Home Email Email
december 1999


 

Nyheder for december 1999

Nyheder for uge 52 (27-12-1999 - 02-01-2000)

Nyheder for uge 51 (20-12-1999 - 26-12-1999)

Nyheder for uge 50 (13-12-1999 - 19-12-1999)

Nyheder for uge 49 (06-12-1999 - 12-12-1999)

Nyheder for uge 48 (29-11-1999 - 05-12-1999)

30-12-1999

Y2K - problemet er løst

Fra en ikke-navngivet virksomhed i USA er Presys kommet i besidelse af følgende interne memo. Vi lader memoet tale for sig selv:

============================================================================
To: Administration
From: IT-Staff
Regarding: Y-to-K

Our staff has completed the 18 months of work on time and on budget. We have gone through every line of code in every program in every system. We have analyzed all databases, all data files, including backups and historic archives, and modified all data to reflect the change.

We are proud to report that we have completed the "Y-to-K" date change mission, and have now implemented all changes to all programs and all data to reflect your new standards:

Januark, Februark, March, April, Mak, June, Julk, August, September, October, November, December

As well as:

Sundak, Mondak, Tuesdak, Wednesdak, Thursdak, Fridak, Saturdak

I trust that this is satisfactory, because to be honest, none of this Y to K problem has made any sense to me. But I understand it is a global problem, and our team is glad to help in any way possible. And what does the year 2000 have to do with it? Speaking of which, what do you think we ought to do next year when the two digit year rolls over from 99 to 00? We'll await your direction.
============================================================================

30-12-1999

Compaq har problemer med Presario 5800

Compaq har problemer med Presario 5800. Mange brugere har oplevet, at den hænger, og det ikke er muligt at genstarte den. Compaq siger, at problemerne skyldes, at der for få ressourcer tilknyttet maskinerne. Du kan læse hvorledes du kan løse problemerne her.

30-12-1999

Sun's politik for J2EE kan favorisere store IT-virksomheder

Tidligere på måneden meddelte Sun, at virksomeder individuelt skal aftale med Sun, hvorledes de skal betale for en Java 2 Enterprise Edition (J2EE)-certificering (læs: Sun vil tilbyde betaling efter forbrug). Det betød, at virksomheder som IBM og BEA har meddelt, at de ikke vil betale for en J2EE-certificering, men at deres produkter vil følge J2EE. IBM har i forvejen en aftale med Sun, der giver dem ret til at følge J2EE uden at understøtte J2EE-mærket. Men mange minde IT-virksomheder bliver nødt til at benytte J2EE-certificeringen for at vise omverdenen, at de understøtter denne platform, og de kommer betale en royalty til Sun for denne certificering. Oracle har også indgået en aftale med Sun, og de har sagt, at det er op til Sun at markedsføre J2EE. Du kan læse mere her.

30-12-1999

IBM reorganiserer deres software-division

IBM vil oprette Solutions and Integration group, der skal tilkyttes Software Group Solutions. Den nye afdeling vil blive ledet af vicepræsident Paul Loftus. Den nye afdeling skal blandt andet stå for deres javaprodukter. Du kan læse mere om reorganisationen og den nye afdeling her.

30-12-1999

Misinformation er vigtig i moderne krig

På en kongres i Berlin talte Frank Rieger om, hvorledes serberne brugte misinformation under kosovokonflikten. Han fortalte blandt andet, at serberne aflyttede tyske soldaters telefonsamtaler med deres pårørende i Tyskland. Senere ringede serberne de pårørende op og fortalte at deres mand/søn var død under foregivende af, at de var repræsentanter for Nato. Du kan læse mere her.

30-12-1999

Website for Java-succeser

En gruppe kaldet Javalobby har oprettet en website, hvor man kan fortælle om sine erfaringer med Java. Man kan derfor lære, hvad man skal gøre for at få succes med Java-løsninger på denne website. Du kan se mere her.

29-12-1999

Også i USA var der problemer med e-handlen

I torsdags skrev Presys om de vanskeligheder, som Toycity (læs: Omkring 125 børn snydt for deres julegave) havde med at holde styr på lageret. Også i USA har der været den slags problemer. Blandt andet har Toys'R'Us sendt gavecertifikater på $100 til utilfredse kunder. I USA diskuterer man også, hvorfor det kan så galt som det er gået i dette års julehandel. Mange eksperter mener, at det er den manglende/dårlige integration mellem e-handelsløsningerne og de bagvedliggende databaser, der er skyld i at ordrer forsvinder. En anden årsag til de mange problemer skyldes, at e-handelsløsningerne ikke var kraftige nok til at kunne håndtere de mange opkoblinger. Det problem har vi også set i Danmark hos bl.a Gubi.com, som gik i sort de første dage efter dens åbning. Men også de fysiske forhold med adskillelsen af lagerhaller og IT-centre kan have en betydning, da databaserne måske ikke har de korrekte lagertal fra start. Det bliver spændende at få nærmere analyser af problemerne, da de skal løses, hvis e-handlen skal få den vækst alle eksperter forventer. Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der er mange e-handelscentre som Amazon.com og eBay, der ikke har rapporteret om problemer. Disse websites håndterer nærmest uendeligt mange flere kunder end Toycity, Gubi.com og mange af de amerikanske websites, der har haft problemer. Efter ferien vil Presys beskrive de store websites konfigurationer både med hensyn til maskiner og software. Du kan læse mere om de amerikanske problemer her.

29-12-1999

Gartner Group: Nytårsaften bliver rolig

Gartner Group siger, at nytårsaften bliver rolig mht. år 2000-problemer. De mener, at de fleste problemer først vil vise sig senere. De siger, at kun 10% af problemerne vil vise sig nytårsaften og op til 14 dage efter nytårsaften. 25% af problemerne viste sig i 1999. De sidste 55% vil vise senere. Du kan læse mere her.

29-12-1999

Bliver Interbase åben kode?

Inprise er i øjeblikket ved at planlægge, hvad der skal ske med deres Interbase-division. I december forlod tre ledende medarbejdere Interbase-divisionen. Denne hændelse har fået flere analytikere til at mene, at Inprise ønsker at gøre Interbase til åben kode. Tidligere har Inprise haft stor succes med deres gratis version af JBuilder til Linux (læs: Næsten 100.000 downloads af JBuilder 3 Foundation). Inprise forventes at oplyse deres planner om Interbase's fremtid i løbet af næste uge. Du kan læse mere her.

29-12-1999

Hvad skal IT-afdelingerne arbejde med efter år 2000-problemerne?

Efter de fleste IT-afdelinger har været begravet i år 2000-problemer det sidste års tid, kan de nu vende tilbage til mere produktive og visionære opgaver. For mange virksomheder venter der nye spændende udfordringer indenfor e-handel, Internettet/intranet, CRM (customer relationship management) og integration af backendsystemer med Internettet. Det er disse områder, der kan give virksomheden nye konkurrencefordele ved at give virksomheden nye strenge, der kan styrke dens kerneaktiviteter. Du kan i denne artikel fra PC Week læse mere om forskellige virksomheders planer for det kommende par år.

29-12-1999

Red Hat vil etablere sig i Kina

Efter at Kina i november udnævnte Linux til deres officielle operativsystem (læs: Linux bliver officielt OS i Kina) har Red Hat annonceret, at de vil etablere sig i Kina. De siger, at de vil konkurrere med Windows 2000 om at blive størst i Kina. Du kan læse mere her.

28-12-1999

PC-servermarkedet voksede i 1999

Ifølge analysefirmaet IDC (International Data Corp) voksede PC-server salget i 1999. Kollektivt voksede salget for Compaq, Dell, IBM og HP 73,3%. De fleste havde faktisk forventet at salget ville stagnere/falde på grund af virksomhedernes optagethed af år 2000-problemer. Rapporten siger at salget vil falde i 4. kvartal 1999, hvilket også svarer til oplysninger fra danske forhandlere. Du kan læse mere her.

28-12-1999

1999 hovedtendenser

Cnet har skrevet og samlet en række artikler, som giver et bud på, hvad der var de vigtigste IT-tendenser i 1999. Artiklerne omhandler områder som portaler, auktioner på Internettet, digitalisering af vores hjem og PC'ens mulige død. Artikelserien mangler mærkværdigvis at beskrive, hvad faktorer som åbenkodenmiljøet, Linux og Sun's gratis software kan få af betydning for udviklingen af Internettet og PC'en. Du kan læse artikelserien her.

28-12-1999

Fortune: Linus Torvalds bliver vigtig i 2000

Fortune har valgt Linus Torvalds som en af de personer, man bør holde øje med i 2000. Fortune mener også, at man skal holde øje med hans arbejde for Transmeta (læs: Linus Torvalds arbejder med mobiltelefoner). Du kan læse mere her.

27-12-1999

Juledagenes nyheder

Juledagenes nyheder bliver kraftig præget af at både Danmark og USA holder mere eller mindre fri. Antallet og indholdet af nyhederne bliver derfor derefter.

27-12-1999

Hvad vil der komme i 2000

Denne sektion fra ZDNet bringer forskellige artikler om, hvad der vil komme i 2000. Vil Internettet slå virkeligt igennem, således at PC'en langsomt bliver overflødig og erstattet med håndbårne enheder som mobiltelefoner og terminaler, der kører tynde klienter på kontoret? Vil PC'en udvikle sig til en mindre mainframe for allerede i 2000 vil der komme 1GHz chip? Hvordan vil det gå for Windows og Linux? Du kan læse mere i denne sektion.

27-12-1999

Amazon.com vandt julehandlen i USA

Amazon.com blev vinderen af den amerikanske julehandel i år ifølge en undersøgelse fra Media Metrix. De andre store e-handelsfirmaer blev eBay , eToys , Barnesandnoble.com og Toysrus.com. Du kan læse mere her.

27-12-1999

Apache har mere end 50% af markedet

Ifølge denne undersøgelse fra Netcraft har Apache 54,49% af markedet for webservere. Microsoft's IIS, der er nummer 2 har ca. 24% af markedet. Undersøgelsen bygger på svar fra 9,560,866 sites i december 1999. Du kan se undersøgelsen her.

23-12-1999

Danmark: Stor interesse for e-handel

Mere end hver tredje dansker, der er på Internettet, har købt en julegave gennem Internettet. De har især købt spil, CD'er, bøger og legetøj. Det viser en undersøgelse gennemført af Icon Medialab i samarbejde med Egmont Online, TV 2 og Yahoo! Danmark. I undersøgelsen, der er gennemført blandt 2.100 danskere, svarede ca. 35%, at de har købt julegaver på Internettet. Julehandlen ser dermed ud til at være gennembruddet for dansk e-handel, deindtil nu har været beskeden i Danmark. Sidste år slog e-handelen igennem i USA gennem julehandlen (læs: Jule-e-handel med lingeri boomede).

23-12-1999

Greg Maffei forlader Microsoft

Microsofts finansdirektør Greg Maffei (læs: Microsofts Maffei skifter muligvis job) forlader Microsoft. Han skal i stedet tiltræde et job hos det canadiske firma Worldwide Fiber Inc. Denne oplysning fik Microsoft's aktier til at falde $3. Greg Maffei har ydet en stor indsats for Microsoft i forhandlinger, og han har været et stort aktiv i udviklingen og styringen af Microsoft's økonomi. Du kan læse mere her.

23-12-1999

Håndbårne PC'ere og mobiltelefoner smelter sammen

I løbet af næste år vil der komme talefunktioner til håndbårne PC'ere. Det vil derfor blive muligt at opkoble til Internettet med en PC/mobiltelefon, der også indeholder mobiltelefonfunktioner. Man vil kunne modtage e-mails på PC/mobiltelefonen. Den protokol, der vil blive benyttet, er WAP (Wireless Application Protocol). Du kan læse mere her.

23-12-1999

År 2000 nærmer sig

Overalt i verdenen vil man nytårsaften spændt følge resultatet af IT-afdelingernes arbejde med at løse år 2000-problemerne. I USA vil embedsmænd fra 40 statslige kontor registrere udviklingen og meddele den til bl.a. Det Hvide Hus. Du kan læse mere om de amerikanske bestræbelser på at få nytårsaften til at forløbe gnidningsfrit her.

23-12-1999

Duke's Bakery - et e-handelssystem baseret på JDBC - Del 1

Duke's Bakery er e-handelssystem, hvor man kan bestille kager via Internettet. Løsningen har to tabeller, som bliver tilgået via JDBC. Der bruges Swing-komponenter, da løsningen er baseret på Windows. Databasen er Microsoft Access. Du kan se eksemplet her.

23-12-1999

Læs Java/CORBA-kursus

Dette Java/CORBA-kursus fra Sun gennemgår, hvad CORBA er, og hvorfor det er en vigtig protokol for distribuerede systemer. Kurset kommer hele vejen rundt om CORBA, og der er mange eksempler. Eksemplerne er baseret på Sun's Java 2 ORB og Inprise's VisiBroker 3.x for Java. Du kan læse kurset her.

23-12-1999

Omkring 125 børn snydt for deres julegave

Ifølge Computerworld er der julepanik i ca. 125 hjem, da børnene ikke kan få de bestilte julegaver. Det skyldes ifølge Computerworld, at ToyCity ikke har haft styr på lagerstyringen i deres e-handelsløsning. Systemet er er baseret på en Dominoserver, og IBM står for den IT-mæssige drift. Om fejlen skyldes en menneskelig fejl, hvor der ikke er indtastet det rigtige antal varer i databasen, eller løsningen ikke har en egentlig database, hvor antal varer automatisk bliver talt ned af systemet hver gang der afgives ordre på (sælges) et produkt, fremgår ikke af artiklen. Med udvikling af et sådant system i Java baseret på EJB'er vil der være naturligt at benytte rigtige databaser som DB2 og Oracle, hvorfor sådanne fejl ikke vil opstå. Det vil endda være muligt at have direkte forbindelse med leverandøren af et givent produkt eller produktkategori, således at varen kan bestilles umiddelbart hos en leverandør/grossist, der har varen på lager. Hvis du ønsker yderligere information om dette emne, kan du kontakte Presys.

22-12-1999

Exchange 2000 kommer tidligst 3. kvartal 2000

Microsoft fortæller nu, at Exchange 2000 Server først kommer i anden halvdel af 2000, hvilket er 6-7 måneder efter Windows 2000, hvor nogle versioner (læs: Windows 2000 version 1.0 endelig færdig) kommer 17. februar. Du kan læse mere her.

22-12-1999

Verisign køber konkurrenter

Verisign, der er et af de førende firmaer indenfor sikkerhedssoftware, har købt konkurrenten Thawte. Verisign håber med handlen at være i stand til implementere en global standard for udstedelse og administration af digitale certifikater for websites og udviklere. De tilbyder på 128-bit certifikater. Ifølge Verisign vil det blive stadig mere nødvendigt efterhånden som e-handlen vokser, at man følger en standard, der garantere, at man kommunikere med den rigtige. De købte også firmaet Signio, der udbyder Internetbetalingsservice. Handlerne har kostet Verisign $1,2 milliard. Du kan læse mere her

22-12-1999

E-forretninger får flere besøgende

I USA fik e-handelsforretninger i november 17% flere besøgende. Indholds websites som CNet fik derimod 2% færre besøgende trods investeringer på $100 millioner på at profilere deres website. Du kan læse mere her.

22-12-1999

MS-retssag: Dommer forkaster indsigelse fra Microsoft

Dommer Thomas Penfield Jackson forkaster Microsoft's indsigelse mod brug af vidneudsagn fra professor Lawrence Lessig fra Harvard Law School i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. Microsofts har foretaget indsigelse mod Lessings vidneudsagn, fordi han i en radioudsendelse har sagt, at Microsoft kontrollerer "architecture of cyberspace" og er en trussel mod innovation. Du kan læse mere her

22-12-1999

Håndbårne PC'ere får snart farveskærme

Håndbårne PC'ere får allerede til februar 2000 farveskærme. Det siger firmaet Palm Computing, der har døbt deres ny håndbårne PC Palm IIIc. Du kan læse mere her.

21-12-1999

800 MHz Pentium III på gaden nu

Intel kan nu igen kalde sig "producent af verdens hurtigste chip" med en ny 800 MHz Pentium III. Chip'en er klar til levering i maskiner. For de knap så krævende er der også en 750 MHz ude nu. Du kan læse mere om de nye processorer, samt om 1 GHz (giga-hertz) processorer her.

21-12-1999

FrontOffice 2000 - et CRM system ?

Goldmine Software er udviklere af CRM systemet FrontOffice 2000 som InfoWorld her anmelder. Den umiddelbare opfattelse af systemet er at det er et kalendersystem med visse salgsfaciliteter, men ifølge anmelderen vil dette være at undervurdere systemet. Systemet har faciliteter til at følge salget helt fra lead ned til overvågning og logging af supportsager. Læs mere om systemets stærke og svage sider i artiklen.

21-12-1999

Frygt for koordinerede angreb på webservere

Computer-sikkerhedsfolk frygter angreb fra to programmer, kaldet Tribe Flood Network og Trinoo, indenfor de næste par uger. Programmerne fordeler sig på hundrede eller tusinder af computere, for så at foretage et koordineret angreb på en enkelt webserver. Hvis angrebet er korrekt koordineret, vil målserveren fryse. Læs mere her.

21-12-1999

Nyt domæne: dot-eu

Den europæiske union har foreslået et nyt domæne, dot-eu, som et modsvar til det amerikansk dominerede dot-com. Problemet med det nuværende europæiske system med mange landekoder er, at det besværliggør brug af Internettet til salg rettet mod hele EU. Et europæisk firma med hovedkvarter i Danmark vil hedde firma.dk, mens et firma i tyskland vil hedde firma.de osv. Dette er udmærket for firmaer der koncentrerer sig om et enkelt land, men for de firmaer der sælger til hele europa, kan det være et mareridt. Derfor har EU kommissionen foreslået det nye domæne. Oprindeligt var dot-com tænkt som et internationalt domæne, mens amerikanerne skulle bruge dot-us, men besvær ved registrering på dot-us har gjort at amerikanerne stort set kun anvender dot-com. Læs mere her.

21-12-1999

Microsoft siger: tal til dit TV

Microsoft har frigivet en af de første chat-applikationer til TV, udviklet af The Kiss Principle. TV Chat giver brugerne mulighed for at deltage i virtuelle diskussioner via fjernbetjeningen, eller via et keyboard. TV Chat giver brugerne mulighed for at deltage i diskussionsgrupper om deres favoritprogrammer, på samme måde som Web Sites og Internet portaler giver adgang til diskussionsgrupper. Microsoft TV (læs: Vil Microsoft komme ind i dit hjem?) er en client/server softwarepakke, der inkluderer alt det software der skal være både hos TV udbyderen og hos kunden der ønsker at deltage i TV Chat. Indtil videre har Microsoft dog kun i begrænset omfang kunne leve op til sine egne løfter, og WebTV har også haft svært ved at finde udbydere/brugere. Læs mere her.

21-12-1999

Europa er foran USA indenfor mobil internet

Indenfor det område, der med et godt dansk udtryk kaldes "wireless data services", må USA se sig slået af de europæiske lande. Wireless data services er især brug af Internet-faciliteter via mobiltelefoner. De fleste danske mobilejere kender f.eks. Gismo, men også mere avanceret brug af mobil-internet er i dag under etablering - den såkaldte WAP teknologi. En af hovedårsagerne til Europas føring er at vi i Europa har aftale om roaming (brug af andre udbyderes net), og man skal derfor ikke tænke så meget på kompatibilitet når man udvikler til f.eks. det danske marked. Produktet vil med få ændringer også kunne bruges i de andre europæiske lande. Du kan læse mere om mobil Internet her.

20-12-1999

Sun og Javastandarden

Denne artikel fra InfoWorld går i dybden med, hvad det betyder at Sun har trukket sig ud af ECMA (læs: Mere om Javastandarder) . Nogle siger at ECMA vil arbejde videre med en specificeringen af en standard medens andre, som bl.a. Sun mener, at de vil få svært ved at specificere en standard uden Sun. Presys har tidligere skrevet, at ECMA ville komme med en udtalelse efter deres møde 16. december, men det er ikke sket. Ifølge artiklen er der mange der mener, at netop det, at Sun mere eller mindre på egen hånd videreudvikler Java på Java's egne betingelser, gør ,at det bliver mere udbredt end C++. For hver gang der skal ske ændringer med C++ bliver det en større politisk proces, hvor der er mange interessenter. Artiklen nævner Visual BASIC som et eksempel på, at et produkt kan få succes uden, at der en standardiseringskomite bag produktet. Du kan læse artiklen her.

20-12-1999

Offentlig dansk høring om kryptering

IT-sikkerhedsrådet afholder mandag den 17. januar 2000 kl. 13.00 - 17.00 på Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, Hellerup en offentlig høring, som skal belyse danskernes muligheder for at beskytte deres kommunikation på Internettet med sikker kryptering. Høringen skal blandt andet belyse, om der er behov for lettere adgang til sikker kryptering, for eksempel ved at udvikle et særligt dansk krypteringsprodukt. USA har på det seneste tilladt eksport af stadig stærkere krypteringsalgoritmer (læs: USA tillader eksport af krypteringsteknologi). Senest har Netscape fået indbygget 128-bit kryptering (læs: Netscape får 128-bit krypteringsalgoritme). Høringen er åben for alle interesserede. Tilmelding er nødvendig. Du kan læse mere her.

20-12-1999

Flere tests: Windows 2000 Advanced Server mere stabil end NT 4.0

I en test foretaget ved CRN Test Center viste det sig, at Windows 2000 Advanced Server er mere stabil end NT 4.0. Den bruger også mindre CPU-kraft og memory end NT 4.0 for samme opgave. Dette sker dog på bekostning af dårligere performance for Internetapplikationer. Du kan læse mere om testresultaterne her. En anden test foretaget af PW Week kommer også frem til, at Windows 2000's performance er bedre end NT 4.0's. Du kan læse om denne test her.

20-12-1999

Zhirinovksy: Jeg vil fejre sejren med hacking

Den russiske politiker Vladimir Zhirinovksy fejrede at have fået ca. 8% af stemmerne i valget til det russiske parlament ifølge de første opinionsundersøgelser ved at sige, at russerne ikke mere drikker, men at de bruger tiden til at hacke vestlige computere for at få penge. Du kan læse mere her.

20-12-1999

Times: Amazon's leder årets person

Times Magazine har kåret Amazon's leder Jeff Bezos til årets person for 1999. Du kan læse mere her.

17-12-1999

Oracle ændrer prispolitik

Oracle vil fra på mandag sænke de officielle priser på deres standard-database. Hidtil har det kunnet betale sig at forhandle med Oracle om priserne på produkterne, idet firmaet ikke lå fast på den officielle pris. Fremover vil Oracle sælge deres standard-databaser til den officielle pris. Priserne på de forskellige udgaver af Oracle 8i falder med mellem 25 og 50%. Ideen med den nye prispolitik er at den skal udvide Oracle's basismarked, og skabe afstand til de nærmeste konkurrenter. Det er især de mindre og mellemstore virksomheder den nye prispolitik er rettet mod. Læs mere her

17-12-1999

Sun vil sælge computere via e-bay

Sun har besluttet sig for at sætte computere i $15.000 klassen til auktion på e-bay, Internettets svar på et loppemarked. Ved køb via e-bay får man kun Sun's standard-support og -garantier. Læs mere her.

17-12-1999

Hul i sikkerheden hos Netscapes e-mail

Hvis en bruger gemmer sit Password i Netscape mail, gemmer computeren det i kodet form i windows registry eller i Unix Preferences. Medlemmer af RST's sikkerhedsgrupper har dog vist at kodningen er let at bryde, og de mener således ikke at sikkerheden er høj nok. Læs mere her.

17-12-1999

Hvad er J2EE?

På det seneste har Presys skrevet meget om J2EE. Her er en artikel fra Sun der kommer med en forklaring på hvad J2EE er.

17-12-1999

Hvad er JavaServer Pages?

I denne artikel fra Dr.Dobb's beskrives er JavaServer Pages. Den indeholder også eksempler.

17-12-1999

Hvad er Interactive Scripting?

Denne artikel fra Dr.Dobb's beskriver Interactive Scripting, og hvorfor hvornår det kan bruges. Den indeholder eksempler på Interactive Scripting.

16-12-1999

Windows 2000 version 1.0 endelig færdig

Microsoft har sendt build 2195 til trykkeren. Tre versioner blev sendt afsted. Det var Windows 2000 Professional beregnet til desktoppen, Windows 2000 Server og Windows 2000 Advanced Server, der er beregnet til at blive NT's afløser. Windows 2000 Datacenter (læs: Opdatering: MS slår på at Windows 2000 kan multiprocessing) kommer først senere. Windows 2000 Server undersøtter 4 CPU'er og Windows 2000 8 CPU'er. Du kan læse mere her. De føste virksomheder vil modtage Windows 2000 til januar. Windows 2000 kommer (læs: Windows 2000 kommer 17 februar).

16-12-1999

SAP gør MS SQL til strategisk database

Forleden sagde SAP, at de ville gøre DB2 til strategisk database for deres store versioner. De ville ikke pege på Oracle som første valg af database, da de var i for hård konkurrence fra Oracle's applikationer (læs: SAP vil kun bruge DB2 på enterpriseplatformen). Oracle's sidste regnskab med 40% overskuds-fremgang (læs: Oracle's overskud steg 40%) viser, at det går virkeligt strygende for Oracle og deres aktier steg 13% i går. SAP fortalte i går, at de vil pege på MS SQL Server 7.0 til Windows og NT. Du kan læse mere her.

16-12-1999

EU mod skattefrihed for e-handel

I går skrev Presys om det første forslag af 37 forslag (læs: Diskussion om e-handelskat i USA), som blev behandlet af udvalget the advisory Commision on Electronic Commerce. Forslaget drejede sig om, ikke at beskatte e-handel i de første par år, da en beskatning af e-handel kan mindske e-handlen med en fjerdedel ifølge forslagstillerne.
The advisory Commision on Electronic Commerce blev nedsat i 1998 grundet the Internet Tax Freedom Act. Det er udvalgets opgave, at komme med anbefalinger til den amerikanske kongres om, hvorledes man skal beskatte e-handel. Repræsentanter for OECD og EU har også fremlagt deres synspunkter. Deres repæsentanter sagde, at tariffrihed ikke er det samme som skattefrihed. De sagde, at de ville se på, hvorledes Internetskatter kan bruges som et instrument til at bringe EU's e-handel på niveau med USA's. Du kan læse mere her. Du kan læse en opsummering af de to dages møde her.

16-12-1999

Torvalds: Linux 2.4 kommer nu

Linus Torvalds siger at Linux 2.4 beta kommer nu. Den færdige version vil komme første kvartal 2000. Du kan læse mere her.

16-12-1999

EU-redegørelse om åbenkode

Presys har tidligere skrevet om den finske EU-kommisær Erkki Liikanens (læs: Europas syn på IT-sikkerhed ved e-handel) positive syn på gratis og åben software. EU har tidligere nedsat en arbejdsgruppe på initiativ af
the Information Society Directorate General. Denne arbejdsgruppe er kommet med en redegørelse, som du kan læse her. Redegørelsen er positiv overfor åben kode, som ikke blot bliver set som et kort intermezzo i IT-udviklingens historie, men som en blivende udviklingsmodel, der vil have indflydelse på mainstream IT-udvikling.

16-12-1999

Næsten 100.000 downloads af JBuilder 3 Foundation

Der har i den første uge været næsten 100.000 downloads af JBuilder 3 Foundation, der er Linux-versionen af JBuilder 3 Professionel baseret på Java™ 2 Platform, Standard Edition (J2SE). Det er mere end det dobbelte antal downloads af Windows-versionen. Du kan læse mere her.

15-12-1999

Oracle's overskud steg 40%

På grund af stort salg af applikationer steg Oracle's overskud 40% i forhold til sidste år. Overskuddet blev $384 millioner. Omsætningen steg fra $2,1 milliarder sidste år til $2,3 milliarder i år. Du kan læse mere her.

15-12-1999

USA: Forslag mod skat på e-handel

I går skrev Presys om udvalget the advisory Commision on Electronic Commerce, der blev nedsat i 1998 grundet the Internet Tax Freedom Act. Det er udvalgets opgave, at komme med anbefalinger til den amerikanske kongres om, hvorledes man beskates på e-handel. I går blev det første forslag af 37 forslag behandlet i udvalget. Det drejede sig om, at ikke at beskatte e-handel i de første par år, da en beskatning af e-handel kan mindske e-handlen med en fjerdedel ifølge forslaget. Du kan læse mere her.

15-12-1999

Kritik af The Cathedral and the Bazaar

Denne artikel giver både et overblik over Eric Raymond's artikel The Cathedral and the Bazaar (CatB)(læs: Interview med Eric Raymond om åben-kode) og en kritik af CatB. Artiklen siger også, at den giver et mere objektivt billede af åbenkode-bevægelsen end CatB. Du kan læse artiklen her.

15-12-1999

Sun sælger Red Hat's Linux

Som svar på brugernes ønsker, er Sun begyndt at sælge Linux til UltraSPARC. Red Hat's Linux 6.1 kan købes til både 64-bits workstations og servere. Du kan læse mere her.

15-12-1999

Dementi: Microsoft har ikke solgt Visual J++

Microsoft har dementeret, at de vil sælge Visual J++ (læs: Microsoft overlader J++ til Rational). Misforståelsen er opstået fordi Microsoft har annonceret, at Rational skal udvikle en Javakompiler, der også skal køres fra Visual Studio. Microsoft siger, at også andre kompilere skal køre fra Visual Studio bl.a. TowerJ fra Sun. TowerJ understøtter bl.a. Solaris og Linux. TowerJ understøtter kun JDK 1.1.x. Sun har annonceret, at Forte/netbeans (læs: InfoWorld: Sammenligning af Javaværktøjer) vil understøtte J2EE. Microsoft forventer også forskellige COBOL-kompilere skal køre fra Visual Studio. Du kan læse mere her.

15-12-1999

Åbenkode Applikationsservere

Presys har skrevet meget om applikationsservere. Vi bruger selv til daglig BEA's WebLogic, Oracle's Oracle Application Server JDeveloper
og Inprise's Inprise Application Server. Vi har i mindre omfang brugt IBM's WebSphere. Vi ser frem til Sun's iPlanet, der integrerer Forte og kan køre sammen med Inprise's JBuilder og BEA' s Visual Cafe. I denne artikel beskrives forskellige applikationsservere, der er udviklet efter åbenkode-konceptet. Applikationsserverne har så mærkelige navne som Enhydra, Midgard og Zope. De har ifølge artiklen de samme faciliteter som de kommercielle applikationsservere. De er gratis, og man kan selv ændre i koden. Det er dog et problem, at der ikke er support og vedligeholdelse af applikationerne. Du kan læse mere her.

14-12-1999

Interview med Jakob Nielsen om hans nye bog

I dette interview fortæller den verdenskendte danske guru Jakob Nielsen om sin nye bog Designing Web Usability. Han siger bl.a. lidt ironisk, at bogen stadig er det bedste medie til at fortælle om brugervenlighed for Internetapplikationer. Man kan i den opbygge argumenter lineært for derefter at drage en konklusion. Han siger også, at det visuelle er vigtigt, da det er brugerens første indtryk. En anden vigtig ting er hastighed.

14-12-1999

Silverstream køber XML-firma

Silverstream, der udvikler og sælger applikationserveren Silverstream, har købt GemLogic ,der udvikler et XML-produkt til at lette business-to-business dokumenthåndteringen mellem virksomheder. Ders produkt gør det lettere at fortolke forretningsobjekter, der benytter XML-descriptorer. Silverstream vil integrere GemLogic's XML-teknologi i deres applikationsserver. De har også købt ObjectEra, der udvikler en ORB kaldet JBroker. De vil også integrere den i deres applikationsserver, der understøtter J2EE. Du kan læse mere her.

14-12-1999

USA tillader eksport af krypteringsteknologi

USA tillader Network Associates at eksporte krypteringsteknologi baseret på Pretty Good Privacy (PGP) algoritmen. De har tilladelse til at eksportere til alle lande. Dog kræves der stadig særlig tilladelse til at eksportere til lande som Cuba og Iraq. Du kan læse mere her. Det var oprindeligt planen, at eksporten skulle kunne begynde d. 15. december, men den er nu udsat til 14. januar. Du kan læse mere her.

14-12-1999

Diskussion om e-handelskat i USA

Udvalget the advisory Commision on Electronic Commerce, der blev nedsat i 1998 grundet the Internet Tax Freedom Act holder møde i dag og i morgen. Det er udvlagets opgave, at komme med anbefalinger til den amerikanske kongres om skat på e-handel. Det skal komme med en endelig anbefaling senest april 2000. Et af hovedtemaerne er, om virksomhederne skal administrere og opkræve skat. Idag er det således i USA, at virksomhederne kun opkræver skat af e-handler i deres egen stat eller hvis de er solidt til stede i en anden stat. Det gør, at Internettet næsten er et toldfrit område. Udvalget har foreløbigt udgivet en rapport kaldet Issues and Policy Options Paper, som du kan downloade her og læse mere om her.

14-12-1999

Mere om Javastandarder

Presys skrev i går (læs: Vil ECMA standardisere Java uden Sun?), hvad der kan ske efter at Sun forleden trak sig tilbage fra ECMA (læs: Sun trækker ansøgning til ECMA om Java tilbage). Sun har tidligere har indleveret specifikationer til ECMA i den hensigt at få dem vedtaget som officiel Javastandard. Sun trak sig på grund af overvejelser om copyright ud af ECMA. D. 16 december vil ECMA stemme om en standardisering af Java uden Sun. Sun har også fortalt, at de vil forære kildekoden til Java gratis væk (læs: Sun dropper royalties på Java), således at enhver kan ændre i den uden at skulle betale royalties. Den del som bliver gratis er klientdelen dvs. Java 2 Standard Edition (J2SE). For øjeblikket er der en bevægen sig væk fra brug af Java til klientdelen mod brug af Java på serversiden. På klientsiden vinder HTML og XML mere og mere frem. Hvis Java skal overleve på klientsiden skal der komme en standard hurtigst muligt. Der er også huller i standarden på serversiden, således som Presys tidligere har skrevet (læs: Sun trækker ansøgning til ECMA om Java tilbage). Sun prøver at få udarbejdet en standard af Java gennem Java Community Process (JCP), som holder flere møder i denne tid. Du kan læse mere om, hvorledes situationen er indenfor Javastandardiseringsprocessen netop nu her.

14-12-1999

BEA køber Visual Cafe for $75 millioner

BEA har aftalt med Symantec at købe hele Visual Cafe-divisionen for $75 millioner kontant. BEA har længe manglet en Java-kompiler. Købet af Visual Cafe vil gøre deres applikationsserver WebLocic mere komplet. BEA vil snart frigive WebLogic 5.0, der understøtter J2EE. WebLogic er blandt markedslederne indenfor applikationsservere. Det er BEA's intention, at Visual Cafe stadig skal være kompatibelt med andre platforme.

14-12-1999

Richard Stallman: Boykot Amazon

Richard Stallman opfordrer til boykot af Amazon, fordi de har taget patent på at registrere en brugers identitet ved køb af et produkt på Internettet, således at brugeren ikke behøver at fortælle kreditkortnummer etc. ved næste køb. Du kan læse mere her.

13-12-1999

Hvor stærke er Red Hat

Denne artikel diskuterer, om Red Hat kan overtage Microsoft's rolle. Den siger, at normalt vælger verdenen en virksomhed som markedsledende. Man kan blot se på Edison Electric, IBM og Microsoft. Ud fra aktierværdien ejer Red Hat nu 55% af servermarkedet.

13-12-1999

Sun og Inprise vil ikke forhaste XML-udviklingen

På XML '99 i Philadelphia sagde Sun ifølge InfoWorld, at de arbejder mod XML så hurtigt som muligt, men så heller ikke hurtigere. Roth, der er leder for J2EE hos Sun, sagde, at Sun forstod potentialet i XML, men at der stadig skulle fyldes mange huller. Inprise sagde på samme møde, at Inprise vil understøtte XML, men at de havde brug for mere tid, således at de kan se, hvad markedet ønsker, og hvad XML egentlig kan bruges til. Du kan læse mere her.

13-12-1999

InfoWorld: Sammenligning af Javaværktøjer

Infoworld sammenligner i denne artikel forskellige Javaværktøjer. De sammenligner Borland JBuilder 3.0, MS Visual J++ 6.0 Professional Edition, VisualAge for Java 3.0 Enterprise Edition og VisualCafe for Java Enterprise Suite. Denne sammenligning falder i denne anmeldelse ud til fordel for VisualAge for Java. Det skyldes, at det har det bedste repository og versionstyringsfaciliter, således at det er mest velegnet til team udvikling. Presys har enkelte kommentarer til artiklen. Artiklen kommer den ikke tilstrækkeligt ind på Java 2 Enterprise Edition (J2EE). Det betyder, at den ikke fortæller, hvilke produkter, der understøtter denne standard. Som Presys tidligere har skrevet gør JBuilder 3, Solaris EE (læs: Seminar om Enterprise JavaBeans og Inprise Application Server 4.0) dette. Derfor understøtter JBuilder 3, Solaris EE EJB 1.1. Der hersker lidt tvivl om IBM vil understøtte J2EE (læs: IBM er ikke interesseret i J2EE), og dermed EJB 1.1. Da de fleste Application Servers understøtter J2EE opfylder denne standard det vigtigste angående portabilitet, nemlig at man uden yderligere kode kan gå fra en platform til en anden. Det gælder både for operativsystemer og Application Servers. Artiklen fortæller ikke om Sun's tiltag ved købet af Forte og NetBeans (læs: Sun kommer med nye integrationsværktøjer).Som sidste punkt fortæller den heller ikke, at JDeveloper er en licens af JBuilder, hvor Oracle har udviklet nogle nye beans. Du kan læse artiklen her.

13-12-1999

Vil ECMA standardisere Java uden Sun?

Forleden trak Sun sig tilbage fra ECMA (læs: Sun trækker ansøgning til ECMA om Java tilbage), hvor de tidligere havde indleveret specifikationer, der skulle vedtages som officiel Javastandard. De trak sig på gund af overvejelser om copyright ud af ECMA. D. 16 december vil ECMA stemme om en standardisering af Java uden Sun. Canada og Japan er villige til at standardisere Java uden Sun, selvom Japan har forbeholdt sig en afklaring af, hvad det vil medføre. Firmaer som IBM (læs: IBM er ikke interesseret i J2EE), HP, BEA og Apple har endnu ikke aftalt med Sun, om de vil understøtte J2EE. BEA vil understøtte J2EE med WebLogic 5.0 uden skriftlig aftale. WebLogic 5.0 kommer ganske snart. IBM har lov til teste deres produkter for kompabilitet med J2EE, uden at de behøver at reklamere for J2EE. Andre virksomheder som Inprise understøtter for øjeblikket J2EE i deres produkter (læs: Seminar om Enterprise JavaBeans og Inprise Application Server 4.0). Du kan læse mere her.

13-12-1999

Melissa'a udvikler ansat på amerikansk universitet

David Smith, der i sidste uge erkendte sig skyldig i at have udviklet virussen Melissa (læs: Udvikleren af Melissa har erkendt sig skyldig) er blevet ansat af Rutgers University Foundation til at undervise på deres universitet i New Brunswick. Du kan læse mere her.

10-12-1999

Udvikleren af Melissa har erkendt sig skyldig

Udvikleren af Melissa (læs: Mistænkt afhørt i Melissa-sagen) har erkendt sig skyldig i at have udbredt virusen. Han kan få op til 10 års fængsel og en bøde på $150.000. Desuden risikerer han yderligere 5 års fængsel for en federal anklage. Den 31 årige David L. Smith kan være skyld i tab for $80 millioner for virksomheder, da de ikke kunne bruge deres e-mailsystem. Du kan læse mere her.

10-12-1999

Anmeldelse af værktøj til udvikling af XML

Presys har skrevet meget om den nye standard for udveksling af data kaldet XML. Vi har også beskrevet de uenigheder, der er mellem Microsoft på den ene side og IBM, Oracle og Sun på den anden (læs: Mere om Microsofts og Suns uenighed om XML). Nu begynder der at komme værktøjer, der kan gøre udviklingen af XML hurtigere, billigere og mindre omstændelig. XML Authority 1.1 er et af disse værktøjer. Dets GUI-baserede programmeringsmiljø tilbyder syntakscheck, import- og exportfaciliteter. Det er velegnet til design og konvertering af skemaer. Dets workgroupfaciliteter og online dokumentation mangler dog lidt. Det understøtter XML 1.0. Du kan læse anmeldelsen her. Det er dog ikke velegnet for slutbrugeren, kan Presys tilføje, da vi selv har brugt det.

10-12-1999

VA Linux slår børsrekord

Værdien af VA Linux steg mere end 8 gange på deres første dag på børsen. Du kan læse mere her.

10-12-1999

BBC: Videnskabsmænd har fundet de afgørende gener for liv

Ifølge BBC siger amerikanske videnskabsmænd, at de har fundet de gener, der danner betingelsen for liv. Det er ca. 300 gener. Denne opdagelse kan danne basis for forsøg på at skabe kunstigt liv. Der foregår derfor en etisk debat for øjeblikket. Du kan læse mere her.

10-12-1999

Mange CGI-websites sårbare for hackere

Mange websites er såbare for hackerangreb. Hackerne angriber CGI-programmerne, der forbinder og oversætter HTML, der bliver brugt på hjemmesiden og servlets, der køre på webserveren. CGI-programmerne er ofte skrevet i Perl. Techweb fandt ved hjælp af Altavista 112.000 websites, der kunne angribes. Du kan læse mere her.

10-12-1999

Forskellen mellem Java og Javascript

I denne artikel beskrives forskellen mellem Java og Javascript. Artiklen beskriver, hvorledes man ved hjælp af Java kan udvikle en applet. Artiklen er er rimelig let at forstå, selvom den er teknisk.

10-12-1999

Bankerne skal være hurtige med udnyttelsen af Internettet

Ifølge The Banker, der er en avis for finansverdenen, må banker til at være hurtige med udnyttelsen af Internettet. Hvis de stadig skal kunne sælge finansielle ydelser, må de udvikle eller indgå i Internetydelser, der kan sælge deres finansielle ydelser. De må udvikle e-handelsløsninger, hvor deres finansiering indgår som del af løsningen. Et eksempel er Presys' system CarDoc (læs Salgssystem til bilbranchen), som vi udviklede for Woodchester Credit Lyonnais nu GE Capital. Woodchester gik fra en mindre markedsandel af finansiering af biler i Danmark til at være en vigtig aktør på markedet. Du kan læse mere her.

09-12-1999

En milliard til IT fra Forskningsministeriet

En ny redegørelse beskriver 37 nye IT- og telepolitiske initiativer, som skal igangsættes i år 2000. Initiativerne sættes i værk i et samarbejde med blandt andet kommuner og private virksomheder og udgør samlet en investering på lidt over en milliard danske kroner - heraf mindst 700 millioner offentlige kroner. Redegørelsen kommer en uge efter rapporten om Det Digitale Danmark (læs: Dansk omstilling til netværkssamfundet). Et af de store initiativer iværksættes i Nordjylland. Regeringen og lokale kræfter vil investere i alt 510 millioner kroner i et storskalaprojekt, hvor både borgere, offentlige institutioner og private virksomheder skal deltage aktivt i etableringen af Danmarks første netværkssamfund. Du kan læse mere her. Du kan læse den IT- og telepolitisk redegørelse til Folketinget her.

09-12-1999

Mere om Microsofts og Suns uenighed om XML

Som det er enhver læser af Presys website bekendt er både Microsoft (læs: Ingen penge bag Microsoft's støtte til standardisering af XML), Sun (læs: Kampagne for XML), IBM (læs: Interview: IBM om XML) og Oracle (læs: Oracle støtter XML) store tilhængere af XML (læs: De mest almindelige spørgsmål om XML). Men som det også er bekendt (læs: Uenighed om XML-protokollen) er de desværre ikke helt enige om specificeringen af XML På XML '99 konferencen i Philadelphia kom uenighederne mellem Sun og Microsoft frem i lyset. Du kan læse mere her. Du kan se OASIS, som bl.a. Sun og IBM er medlemmer her. Du kan se Microsofts website om XML kladet BizTalk her.

09-12-1999

Sun sælger ca. 5000 servere

Sun og Inktomi har sluttet aftale med e-handelsfirmaet Digital Island om at udvide Digital Islands netværk. Digital Islands e-handels netværk skal baseres på Inktomi's netværk samt deres software til traffik og visning af indhold. Inktomi's netværk dækker 21 lande, og de har 1200 datacentre. Til udbygning af dette netværk skal der bruges yderligere ca. 5000 Sun servere indenfor de næste tre år, og de skal opstilles i store byer på verdensplan. Ved at placere serverne nær brugerne, forventer Digital Island at kunne forbedre performance for Internetapplikationer. Du kan læse mere her.

09-12-1999

Inprise frigiver gratis cross-platform værktøj til Java

Inprise har frigivet JBuilder 3 Foundation. JBuilder 3 foundation gør, at man kan flytte applikationer udviklet i Java mellem Solaris, Linux og Windows. Det er en ægte JBuilderversion, så den inholder de nødvendige faciliteter til at udvikle en applikation. Det er det første Javaværktøj til Linux. Du kan downloade den gratis her.

09-12-1999

Åbenkodemiljøet vil videreudvikle Java

Efter at Sun har sagt, at de ikke vil kræve royalties af nye Javaversioner (læs: Sun dropper royalties på Java), og de har trukket sig tilbage fra ECMA (læs: Sun trækker ansøgning til ECMA om Java tilbage), udtaler Richard Stallman, der er en medstifterne af GNU og stærk fortaler for åbenkodemiljøet, at åbenkode miljøet allerede er i gang med at udvikle klassebiblioteker, en ny bytekode fortolker og kompiler. Du kan læse mere her.

09-12-1999

Sun undskylder manglede anerkendelse af Blackdown's indsats for Java 2

Sun og Inprise har porteret Java 2 til Linux-miljøet (læs: Inprise og Sun vil sammen bringe Java 2 til Linux i løbet af et par måneder). Desværre glemte de at fortælle, at de byggede på Blackdown's teknologi, der er åbenkode, og at de også fik hjælp af Blackdown. Nu undskylder Rick Schultz, der er er leder af Java 2 standard edition hos Sun for den manglende erkendelse af deres arbejde. Du kan læse mere her.

08-12-1999

Sun trækker ansøgning til ECMA om Java tilbage

Sun's nye leder for softwareprodukter Pat Sueltz (læs: Interview med Sun's nye Javachef) sagde i går på Java Business Expo, at Sun trækker ansøgningen til ECMA om standardisering af Java tilbage. Det sker kun få dage før et planlagt møde med ECMA angående udarbejdelse af en official standard for Java. Pat Sueltz siger, at Sun nye skridt ikke sker, fordi Sun ønsker at gøre Java proprietært, men af få udviklingen med specificeringen til at gå hurtigere. Sun vil stadig benytte Java Community Process, der er en mekanisme der give tredjeparts udviklere mulighed for at påvirke udviklingen af Java, til at specificere nye faciliteter i Java. Sueltz siger også, at Sun ikke alene kan styre udviklingen af Java, da Java og dets potentiale er større end et enkelt firma. Sun vil ikke kontrollere Java, men opretholde dets kompatibilitet. Presys kan kun være enige i, at det er nødvendigt at udviklingen med specificering og standardisering går hurtigt. Der er stadig dele af Java 2 Enterprise Edition (J2EE), der ikke er specificeret f.eks. nøglegenerering til entitybeans. Du kan læse mere her.

08-12-1999

McNealy: StarOffice Portal kommer til sommer

Sun's leder Scott McNealy sagde på Java Business Expo, at StarOffice Portal (læs: NC fra Oracle med Linux og StarOffice) kommer til sommer. StarOffice Portal bliver ikke et produkt men en service, som man nærmest abonnerer på. Han sagde også, at der indenfor de næste par måneder vil komme mere om deres enterpriseløsning for Forte (læs: Sun kommer med nye integrationsværktøjer). Det kom dog frem allerede nu, at den vil understøtte XML og Message Queue 1.0. Understøttelse af XML er bl.a. nødvendigt til Deployment Descriptor for ellers bliver det for omstændeligt at deploye. Du kan læse mere her.

08-12-1999

SAP vil kun bruge DB2 på enterpriseplatformen

SAP har annonceret, at de vil have et tættere forhold til IBM. SAP vil kun benytte DB2 til R/3 på Solaris, Linux og forskellige IBM-platforme. De vil stadig benytte Oracle på NT. Oracle siger, at SAP har skudt sig selv i foden med denne beslutning, da 75% af R/3 brugerne benytter Oracle. SAP's beslutning kan ses som et forsøg på at komme konkurrencen fra Oracle på ERP-løsninger og specielt de nye CRM-løsninger i forkøbet. Oracle's Internetstrategi (læs: Interview: Oracle's nye strategi) kan heller ikke være SAP's kop kaffe. Du kan læse mere her.

08-12-1999

Lego kåret som århundredets legetøj

Lego plastikklodser er blevet valgt til århundrets legetøj af Forbes Magazine. Disse klodser har betydet meget for vores fortåelse af pædagogik, og det er nok ikke uden grund, at vi i Danmark har fået en så god forståelse for objekter og komponenter. Du kan læse mere her.

08-12-1999

Schneier: 10 risici ved public Key

Bruce Schneier har skrevet et dokument om 10 sikkerhedsrisici ved public key-modellen. Du kan læse mere om dem her.

08-12-1999

IBM er ikke interesseret i J2EE

Rod Smith, vicepræsident for Java hos IBM har udtalt, at IBM ikke vil følge Java 2 Enterprise Edition (J2EE). Det betyder bl.a., at EJB'er udviklet til IBM's Websphere ikke kan porteres til markedets andre applikations servere som f.eks. BEA's WebLogic, Oracle's Application Server, Sun's iPlanet, Inprises Application Server uden konverteringsomkostninger. Du kan læse mere her

08-12-1999

Bill Gates: Digitale medier bliver næste skridt

Bill Gates har på Streaming Media West Conference sagt, at han mener, at brugen af digital video og lyd bliver næste bølge på Internettet. Microsoft har derfor sluttet aftaler med virksomheder, der er eksperter indenfor dette område. Du kan læse mere her

08-12-1999

Nye vira kan opdatere sig selv

Symantec og andre viruseksperter advarer mod nye vira, som kan opdaterer sig sig. De spredes automatisk gennem filer som sendes på Internettet. Du kan læse mere her.

08-12-1999

IBM og Microsoft er ikke enige om tidspunktet for udbredelsen af Win 2000

Medens både IBM og Microsoft er enige om, at der vil blive solgt en mængde Windows 2000, er de ikke enige om tidspunktet for udbredelsen for Windows 2000. IBM mener, at 2001 bliver det store år for virksomhedernes konvertering til Windows 2000. Microsoft forventer, at konverteringen begynder umiddelbart efter frigivelsen af Windows. Du kan læse mere her

07-12-1999

Mundtlige indlæg i MS-retssagen begynder d. 22. februar

5 dage før Windows 2000 kommer på gaden starter de mundtlige indlæg i retssagen mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium samt 19 amerikanske stater. De mundtlige indlæg begynder d. 22. februar. Microsoft skal senest d. 17 januar, have indleveret de skriftlige indlæg. Du kan læse mere her. Du kan læse justitsministeriets skriftlige indlæg her. Justistsministeriet siger med udgangspunkt i dommer Thomas Penfield Jackson´s kendelse (læs: Analyse af kendelsen i Microsoftretssagen), at Microsoft krænker the Sherman Act på mindst fire punkter. Microsoft har ulovligt opretholdt en barriere på den del af PC-markedet, der er baseret på Intel, ulovligt integreret Internet Explorer med Windows, sluttet ulovlige eksklusivaftaler med PC-fabrikanter og forsøgt at afskære Netscape's adgang til forbrugerne. Du kan læse mere her. Da de enkelte stater har forskellige love, og derfor forskelligt syn på Microsofts krænkelse af monopollovgivningen, har staterne fået deres egen website. Du kan læse staternes syn på sagen her.

07-12-1999

Kampagne for XML

Foreningen for the Advancement of Structures Information Standards (OASIS), der har 150 medlemsvirksomheder, og FN's Center for Trade Facilitation and E-business (UN/CEFACT) er blevet enige om at starte en kampagne for XML. I den forbindelse er der stiftet en forening kaldet ebXML. Denne forening mødtes for første gang i sidste uge. Den skal komme med et udspil indenfor de næste seks måneder om en standardiseret brug af XML i virksomhedernes kommunikation. Indenfor 15-18 måneder skal der foreligge et færdigt dokument. Du kan læse mere her.

07-12-1999

Sun dropper royalties på Java

Sun vil ikke tage licensafgifter af produkter, der benytter Java fra d. 31 januar. Tidligere var det Sun's politik at tage tage licens af produkter, der var udviklet i Java (læs: Hvordan klarede Baratz Java?). Sun's leder Scott McNealy siger, at det ikke er Sun's politik at tjene penge på Java, men på maskiner, netværk etc. At denne politik ser ud til at være rigtig kan se ved, at Sun's aktier er steget mere end 240% i siden 1. januar. Til sammenligning er Microsofts kun steget 39%. Du kan læse mere her. Du kan downloade en gratis version af Forté for Java Community Edition her. Det er den tidligere NetBeans developer 3.0 (læs: Sun er ved at samle en ny Javaværktøjskasse) med enkelte forbedringer. Du kan se mere om J2EE her. Det er J2EE, som Presys viste på Inprise's seminar (læs: Seminar om Enterprise JavaBeans og Inprise Application Server 4.0). Presys underviser allerede nu i J2EE, se Presys´ kurser.

07-12-1999

Sun/Netscape annoncerer iPlanet 6.0

Sun/Netscape har annonceret, at deres nye application server iPlanet 6.0 vil komme i begyndelsen af næste år. Den understøtter J2EE, hvilket vil sige at den understøtter EJB 1.1. Det betyder, at udviklere kan benytte den til Internetapplikationer blot det understøtter EJB 1.1. Du kan læse mere her.

07-12-1999

Hvad betyder Java's succes?

Der har være 1.7 millioner downloads af Java 2 på et år. Der har været 4.5 millioner downloads af JDK 1.1. Blandt andet disse tal viser, at Java er slået igennem, og at det er det mest brugte sprog for nye applikationer. Denne succes har sat fokus på Sun's strategi med Java. Senest er der kommet fokus på Sun og ECMA's forhandlinger om en Javastandard (læs: ECMA vil diskutere Java-standard d. 16. december), hvor Sun skal svare på ECMA's oplæg d. 16. december. Denne lange og detaljerede artikel fra ZD Net kommer hele vejen rundt om Java's aktuelle situation. Den beskriver IBM's, Microsoft's og andre aktørers interesser og syn på Java nu og i fremtiden. Den kommer også ind på, hvad Sun's omrokering (læs: Sun omrokerer for at fremme Javaudvikling) af ledere kan betyde. Du kan læse artiklen her.

07-12-1999

Microsoft opnår C2-godkendelse for NT 4.0

Microsoft har efter et års arbejde opnået NSA's godkendelse for C2 level. Tidligere har Microsoft opnået den samme godkendelse for NT 3.5. Du kan hos Microsoft læse, hvad det denne godkendelse betyder, og hvad C2-godkendelsen står for. Du kan se det her. Du kan læse ZD Nets vurdering af godkendelsen her.

07-12-1999

BEA vil vise et preview af Weblogic 5.0

BEA vil vise den nye version af Weblogic, dvs. Weblogic 5.0 på et sumposium. Den nye version understøtter J2EE. hvilket vil sige at den understøtter EJB 1.1. Det betyder, at udviklere kan benytte den til Internetapplikationer, hvis applikationen understøtter EJB 1.1. BEA vil også vise forskellige EJB'er, som de overtog fra The Theory Center efter købet af The Theory Center (læs: BEA køber EJB udviklere). Du kan læse mere her.

06-12-1999

IBM introducerer næste generation af chips

IBM´s forskningsafdeling løfter sløret for næste generation af chips. Disse chip gør, at den nuværende udvikling i chips ydeevne kan bevares. Ifølge Moore's lov siger man at yde-evnen fordobles hver 18.-24. måned. Du kan læse mere her.

06-12-1999

Microsoft omrokerer

Steve Ballmer meddelte i fredags, at Microsoft har foretaget en reorganisering. De har gjort dette for at fremme udviklingen af Internetværktøjer. Du kan læse mere her.

06-12-1999

Netscape får 128-bit krypteringsalgoritme

Netscape har fået lov til at eksportere en 128-bit krypteringsalgoritme. Det betyder, at certificerede banker kan tilbyde en mere sikker e-handel end nu. Det betyder, at banker får en bedre krypteringsalgoritme end DES (læs: RSA's konference vil fokusere på sikkerhed), der kun er en 56-bit algoritme. Du kan læse mere her. Du kan downloade og se mere om den nye Netscape Communicator her.

06-12-1999

Sun og Netscape samarbejder med ledende amerikanske banker om betalingsstandard

Sun og Netscape vil i samarbejde med tre af USA største banker samarbejde om en fælles standard for betaling over Internettet. Sun og Netscape vil benytte iPlanet BillerXpert Consolidator som basis for at foretage betaling af regninger over Internettet. Systemet, der hedder Spectrum, bruges allerede af den amerikanske bank First Union. Bankerne kan bruge systemet til at sende virksomhedernes betalinger gennem Internettet. Forbrugere kan f.eks. se deres telefonregninger over Internettet. Du kan læse mere her.

06-12-1999

Sun omrokerer for at fremme Javaudvikling

Sun har foretaget en reorganisisering for at fremme udviklingen af Java. De har oprettet en ny Java Software Development Group. Den ledes af Rich Green, der er tidligere leder i Solaris produktgruppen. Den nye afdeling er ansvarlig for udviklingen af Java og Jini. Du kan læse mere her. Den tidligere leder for deres standardisering af Java (læs: ECMA vil diskutere Java-standard d. 16. december) Jim Mitchell er blevet leder af Sun Labs. Jon Kannengaard skal sørge for at kommunikationen mellem Sun Labs og Sun's produktgrupper. Du kan læse mere her.

03-12-1999

Patterns i Java

I de seneste par år er metode med at benytte patterns blevet mere og mere udbredt indenfor obejektorienteret udvikling. Teorien stammer fra Gang of Fours bog Design Patterns. Teorien er senere blevet viderudviklet af Fowler med bl.a. bogen Refactoring og bogen Anti Patterns, der har flere forfattere. I denne artiklen gennemgås flere patterns indenfor Java. Artiklen er teknisk. Du kan læse artiklen her.

03-12-1999

Objektorienteret GUI med Java

Denne tekniske artikel viser, hvorledes man kan løse brugergrænseflade problemer ved udvikling i Java ved at udvide AWT og et Swing Widget. Det kan gøres ved at gøre dem mere objektorienteret.

03-12-1999

IE 5.5 beta 1 kommer i dag

Microsoft kommer med Internet Explorer 5.5 beta 1 i dag. Den vil ifølge Microsoft have bedre perfomance og printerfacilitetter. Det vil have bedre understøttelse af DHTML. Den understøtter sandsynligvis ikke Java 2 Swing-komponenter. Du kan læse mere her.

03-12-1999

E-handlen steg 11% i USA i sidste uge

E-handlen når nye højder i USA. I sidste uge steg den 11% ifølge Nielsen/Netratings. Forleden (læs: Jule e-handlen vil bliver stor i USA) skrev Presys, at den vil stige meget under den amerikanske julehandel. Læs mere her.

03-12-1999

Sun forbedrer E10000 serverne

Sun vil i næste uge i næste uge afsløre forbedringer til deres 64 processor maskiner, der understøtter 16 domæner. Det vil bl.a. være forbedrede værktøjer til at køre forskellige workloads på samme maskine, scripts til at rekonfigurere maskinen og netværk mellem workloads. Du kan læse mere her.

03-12-1999

IBM's post-PC planner

IBM ser 'alt i en' PC'en som død, som meget lignede det gamle Ford-slogan: 'Du kan købe en hvilken som helst Ford, bare den er sort'. IBM nye strategi hedder 'edge of the network' (EON). IBM vil i tre faser i løbet af 2000 vise, hvad det betyder. IBM følger derfor nu samme strategi som Sun (læs: Sun: Dot.com kontoret) og Oracle (læs: Interview: Oracle's nye strategi) har gjort i en længere periode. Microsoft er også hoppet med på vognen med deres MSN Web (læs: Bill Gates tror stadig på PC'en) Companion. Du kan læse flere detaljer i IBM's nye spændende tiltag her.

03-12-1999

WTO forlænger perioden for skattefrihed for e-handel

Den amerikanske handelsminister William Daley udtalte i går, at ministre og delegerede fra 135 lande på WTO-mødet (læs: WTO) er blevet enige om, at forlænge perioden for skattefrihed for e-handel i 18 til 24 måneder. Du kan læse mere her.

03-12-1999

Ellison: Skrot kernesystemer og begynd forfra

På et møde i onsdags sagde Oracle's chef Larry Ellison i en provokerenede udtalelse, at virksomhederne skulle smide deres kernesystemer (legacy systems) ud og starte forfra. Han sagde, at mange virksomheders problem var, at de havde købt en masse junk i løbet af de sidste 20 år, som de skulle smide ud. Han sagde, at de skulle samle alle deres vigtige systemer som sales automation, økonomisystemer (ERP) og personalesystemer på et par kraftige servere. De skulle også holde sig til en leverandør, da det ville gøre det lettere at integrere systemerne. Til dette kan man blandt andet sige, hvad med nye standareder som J2EE (læs: Næste generation af Java på vej fra Sun) med EJB 1.1 (læs: EJB'er og de 3 D'er), CORBA (læs: CORBA 3 er vedtaget), XML etc. Vil de ikke også give mulighed for integration? Du kan læse mere her.

03-12-1999

Inprise og Sun vil sammen bringe Java 2 til Linux i løbet af et par måneder

Sun og Inprise vil udbygge deres i forvejen gode samarbejde ved i fællesskab at portere Java 2 til Linux. Begge virksomheder mener, at Linux hurtigt er ved at blive en standard indenfor Enterprise-systemer. Inprise's JBuilder vil blive udviklingsværktøjet. Det forventes, at den endelige version kommer i begyndelse af 2000. Det bliver et produkt, der svarer til JBuilder Enterprise Edition, som Presys har udviklet i en længere periode. Du kan læse mere her.

03-12-1999

Microsoft overlader J++ til Rational

Microsoft har vendt Java ryggen. De har overladt udviklingen af J++ til Rational. Ifølge Microsoft er der stor sandsynlighed for, at Visual Studio 7 ikke vil indeholde en Java-kompiler. Ved at overlade den videre Javaudvikling til Rational, kan de undgå de juridiske problemer, de har i forhold til Java og Sun. Du kan læse mere her.

02-12-1999

Fejl i ny Pentium III

Intel har opdaget en fejl i "Coppermine" Pentium III processorernes startsekvens. Fejlen betyder at computeren i princippet er nød til at starte 2 gange. Hvis computeren indeholder en chip med fejlen, vil computeren ikke tændes før der er trykket 2 gange på startknappen, siger en talsmand fra Intel. Læs mere her.

02-12-1999

Ny version af IBM's AIX

AIX er styresystemet for IBM's RS/6000 servere. IBM's AIX 4.3.3 er en af de mest stabile UNIX platforme, fordi IBM har haft total kontrol med denne UNIX version. Den nye version inkluderer symmetrisk multiprocessoring (SMP) for op til 24 processorer. Den tilbyder forbedret performans, og ressource allokering, hvilket gør den til en konkurrent til Sun Solaris og Hewlett-Packards HP-UX. Læs mere her.

02-12-1999

Ny microtransistor fra Motorola

Motorola siger at de har bygget verdens mindste transistor. Den nye transistor vil med tiden gøre det muligt at få en computer med samme processor kraft som nytidens desktopcomputere i en computer på størrelse med en mobiltelefon. Der er anvendt et nyt materiale, kaldet perovskit, til erstatning for den silicon dioxid der normalt bruges i transistorer. Læs mere her.

01-12-1999

Amazon skal sælge Rolex og diamanter

Amazon vil ikke blot sælge videoer og bøger. De har købt Ashford.com, der sælger luxusartikler som urer fra Rolex og diamanter. Urene koster f.eks. $3.500 og en halskæde koster f.eks. $7.100. Du kan læse mere her.

01-12-1999

Ros til Linux

Denne artikel indeholder ros til Linux og det modsatte til Microsoft. Derudover er der en beskrivelse af JAVAs fordele i en udviklingsfase, hvor tiden kan være en faktor. Borland og IBM rykker mod Linux som OS. Du kan læse mere her.

01-12-1999

Justitsministiet og MS mødtes med mægler

Efter mødet mellem det amerikanske justitsministerium, Microsoft og mægleren Richard Posner (læs: Forligsmand i MS-retssagen har skrevet om Monica Lewinsky-sagen) fortalte justistministeiets advokat David Boies, at hvis der overhovedet skulle komme noget ud af møderne, skulle de være lukkede. Derfor havde han ingen kommentarer til mødet. Bill Gates deltog ikke på grund af WTO-mødet (læs: WTO) i Seattle. Du kan læse mere her.

01-12-1999

EU vil gøre digital signatur bindende

Et forslag til direktiv om elektronisk signatur blev vedtaget på EU-ministerrådsmøde tirsdag. Forskningsministeriet sender et dansk lovudkast i høring en af de nærmeste dage. Du kan læse lovudkastet her.

01-12-1999

Få maksimal udnyttelse af mulighederne på Internettet

Rapporten beskriver, hvorfor virksomheder ikke får den maksimale udnyttelse af mulighederne på Internettet, som de bliver tilbudt.
Det beskrives, at markedet på Internettet er anderledes end virksomhedernes normale marked, men der gives også forslag til, hvordan virksomhederne kan få mere ud af mulighederne på Internettet.
Du kan læse mere
her

01-12-1999

Microsoft indleverer SOAP til IETF

Microsoft vil indlevere deres første version af Simple Object Access Protocol (SOAP) (læs: Mere om Microsofts' nye protokol SOAP) til Engineering Task Force (IEFT). SOAP er baseret på Internetstandarder som HTTP og XML. Protokollen er vigtig for Microsoft, og den indgår som et kerne-element i Windows 2000. Du kan læse mere her.

01-12-1999

Microsofts sag ved Federal Court

Sagen om Microsoft monopol bliver behandlet i USAs højesteret. Et af de centrale punkter i sagen er Microsofts styring af APIs op mod andre programmer og netværk. Dvs. API i Windows programmer kun kan kommunikere med Microsofts egne operativsystemer. Du kan læse mere her.