgt om, hvad der berettiger Caldera, hvad Caldera mener om åben-kode, hvilke applikationer, der vil komme til Linux, hvad Caldera mener om de utallige nye versioner, der kommer af Linux, hvor stabil er Linux 2.2, er Linux dyrere end NT, hvorledes kan Linux komme ud på desktops og hvad vil der nu komme med Linux. Caldera har et stærkt samarbejde med det andet Utah-firma Novell. Novell har bl.a. investeret i Caldera. Caldera bruger NDS (læs Novell's planer).

15-03-1999

AOL's køb af Netscape godkendt

Det amerikanske justitsministerium (DOJ) har godkendt fusionen mellem America Online (AOL) og Netscape (læs AOL køber Netscape for $4.2 milliarder og allierer sig med Sun). De godkendte også den strategiske alliance mellem AOL og Sun. DOJ mener, at hverken fusionen eller alliancen truer konkurrencesituationen i USA. Microsoft har tidligere sagt (læs Microsoft vil have retssagen stoppet), at denne handel gør retssagen mellem Microsoft og DOJ samt 19 amerikanske stater irrelevant. Denne retssag er suspenderet for øjeblikket (læs Retssagen midlertidigt afbrudt i 6 uger).

15-03-1999

Gates forudsiger, at NT kommer til high-end-miljøet

I en tale i torsdags forudsagde Bill Gates, at NT, eller som det hedder nu Windows 2000, vil erobre high-ends-miljøet i løbet af et år. Han sagde også, at inden ti år vil Microsoft havde integreret tale- og skriftgenkendelse i deres programmer. Han sagde, at Internet-applikationer vil blive det nye vækstområde.

15-03-1999

Microsofts reorganisering

Microsoft forventes i denne uge at annoncere, hvorledes deres nye organisation kommer til at se ud. Presys har tidligere beskrevet organisationen (læs Reorganisering af Microsoft). Presys har også skrevet, at Microsoft kan få vanskeligheder med at få Silverberg tilbage (læs Silverberg kommer ikke tilbage til Microsoft). Microsoft vil operere overfor fire markeder. Virksomhedsansatte, knowledge workers, programmører og forbrugere. Jim Allchin (læs Jim Allchin: MS kendte Internettet før Netsacape blev grundlagt) bliver leder af virksomhedsafdelingen, Robert Muglia (læs Retssagen midlertidigt afbrudt i 6 uger) for Office og BackOffice produkter til knowledge workers, Poul Maritz (læs Retssagen: Maritz om NSP), for produkter til programmører og produkter til forbrugere vil få to ledere, nemlig Jon DeVaan og Brad Chase (læs MS: AOL har browsertrumfen).

12-03-1999

MS Office til Linux?

I denne tid, hvor alle investerer i Linux (læs Sværvægtere køber aktier i Red Hat), og den ene applikation efter den anden bliver porteret til Linux, er der mange, der spørger om det unævnelige kan ske, at MS Office bliver porteret til Linux. For Linux mangler et Office-produkt (læs Microsofts monopol er MS Office). Denne artikel fra ZD News genfortæller og kommenterer rygter om, at Microsoft er ved at portere Office til Linux. Microsoft siger, at tiden endnu ikke er moden til at tage en beslutning om at portere Office til Linux, da brugerne ikke findes. Andre kilder siger, at Microsoft er begyndt at portere Office til Linux.

12-03-1999

Silverberg kommer ikke tilbage til Microsoft

Efter at have haft orlov siden sommeren 1997 ser det ikke ud til at Brad Silverberg vil vende tilbage til Microsoft. Silverberg skulle have ledet Microsoft forbruger-division (læs Reorganisering af Microsoft). Silverberg, der kom fra Borland i 1990, har haft stor betydning for Microsofts vækst. Han skulle også have stået for Microsofts Internet-udvikling. Årsagen til at han ikke ønsker at komme tilbage kan bl.a. skyldes, at han er uenig med Jim Allchin. Allchin ønsker at udvikle Internet Explorer omkring Windows, medens Silverberg ønsker at gøre IE's platform bredere.

12-03-1999

Oracle's regnskab ikke så godt som forventet

Oracle's regnskab for 3. kvartal blev ikke så godt som forventet. Omsætningen steg 19% i forhold til 3. kvartal sidste år. Omsætningen blev $2.079 milliarder. Omsætningen var i 3. kvartal sidste år $1.749 milliarder. Fortjenesten steg til $293 millioner, hvor den sidste år i 3. kvartal var $215 millioner. Årsagen til at regnskabet ikke levede op til forventningerne var, at væksten i licenser kun var 7%. Du kan læse mere her.

11-03-1999

Første rigtige mulighed for bilkøb via Internettet

General Motors (GM) har åbnet en ny website, hvor man kan købe biler. Denne website viser, hvorledes fremtidens e-handel med varige forbrugsgoder kan udvikler sig. GM's vicepræsident Roy Roberts siger, at 75% af GM's forhandlere i USA er med i ordningen. GM er den første bilfabrikant, der muliggør rigtig køb af biler via Internettet. Websiten indeholder oplysninger om mere end 350.000 køretøjer. Det er muligt at beregne afdrag ud fra de samlede omkostninger til en ny bil. Man kan også skrive hvor meget man kan betale, og derefter få vist de biler, man har råd til. Der kan også lægges et budget, hvor alle ens udgifter til bolig etc. indgår. Bilen kan selvfølgeligt bestilles on-line, ligesom lån kan søges on-line. Du kan se, hvordan det foregår her. Presys har for øvrigt selv hjulpet en finansiel virksomhed med at udvikle det point of sales program (læs Salgssystem til bilbranchen), som bilforhandlerne bruger i Danmark. Det indeholder, mange af de samme faciliteter, som i GM's program, men det kører ikke via Internettet.

11-03-1999

Sun vil lade XML understøttes af Java

Sun fortalte i tirsdags, at de vil lade deres Java-platform understøtte Extensible Markup Lanquange (XML) (læs Parser til XML). Det bliver derfor mere simpelt at integrere de to teknologier. Understøttelse vil ske gennem et API udviklet i Java. Sun har ladet Java blive en form for åben kode (læs Sun offentliggør sourcekoden til Java 2)

11-03-1999

Sun og Sybase vil udvikle small-footprint database

Sun og Sybase har afsluttet en aftale om at udvikle en javabaseret adgang til Internettet for forbrugere og mobile brugere, der benytter en small-footprint database. En sådan database gør, at man kan have en delmængde af den centrale database liggende decentralt. En sådan database kan også benyttes til indlejrede systemer. Teknikken vil bygge på Jini (læs Suns Jini kommer på gaden). Aftalen signalerer, at Sybase ser Java som et vigtigt udviklingsværktøj. På mandag vil der blive offentliggjort deltaljer om aftalen.

11-03-1999

Sikerhedsproblem hos Intel

Det canadiske softwarefirma Zero Kwoledge Systems siger, at de har udviklet et program, der gør, at man kan få fat i serienummeret på Intels processor Pentium 3, selvom Intel siger, at de har givet muligheder for at slå serienummeret fra (læs Intelchip sætter ID off som default). Zero Kwoledge Systems siger, at de udnytter 15 sekunder ved PC'ens opstart, hvor serienummeret er blotlagt, inden det bliver slået fra. Du kan se mere her.

11-03-1999

Corel får hjælp til Linux

Cygnus Solutions har modificeret gcc (GnuPro), så den er mere kompatibel med windows compilere. Det betyder, at Corel hurtigere kan konvertere deres Officepakke til Linux. Cygnus har med støtte fra Intel udviklet værktøjer, der kan drage nytte af de nye instruktioner i Pentium MMX og Pentium 3.

11-03-1999

Er Microsoft og USA's justitsministerium ved at lave forlig?

Seattle Times har skrevet, at Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater er ved at udarbejde et forlig. Hverken det amerikanske justitsministerium eller Microsofts ønsker at kommentere meddelelsen. I mandags sluttede Intel og Federal Trade Commission et forlig (læs Intel og FTC har sluttet foreløbig forlig). I denne artikel beskrives Microsofts nye argumenter i en eventuel appelsag. Artiklen siger, at Microsoft vil benytte deres copyright til at forhindre PC-leverandører i at ændre i Windows og dets opstartssekvens. Dette argument blev også behandlet i retssagen (læs Retssagen handler nu om fabrikanternes rettigheder). Artiklen gennemgår også, hvilke tidligere kendelser i USA, som Microsoft kan støtte deres appelsag på.

11-03-1999

Nyt sikkerhedsproblem i Windows 98

Phar Lab Software siger, at medens de undersøgte buggen, som gjorde, at informationer om brugerne blev lagret på Microsofts website (læs MS: Windows 98 har sikkerhedsproblemer), fandt de en ny bug. Denne bug bevirker, at også andre websites kan læse et kunde-ID dvs. et unikt nummer, der følger hver enkelt PC gennem dets netkort til et ethernet. Fejlen viser sig, når både Windows 98 og Inetrnet Explorer 4.0 er åbne. Microsoft vil undersøge buggen.

10-03-1999

Ny version af Netscapes Communicator

Netscape er kommet med en ny version af Communicator. Communicator 4.51 indeholder en del forbedringer og nye faciliteter. Bl.a. bedre adgang til America Online, adgang til aktieindeks, forbedret personlig sikkerhed dvs. man kan forhindre at ens navn kommer frem hos andre ved chats, bedre adgang til kalender-funktioner hos Netcenter og rettelser af Java-problemer. Den kan downloades her.

10-03-1999

Novell's planer

Novell er kommet med sine planer for kommende nye versioner og produkter. De vil komme med en ny version af netware med kodenavnet 6 Pack. Den vil blive opbygget omkring Novell Directory Services (NDS) 8. Novell annoncerede dette Internet directory i mandags. NDS 8 kan i en betaversion downloades her. Den kan køre ovenpå Netware 5.0. Novell vil også vil også komme med en 64-bit server-OS kaldet Modesto. Den vil blive vist på Novells BrainShare i Salt Lake City. Den vil køre på en simuleret Intel Merced IA-64 processor.

10-03-1999

Sværvægtere køber aktier i Red Hat

Compaq, IBM, Oracle og Novell køber aktier i Red Hat. Red Hat siger, at investeringerne ikke er eksklusive. Gennem disse investeringer er Red Hat blevet den mest kommercielle Linux-virksomhed. Novell har tidligere også investeret kraftigt i Caldera. De har også samarbejdet med dem ved at portere Netware og Novell Directory Services til Linux (læs Netware for Linux får stor ros). Red Hat støtter ikke ubetinget Linux Standard Base (LSB) (læs Linux skal ikke ende som Unix), da de mener, at et åbent kode-miljø altid vil vælge en standard set over tid.

10-03-1999

Windows 2000 beta 3

Microsoft har præsenteret Windows 2000 beta 3, som de planlægger at frigive til april. Microsoft indrømmede, at de havde haft kompatibilitets problemer med Windows 2000. Microsofts Yusuf Mehdi siger, at pålidelighed er deres top prioritet for Windows 2000 og derfor kunne der være applikationer, som ikke blev kompatible. Mehdi gennemgik også forskellige nye funktioner og forbedringer. Internet Explorer 5.0 får forbedret søge-funktion. Mehdi sagde at Windows 2000 holder tidsplanen (læs MS: NT til forbrugere 2-3 år ude i fremtiden).

10-03-1999

Microsofts monopol er MS Office

Denne artikel fra MSNBC fortæller, at Microsofts monopol ikke skyldes Windows men MS Office. De fleste virksomheder bruger Word og Excel, og disse applikationer kan kun køre under Windows. Derfor må virksomheder, der vælger Linux eller andre operativsystemer også have Windows kørende. Hvis en virksomhed helt vil skippe Windows, skal den vælge et andet Office-system. Dette system skal kunne læse/skrive/konvertere Word og Excel-dokumenter, således at man kan bruge de gamle dokumenter og kommunikere med andre virksomheder. Og det skal ligne MS Office så meget, at brugerne ikke skal lære mange nye funktioner og knapper etc.

09-03-1999

Beta 3 af Windows 2000

Microsoft lover en gennemgribende test af Beta 3 af Windows 2000, der kommer i test i april, for derigennem at undgå de problemer, der har været med tidligere versioner. Læs mere her.

09-03-1999

IDC: Nu starter e-handlen

IDC siger at e-handlen vil vokse fra $40 milliarder i 1998 til $900 milliarder i 2003. Antallet af brugere vil i samme tidsrum vokse fra 150 millioner til 500 millioner. Den store vækst kan få det nuværende marked til at se helt anderledes ud om et par år ifølge IDC. Firmaer som Amazon.com og Yahoo kan komme til at stå overfor helt nye konkurrenter, som de vil få svært ved at konkurrere med.

09-03-1999

Diskussion i England om lov for kryptering

Den engelske regering har ifølge BBC News bedt IT-industrien om at komme med løsninger, der forhindrer kriminelle i at bruge kryptering på Internettet. Den engelske regering har opgivet planen om at kræve lettere adgang til krypteringsnøgler dvs. key escrow. Den engelske industriminister Michael Wills advarer dog om, at planen kan blive genoplivet, hvis ikke IT-industrien kan komme med løsninger, der kan forhindre kriminelle i at kryptere deres meddelelser via Internettet. IT-industrien har fået en deadline til 1. april. Du kan læse mere om den engelske diskussion her.

09-03-1999

Iona og Silverstream vil samarbejde

Iona og Silverstream har indgået en aftale om samarbejde. Silverstream vil benytte Iona's CORBA og Java-orienteret teknologi (læs Application server analyse), OrbixWeb. Iona har købt aktier i Silverstream. Iona planlægger at sælge og markedsføre produkter i samarbejde med Silverstream.

09-03-1999

Intel og FTC har sluttet foreløbig forlig

Presys skrev igår, at der ville komme en retssag mellem U.S. Federal Trade Commision (FTC) og Intel, da FTC mente, at Intel har tilbageholdt vigtige informationer overfor Intergraph Corp, Digital Equipment Corp og Compaq med den hensigt at beskytte deres monopol på microprocessorer (læs Retssag mod Intel). Nu har FTC og Intel i fællesskab udarbejdet et forslag til forlig. Forliget indeholder sandsynligvis milde restriktioner mod Intel. Intel er tilfredse med forliget. Sagen bliver udskudt, medens forliget behandles i kommisionen. Detaljerne i forliget vil kun blive offentliggjort hvis kommisionen accepterer forliget. Kommisionen kan egenhændigt forkaste, acceptere eller beslutte at genoptage sagen.

08-03-1999

MS SQL og store datamængder

Presys har tidligere bragt anmeldelser af MS-SQL 7.0 (læs Ny anmeldelse af MS SQL 7.0). I denne anmeldelse fra PCWeek testes MS SQL 7.0 håndtering af store datamængder. Ifølge anmeldelsen kommer MS SQL 7.0's styrke rigtig frem, når der foretages komplekse OLTP (online transaction processing) queries. MS SQL 7.0 bliver kun få procent langsommere ved 1000 brugere end ved 100 brugere. Faktisk er MS SQL 7.0 langsommere end MS SQL 6.5 ved få brugere og simple queries. Du kan læse mere her.

08-03-1999

IBM ønsker at EJB overdrages til standardkomité

IBM opfordrer Sun til at overdrage Enterprise JavaBeans specifications (EJB) til en standardkomité som Object Management Group (OMG). Opfordringen kommer i forbindelse med at Sun planlægger at komme med nyt om Java2 Enterprise Edition til april. EJB er ca. 7 måneneder inde i en to-årig proces. Sun forventer at komme med de første specifikationer til juni. OMG hilser IBM's forslag velkomment.

08-03-1999

Linux skal ikke ende som Unix

Mange af de store aktører på Linux-markedet vil gøre alt for at Linux ikke bliver opsplittet i adskillige dialekter, således som der er sket med Unix. En gruppe af leverandører arbejder på at oprette en Linux Standard Base (LSB), som skal udarbejde en standard for funktioner som filsystemer og biblioteker. Caldera vil komme med en version af Linux 2.2 til april. Red Hat har endnu ikke offentliggjort en dato. LSB vil først komme med noget om 6-12 måneder. Komitéen har allerede nu samarbejdsproblemer, men mange håber, at det er børnesygdomme, som hurtigt vil blive overvundet.

08-03-1999

Retssag mod Intel

Nu da retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater er blevet suspenderet i 6 uger (læs Retssagen midlertidigt afbrudt i 6 uger) er der der en ny retssag på vej mod den anden halvdel af Wintel-monopolet. Federal Trade Commision (FDC) har anlagt sag mod Intel for at have tilbageholdt vigtige informationer overfor Intergraph Corp, Digital Equipment Corp og Compaq med den hensigt at beskytte deres monopol på microprocessor- markedet. Retsagen begynder på tirsdag. Presys vil jævnligt dække retssagen. Du kan læse mere om retssagen her.

08-03-1999

MS: Windows 98 har sikkerhedsproblemer

Microsoft indrømmer, at der er sikkerhedsproblemer i Windows 98. Det er muligt at få oplysninger om forfatterne til dokumenter i Word og Excel uden forfatternes viden. Word og Excel genererer et unikt ID-nummer, som transmitteres til Microsoft sammen med oplysninger om brugerens PC'er, når en kunder registrerer sit kopi af Windows 98. Microsoft vil komme med et program, der kan slette ID-informationerne fra Windows register.

05-03-1999

IBM og Dell vil samarbejde

IBM og Dell har annonceret, at Dell skal sælge for $16 milliarder af IBM-udstyr. Aftalen giver Dell adgang til avanceret teknologi medens IBM får adgang til et væld af nye kunder. IBM vil få styrket deres salg af produkter som disk-drev og datalagring. Ifølge analytikere er begge parter vinderen af aftalen. <

05-03-1999

Oracle8i kommer til Linux

Både Informix, Oracle og Sybase understøtter nu Linux. Oracle har annonceret, at Oracle8i i løbet af 60 dage vil komme i en Linuxversion. Sybase vil komme med en version af SQL Anywhere Studio til Linux. Informix's Dynamic Server findes allerede i en Linux-version.

05-03-1999

MS: Er Linux en trussel?

Ed Muth, der er produktgruppe-manager hos Microsoft, siger i et interview med PCWeek, at Linux har fundamentale uhensigtsmæssigheder. Han ser ikke Linux som en trussel for Windows på en desktop eller server. Han ser det mere som en trussel for Linux. Udtalelserne svarer til Bill Gates' bemærkninger her i København.

05-03-1999

Sammenslutning af IT-leverandører: Opdel Microsoft

Software & Information Industry Association (SIIA), der er en sammenslutning af mere end 1500 amerikanske softwareleverandører og content-industrier, har i et 40 sider langt dokument anbefalet at opdele Microsoft i forskellige virksomheder, der har forskellige forretningsområder. Et alternativ kunne være at skabe 3-4 mindre Microsofter. Du kan se mere om SIIA her. Microsoft er selv medlem af SIIA.

04-03-1999

Ringe sandsynlighed for uheld med atomvåben pga. år 2000-problemer

I går henviste (læs Senatets rapport om Y2K) Presys til en rapport om år 2000-problemer, som er blevet udgivet af det amerikanske senat. Et af de områder, hvor der har været stor bevågenhed er muligheden for affyring af raketter med atomvåben på grund af fejl, der opstår på grund af år 2000-problemer. Presys har tidligere beskrevet disse problemer (læs Pentagon har år 2000 problemer). En senator fra Utah Robert Bennett siger, at der kun er en meget ringe sandsynlighed for, at det kan ske. USA og Rusland har etableret et fælles alarmcenter, som skal opdage eventuelle affyringer.

04-03-1999

Java2 for Linux kommer torsdag

Sun arbejder sammen med Linux Blackdown Porting Team (læs Java på Linux), som er en uformel gruppe af Linuxudviklere, på at implementere Java2 til Linux. Ifølge Sun vil der komme en version i nat. Du kan downloade den her.

04-03-1999

Symantec's nye Java-compiler kommer nu

Symantec's nye version af VisualCafe Enterprise Suite er kommet på markedet. Den kan køre på Solaris, HP-UX og Windows NT. Den tillader udviklerne at se alle lag og komponenter i en flerlagsapplikation som en samlet applikation. Ifølge Sally Cusack fra IDC er kompileren tidsbesparende og let at bruge. Specielt er dens automatiske generering af CORBA IDL stærkt. Inprise's JBuilder har en lignende facilitet, men ifølge Cusack er VisualCafe stærkere til at udvikle server-applikationer. VisualCafe koster $2.795. Når der kommer anmeldelser, vil Presys bringe dem.

04-03-1999

Windows 98 Sevice Pack 2 hos betatestere

Microsoft bekræfter, at de har udsendt Windows 98 Service Pack 2 til betatest. Den vil indeholde en del nye faciliter som en ny version af dial-up Networking, ny version af WebTV og øget understøttelse af Universal Serial Bus modemer. Du kan se mere om de nye faciliteter her.

04-03-1999

Åbent kode-værktøj konverterer Windows-applikationer til Linux

Et åbent kode-værktøj fra CodeWeavers kaldet Twine kan konvertere applikationer, der er udviklet til Windows, til Linux. Twine deler strukturer med Wine (læs IBM kritiserer Corels Linux-planer), så de to værktøjer udvikler sig i et parløb. Du kan se mere om Twine her.

04-03-1999

Linux forbereder indmarch på desktops

Som Linus Torvalds sagde i går (læs Linus Torvalds: Linux kommer på desktop), vil Linux snart komme i versioner der er mere brugervenlige, og derfor kan konkurrere med Windows på desktops. Denne artikel fortæller om Gnome-projektet. Det er et projekt, der kører i Free Software Foundations' regi. De forsøger at udvikle en mere brugervenligt grænseflade for Linux. Et andet projekt er KDE (læs Test af Calderas OpenLinux 1.3), som mange anser for mere avanceret. Du kan læse mere om Gnome og downloade en version her.

03-03-1999

Senatets rapport om Y2K

Det amerikanske senat har offentliggjort en rapport om år 2000-problemer. Rapporten identificerer tre områder, hvor der kan opstå problemer. Disse er sundhedsvæsenet i USA, da 80% af hjælpeværktøjerne kommer fra virksomheder uden for USA, nogle offentlige kontorer i USA samt forskellige regioner i Sydamerika, Asien og Afrika. Du kan læse hele rapporten her.

03-03-1999

Linus Torvalds: Linux kommer på desktop

Linus Torvalds talte i går på LinuxWorld i San Jose for det største antal deltagere nogensinde. Han nedtonede sin egen rolle og kaldte sig selv en pragmatisk tekniker. Han sagde, at Linux i løbet af nogle år vil være det mest udbredte operativsystem. For øjeblikket bruges Linux mest på store servere. Linus Torvald sagde, at der snart vil komme en desktop-version, og at firmaer som Corel vil gøre Linux brugervenligt.

03-03-1999

HP opdelt i to virksomheder

Hewlett-Packard (HP) har annonceret, at de vil opdele sig i to finansielt uafhængige virksomheder. De vil have forskellige bestyrelser, ledelse og udviklingsafdelinger. Den del som beskæftiger sig med computere, billedhandling mm. vil videreføre navnet Hewlett-Packard. Den anden virksomhed skal beskæftige sig med HP's oprindelige forretningsområder, som er testudstyr mm. HP blev grundlagt i 1939. HP's leder Lewis Platt vil træde tilbage efter reorganiseringen.

03-03-1999

CA stiger på Linuxtoget med Unicenter TNG

Nu melder også Computer Associates (CA) sig i den daglige strøm af nye virksomheder, som fortæller, at deres produkter vil understøtte Linux. CA fortæller, at de vil tilbyde versioner af Unicenter TNG, der understøtter Red Hats version af Linux (læs Test af Red Hat Linux 5.2). CA siger, at enterprise-markedet i USA viser en kolosal interesse for Linux. CA siger, at der er potentiale for et virkeligt stort marked.

03-03-1999

IBM's planer med Linux

IBM vil på LinuxWorld i San Jose fortæller om deres planer med Linux. Udover annonceringer af produkter, der vil understøtte Linux, vil de også fortælle, hvordan kunderne kan få teknisk support på produkterne. IBM vil supportere Linux globalt. IBM vil sørge for, at kunderne kun skal henvende sig et sted. Du kan læse mere om det hos IBM.

03-03-1999

Windows går ned efter 49,7 dage

Næsten 4 år efter Windows 95 blev lanceret har det nu vist sig at systemet crasher, hvis det kører i 49,7 dage uden at blive genstartet. Fejlen påvirker både Windows 95 og Windows 98. Det er en bug i vtdapi.vxd, devicedriveren til uret i Windows 95, hvor en tæller løber over. Der var et tilsvarende problem i Linux 2.0, hvor oppetidstælleren startede forfra efter 490 dage. Det var et problem, fordi lang oppetid er vigtig indenfor nogle brancher. Microsoft har en patch for problemet, der dog ikke er blevet tilstrækkelig testet. Den kan downloades her.

03-03-1999

Hospital nervøse for NT

Ifølge PCWeek er Charing Cross Hospital i London bekymret over, at deres netværk skal baseres på NT, som de ikke anser for at være pålideligt. Nervøsiteten er kommet efter at 3Com har sagt, at de vil bruge Windows NT Embedded 4.0 for non-PC-udstyr. Microsoft har sagt, at de ikke behøver at være bekymret, da embedded NT ikke har den sammme kerne og API'er som Windows NT. Du kan læse artiklen her.

02-03-1999

Totalkommunikation via Internettet og Java kommer nærmere

15 virksomheder er blevet enige om at gå sammen om en ny fælles specifikation for kommunikation mellem forskellige miljøer. Arbejdsgruppen, der skal udfærdige de nye standarder, hedder Open Services Gateway Initiative (OSGI 1.0). Det forventes, at gruppen vil komme med første udkast midt på året (1999). Nyheden kom samtidigt med, at Sun annoncerede den nye version af Java Embedded Server. Den vil indeholde opslag- og registreringsfaciliteter, som tillader brugerne at benytte Jini's (læs Suns Jini kommer på gaden) 'Simply Connect' software. Det kan bl.a. benyttes i hjemmet, på kontoret, i skolerne og i virksomheden. Sun mener, at de to nye tiltag bringer en sammenknytning af alt udstyr som radiatore, køleskabe og fabriksrobotter via Internettet et godt stykke nærmere.

02-03-1999

Oracle 8i på gaden

Orcale 8i (læs Oracle's nye strategi omkring Oracle 8i) kommer nu på gaden. Oracle 8i er ca. to måneder forsinket. Oracle prøver med Oracle 8i at frigøre sig fra Microsoft NT. Blandt andet er det ikke nødvendigt at benytte NT's filsystem med Oracle 8i. Oracle 8i har også en mængde nye faciliteter som indbyggede udviklingsværktøjer, bibliotekssystem og en Java Virtual Machine. Senere kommer Oracle 8i's søstersystem Raw Iron (læs Dell vil sælge Oracle 8i), som indeholder en kerne, der har basis i Sun's Solaris.

02-03-1999

Java på Linux

Nu ser det ud til at ønsket, som mange nærer, at Java kommer til Linux, går i opfyldelse. Sun har hjulpet Blackdown med at portere Java 2 tidligere JDK 1.2 (læs Test af Java 2) til Linux. En talsmand fra Blackdown siger, at arbejdet kan blive færdigt i løbet af en uge eller to. Java 2 på Linux vil blive vist på LinuxWorld konferencen, der finder sted i San Jose i denne uge. Sun har foræret Blackdown en Java Compatibility Kit, som man normalt skal betale licensafgifter for. Blackdown siger, at der har været 16.000 betatestere. Du kan se mere om projektet her.

02-03-1999

SAP til Linux

Presys har tidligere skrevet, at der fandtes en SAP R/3 version til Linux (læs SAP R/3 findes til Linux). Denne version havde dog ikke SAP's fulde støtte. Men nu annoncerer SAP, at de fuldt ud vil understøtte Linux for R/3. SAP vil fortælle om deres planer på CeBIT 99.

02-03-1999

IBM kritiserer Corels Linux-planer

I sidste uge annoncerede Corel, at de vil samarbejde med Wine om at bringe alle Windows-applikationer til Linux. IBM's Tony Occleshaw kritiserer dette initiativ. Han siger, at det bliver for komplekst at køre Windows-applikationer på Linux gennem Wine. Applikationerne bør skrives direkte til Linux. Du kan læse mere om Wine i denne artikel fra LinuxWorld konferencen i San Jose i denne uge her.

02-03-1999

Apple: Nej til Linux

I december verserede der rygter om at Apple ville understøtte Linux. Men på Macworld kom der ingen annonceringer. Apples standpunkt er nu, at de ikke vil understøtte Linux. Du kan læse mere om, hvad Apple kan opnå ved at understøtte Linux i denne artikel fra Linuxworld i San Jose i denne uge. Artiklen er pro-Linux, og der er ingen kommentarer fra Apple.

01-03-1999

Intel investerer i endnu et Linux firma

Dagens Intel historie er, at Intel idag vil annoncere at man investerer i VA Research. VA Research har siden 1993 lavet Linux workstations baseret på Intel processorer. På trods af den stigende interesse for Linux skal man stadig gå til et specialiseret firma som VA Research hvis man ønsker en computer med Linux, eller i det hele taget med andet end Windows, præinstalleret. Jean-Louis Gassée, tidligere Appledirektør og nu chef for Be Inc., har tilbudt computerfabrikanterne at de kan præinstallere Bes operativsystem, BeOS, helt gratis. Han er sikker på at de ikke vil tage imod tilbuddet, fordi Microsoft skræmmer dem.

01-03-1999

Corel Linux

I et interview siger Corel direktøren Derek Burney at Corel er parat til at lancere sin egen Linux-distribution. Den skal være lige så let at anvende som Windows. Corel mener, at den primære fordel ved Linux er prisen, specielt når priserne på computere falder og Windows udgør en større og større del. Selv om Linux er mere stabilt crasher Windows ikke så tit at programmerne bliver ubrugelige, og anti-Microsoft følelser er en ekstra bonus for de der ønsker at sælge Linux, men det er ikke det der driver Linux fremad.

01-03-1999

Retssagen midlertidigt afbrudt i 6 uger

Retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater blev i fredags midlertidigt afbrudt i seks uger (læs Behandlingen af MS-retssagen vil tage uger). Hverken Justitsministeriet eller Microsoft har endnu afgjort om de ville bruge deres ret til at indkalde 2 ekstra vidner samt deres økonomer. Dommer Thomas Penfield Jackson, som på det sidste har vist stadig mindre tålmodighed med Microsofts vidner, nåede nye højder, da han råbte 'No! Stop!' til Microsofts sidste vidne vicepræsident Bob Muglia. Det skete, da Muglia ikke ville stoppe en diskussionen om en e-mail, han havde skrevet til Bill Gates. Krydsforhøret af Bob Muglia, drejede sig om, hvorfor Microsoft havde udviklet deres egen version af Java. Microsoft har ændret Suns Java Native Interface (JNI) (læs Ny version af NT 4.0 Service Pack med Java VM, der følger JNI), således at Java ikke i deres version er platformsuafhængig. Den kan kun køre på Windows. Microsoft har dog siden på grund af den foreløbige dom i retsagen mod Sun ændret i Visual J++ (læs Rygter siger Microsoft vil droppe Visual J++) samt andre produkter som IE (læs Ny version af IE). Du kan læse Muglias 63 sider lange skriftlige vidneudsagn her.

01-03-1999

Nye applikationer til Windows 2000

Microsoft planlægger nye applikationer til Windows 2000. På Microsofts design review d. 19.-22. april vil Microsoft udstikke retningslinier for applikationer indenfor tre hovedområder: SQL Server, knowledge managemet (læs Microsofts næste generation af software) og Exchange server. Den nye SQL Server med kodenavnet Shiloh skal afløse SQL Server 7.0 (læs Ny anmeldelse af MS SQL 7.0), der kom januar 1999. Den vil ifølge Microsoft få mere decision support og bliver mere skalerbar.